fredag den 30. september 2011

Ugler el. ej...

Hvad er det lige med de der ugler...?
Er de stadigvæk IN eller er de ved at blive skubbet af pinden
af andre dyr?

[ Illustration: Min egen version af en U-G-L-E ]
Hvad mener DU:
Ugler el. ej???

~ God fredag ~



* * * * * * * * * * *
SMIL fra Lisbet
* * * * * * * * * * *

torsdag den 29. september 2011

Møbler med minder...

At gå på loppemarked og i genbrugsbutikker og finde fine, gamle ting til boligindretningen - fra andres hjem, fra andre familier - er rigtig hyggeligt og sjovt (det er vi i hvert fald mange, der synes!)

Endnu hyggeligere er det, at have noget i stuerne, som er mættet med minder fra ens egen familie... som kan fortælle en historie... måske fra ens egen barndom!


Tag nu f.eks. denne gamle kurv i pileflet med træbund, af den slags som i vor tids mange shabby chic-hjem bliver anvendt som vasketøjskurv. Den står i vores stue fyldt med plaider og vattæpper... og ikke nok med det - så har den sin helt egen, søde historie:

Den var nemlig en meget vigtig del af min allerførste tid her på jorden: Det er ikke mindre end min gamle VUGGE!

Dengang havde den ben, men da baby-Lisbet var blevet for stor [og måtte flyttes til en seng] blev disse afmonteret, og min kære moder brugte den derefter i mange år som vasketøjskurv.

For ca. 10 år siden fik jeg den af mine forældre, og siden da, har den fungeret som base for nogle af mine mange plaider.

Ren nostalgi... og et uvurderligt "møbel" i stuen! 

Har du noget i din boligindretning fra din barndom, som betyder noget helt specielt for dig? Et møbel, en ting, eller...?


* * * * * * * * * * *
SMIL fra Lisbet
* * * * * * * * * * *

onsdag den 28. september 2011

At tænke sig...

...at sådan en lille kastanje


...kan blive til SÅ stort et træ!

[ Foto fra forår 2009 - så træet er endnu større i dag! ]

Lige nu flyder det med MASSER af kastanjer, skaller og blade under det gamle træ, som vi mener har min. 100 år på bagen.

OBS!
Der er ikke mange, som ved det, men...
Hestekastanjer er giftige!
Let giftige for mennesker, men MEGET giftige for f.eks. hunde!
Derimod kan mus og rådyr guffe løs af dem uden problemer!

Prøv at Google "Hestekastanje gift",
hvis du er interesseret i nogle facts!

mandag den 26. september 2011

Lidt flipper er man vel altid...

...og bl.a. derfor har jeg i dag investeret i en
CHRISTIANIA FOLKEAKTIE
[ 1 stk. Christiania Folkeaktie á kr. 100,- er bestilt... ]

Underligt nok har jeg endnu aldrig besøgt fristaden
[hvilket helt klart er en KÆMPE fejl!]
Har kun kørt forbi i bil. Men det er noget,
der står meget højt på min TO-DO-LISTE!

Jeg har altid syntes, der var noget spændende
over Christiania...
Bohème living for fuld skrue,
med skæve eksistenser, der stadigvæk lever i 1970'erne
med FLOWER POVER og PEACE, LOVE & HARMONY
Et sted med en stor kreativ ånd!

Det er langt(!) fra alt, de står for, jeg er enig i,
inkl. måden de erhvervede sig stedet på,
deres "alternative tobak" o.s.v..
Men det er 40 år siden(!!!)

Tanken om denne exotiske oase lige midt i hovedstaden,
dén synes jeg bare er totalt ÜBER COOL!

•••

Og så skal der selvfølgelig også lyde et stort
TILLYKKE med de 40 ÅR
i dag...

Er der også gemt en lille flipper i dig
og har du lyst til at eje en
Christiania Folkeaktie
så kan den købes HER!

lørdag den 24. september 2011

Dagens fødselar...

...er skaberen af Muppet Show, Sesame Street og Fragglerne:
Jim Henson
som i dag ville være fyldt 75 år.
[ 24.09.1936 - 16.05.1990 ]


Vi er rigtig mange, der har tilbragt hyggelige timer
foran TV-skærmen
i selskab med de elskede dukker.

Hvem husker f.eks. ikke denne herlige intro...


Som sædvanlig bliver dagen også markeret på Google
med denne sjove Doodle...

 Mine favoritter blandt dukkerne har altid været:
Miss Piggy, Gonzo, Animal og Fozzy Bear
- og så selvfølgelig Kermit the Frog


Hvem er dine favoritter?


~ God lørdag ~

//Lisbet ♥

fredag den 23. september 2011

En sejlivet døgnflue...

Hvad er en døgnflue? Og hvor gammel bliver den egentlig?

I biologiens verden er det navnet på et bevinget insekt, som lever fra nogle få timer og op til et par døgn. [Kilde: Wikipedia]

[ Foto lånt her ]
I dagligt sprogbrug anvendes ordet døgnflue også om noget, der ikke er langtidsholdbart, f.eks. et musikhit, der hurtigt forsvinder igen, eller et kortvarigt parforhold!

Da jeg mødte min kære mand [Flemming], blev vores bekendtskab lige fra starten betragtet som værende en døgnflue. Men... det skulle vise sig at være en meget sejlivet døgnflue! I går [22. september 2011] kunne vi nemlig fejre vores 29-års dag...

Der er nogle der stadigvæk(!) betragter os som døgnfluer, hvilket jo må betegnes som ret absurd... og stædigt! Vi kan heldigvis - for det meste - blot grine ad det!  

Der er nogle døgnfluer som bare IKKE giver op!
~ God weekend ~
//Lisbet ♥

torsdag den 22. september 2011

Der arbejdes...

...i smykkeværkstedet, hvor nyt farverigt tingel-tangel ta'r form:

[ Vintage knapper, nye resin blomster og filigran-ringe... ]

Fortsættelse følger...


onsdag den 21. september 2011

Verdens lækreste marmelade...

...i hvert fald hvis du spørger mig! 

Blommemarmelade
med valnødder og citrusfrugter

[ Sæsonens produktion af yndlingsmarmeladen ]

Ingredienser (dobbeltportion):

2 kg. blommer (jeg foretrækker Victoria blommer)
Revet skal af 1 øko. appelsin
Saft af 3 appelsiner
Saft af 3/4 citron (trekvart)
150 gr. hakkede valnøddekerner (gerne endnu flere!)
1 dl. Madeira
1 kg. rørsukker
Ca. 5½ tsk. rød Melatin (til marmelade)
Atamon

Fremgangsmåde:
  • Skyl blommerne, halver dem og fjern stenene.
  • Kog under låg i 10 minutter med appelsinskal og appelsin-/citronsaft.
  • Tilsæt sukkeret (gem 4 spsk.) og kog i yderligere 5 minutter.
  • Hakkede valnødder og Madeira tilsættes.
  • Rød Melatin blandes godt med de sidste 4 spsk. sukker og hældes i den kogende frugt under omrøring. Kog videre i 2 minutter.
  • Skol marmeladeglassene og skyl dem med Atamon.
  • Hæld marmeladen på glassene og luk straks.
  • Efter afkøling skal marmeladen opbevares i køleskab.

Jeg lavede denne marmelade første gang for 3 år siden (da naboens Victoria blommetræ mildt sagt bugnede af store, flotte frugter, og vi fik et par spandfulde!), og fra da af var jeg 100%-ubetinget-blommemarmelade-fan! Grundopskriften fandt jeg på nettet, men lavede så min helt egen version... med Madeira!


Marmeladen smager skønt på en bolle med/uden smør, ovenpå ost... og i lagkagen!

~ Velbekomme ~

*SMIL*
fra Lisbet

Kommentarer: Virker / virker ikke?

I forbindelse med at mange PC-brugere har skiftet til den nye browser Internet Explorer 9 (IE9), er der gået koks i kommentarerne: IE9-brugere oplever, at de ikke kan kommentere på andre blogs, og det er jo ikke særlig smart!

Men(!) - så er det jo heldigt, at det kan fikses. Der skal blot ændres en LILLE smule i HTML-koden, og selv om man ikke har en IT-nørd gemt i maven, så er det a-piece-of-cake... så-ååååå nemt!

Følg blot denne vejledning step-by-step:
[Klik her for større illustration!]


Voilà!

OBS!
Om du selv har IE9 el. ej er uden betydning.
Det der er afgørende er, om GÆSTEN anvender
den pågældende browser!
Derfor: Selv om du ikke har IE9,
så tilrådes det at ændre i HTML-koden som vist
- for dine gæsters skyld!

[ Opdatering ]

For alle eventualiteters skyld:
Ovennævnte HTML-ændring gælder kun for optimering
i forbindelse med Internet Explorer 9
og ikke for evt. andre problemer der måtte være
i forbindelse med IE7, IE8 og/el. andre browsere!

Alternative browsere kan anbefales:

Mozilla Firefox
Google Chrome

Browserne kan downloades GRATIS på de respektive websites.

[ Kan man ha' flere browsere på sin PC? ]

Ja! Du kan ha' alle de browsere på din PC, du vil!
Så... selv om du downloader og installerer f.eks.
Firefox, kan du sagtens stadigvæk logge på via IE.

* * * * *

Har du gjort dig nogle erfaringer
ang. Internet Explorer? Kommentarer? - eller...?
- som du vil dele her?

tirsdag den 20. september 2011

Nye smykker

Halskæder/armbånd og ringe med hæklede finesser,
og en enkelt fuglerede...
Du finder dem alle i min Amio-shop:


[ Et udpluk af de seneste varer i butikken... ]

Som altid er det mine egne idéer,
mit design og mit eget håndværk/-arbejde!
Og som altid er der KUN ét eksemplar af hvert smykke!

 ~ Kig endelig forbi ~

* * * * * * * *

Og der er flere farverige smykker på vej!
Har fået skønne materialer hjem fra udlandet, så...
der arbejdes i værkstedet!


* * * * * * * *


~ Velkommen i min Amio-shop ~

mandag den 19. september 2011

Int. Talk Like A Pirate Day

 Ohøj!

Hvis du ikke vidste det før - så ved du det nu: 

Den 19. september er intet mindre end
International Tal Som En Pirat Dag

[ Female Pirate Outfit jeg designede i Second Life
for nogle år siden.
Har i øvrigt designet ALT på dette billede
i 3D... i mine SL-dage! ]
- Splitte mine bramsejl -
...det ville jo være genialt
hvis jeg kunne grifle dette indlæg på ægte pirat-sprog!
Men ...jeg erkender blankt, at jeg ikke
ved en rygende kanon om sproget!

Vil du vide mere om dagen og hvem/hvad/hvor/hvorfor... så surf videre til DENNE OFFICIELLE WEBSITE (på engelsk)
eller den DANSKE WEBSITE...!

 See ye!

søndag den 18. september 2011

Gammelt l*rt i nyt hus...

For 6 år siden, da vores nye hus var ved at være klar til indflytning, havde vi en dag besøg af en ældre gut, som skulle installere TV-antennen etc.. 

Jeg var i gang med at ordne et GAMMELT, fransk bord, som skulle fungere som en slags "køkken-ø".

Idét jeg løfter bordpladen af, går plankerne fuldsændig fra hinanden og lander på gulvet med et brag... som samlesæt. Antennemanden stikker hovedet ind i køkkenet, ryster lidt på hovedet og udbryder:  

"Okay - jeg kan lige så godt sige det lige ud: Har I virkelig tænkt jer at fylde det flotte nye hus med GAMMELT LORT?!?!"

Og svaret var selvfølgelig: "JA! - OGSÅ gammelt l*rt (som vi godt nok kalder fine, gamle ting!)..."

[ Det "gamle l*ort" blev til fin køkken-ø... ]
Faktisk var det held i uheld at bordpladen gik fra hinanden. Det viste sig nemlig, at der gemte sig rigtig mange, gamle krummer og skidt og møg mellem plankerne. Efter extra grundig rengøring blev bordpladen samlet igen og fik en gang råhvid maling... og bordet - som ellers står i den originale gl. bemaling - fik en extra hylde.

Det gamle bord pynter stadigvæk i det nye køkken [fra IKEA], og antennemandens ord bliver gentaget tit og ofte, når der kommer gamle ting ind i det [stadigvæk forholdsvis] nye hus, hvor vi lige stopper op og spørger os selv: "Skal vi virkelig fylde det fine nye hus med GAMMELT L*RT"?"... og svaret er stadigvæk:

"JA!!!"

Kontrasten nyt/gammel er nemlig medvirkende til at skabe en dejlig personlig stemning i indretningen! Nyt er flot, men også upersonligt!

Kig forbi Tina Dalbøge, som har et inspirerende indlæg om "Gammelt i nyt"... (hvilket fik mig til at tænke på ovennævne oplevelse...)

~ God søndag ~

fredag den 16. september 2011

Hooked on Classics

Forleden dag så jeg et blogindlæg ang. klassisk musik, hvor flere kommentarer gik på, at "klassisk musik ikke li-iiige var sagen". Det ledte straks mine tanker hen på en af mine yndlings vinyl-LP'er fra min pure ungdom (omkring 1980), som førte disco-Lisbet ind i det klassiske musikunivers:

HOOKED ON CLASSICS I


Musikken er en lang række klassiske numre af bl.a. Mozart, Bach, og Mendelssohn serveret på en måde, som [måske] gør det lidt lettere at fordøje for dem, der ikke umiddelbart er til klassisk musik.


Min favorit har altid været "Hooked on Romance I" (som du kan lytte til på ovenstående video). Og blandt de hurtige numre er favoritten "Hooked on Classics"

Det er The Royal Philharmonic Orchestra der fyrer numrene af (dirigeret af Louis Clark), og der er masser af fede rytmer, boom-boom-boom... og vilde violiner.

YouTube kan man finde ganske mange numre fra "min" "Hooked on..." LP, ligesom der også er numre fra senere albums i samme serie.

Med årene er jeg kommet til at holde af "rigtig" klassisk musik (af den bløde slags), og det kan være ren balsam for sjælen at sætte en CD på afspilleren. Indrømmet: Det er ikke voldsomt tit det sker... men dét er en helt anden historie! 

OBS! Blogindlægget der ledte mine tanker hen på min ungdoms klassiske toner er dette.

~ God weekend ~

torsdag den 15. september 2011

Autografer # 04 - Apropos valg...

For en del år siden modtog jeg en hilsen fra vores daværende Statsminister, Poul Nyrup Rasmussen. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvorfor jeg havde skrevet til ham, men... jeg har helt sikkert haft noget {positivt} på hjerte, som jeg måtte af med...!

Og han svarede mig SÅ pænt, med dette kort, som bl.a. inkluderer en ganske sjov "streg"...

Flip the coin...

Jeg har vidst det siden 1997, og nu ved {også} I, hvordan en socialdemokratisk statsminister træffer beslutninger: PLAT el. KRONE. Måske værd at have in mente, når man sætter sit X i dag.

* * * * *

Madame fra Huskebloggen havde for nogle måneder siden et rigtig godt indlæg ang. det at skrive til en "kendt"... Prøv at kigge forbi hendes blog som i øvrigt altid er et besøg værd...!

Go' VALG-dag...


- hvor end I sætter jeres X...!

Er du stadigvæk i tvivl, så tag
DENNE TEST
som måske kan lede dig på vej.
[Testen er på TV2's website]

PAS GODT PÅ DANMARK!

//Lisbet

onsdag den 14. september 2011

I postkassen lå...

...gaven, som jeg forleden vandt i Tina Dalbøges Give Away: En helt vildt dyr og ganske speciel kosmetikpung, som Tina D. har designet og fremstillet af gamle korsstingsbroderier.


1000 tak for gaven, Tina D. Synes det er rigtig hyggeligt at sidde med din kreation [som jeg har set på din blog] i hænderne, vel vidende at du har lagt arbejde og sjæl i projektet.

Totalt smølf...

På en havevandring med kameraet i solskin forleden dag fandt og forevigede jeg en hel del smukke svampe og paddehatte...


Disse fine eksemplarer gav mig associationer til et smølfehus jeg vandt i en tegnekonkurrence som barn... og jeg smølfede lidt videre med tanken på PC'en... 


Kom ikke og sig, at der er kedeligt herude på landet...:
For her er da TOTALT SMØLF! ;-)

Hvis du var en Smølf, hvilken Smølf var du så? Selv ville jeg nok være en hygge-Smølf...!

Hvis du er i tvivl om, hvilkem Smølf du er, så kan du finde ud af det via dette SMØLFE LINK, som jeg har fået via en kommentar fra Fru Bach's Univers (Tak for linket Fru Bach!)

tirsdag den 13. september 2011

September...

...er måske slet ikke så tosset endda... selv om vinden - i skrivende stund - rusker godt og grundigt udenfor!

[ Riddersporer i vinden... ]
 
Faktisk... så har jeg i mange år haft et helt specielt forhold til denne måned: September. September er efterår, men stadigvæk sommer... med sin helt egen stemning... og stemninger kan som bekendt ikke beskrives - de skal føles, fornemmes... med alle sanser!

September forbinder jeg med tiden, hvor jeg [for alvor] mødte Flemming, min kære mand... og det er stemningen fra dengang - for 29 år siden, jeg føler inderst inde indvendigt. Dét er September for mig... for altid... i mit hjerte!  

Der er intet, der kan understrege en stemning, som musik... og Neil Diamond's fantastisk smukke sang "September Morn" har været min underlægningsmusik gennem alle årene...


Egentlig skulle dette indlæg blot ha' handlet om en række fotos jeg "skød" af efteråret forleden dag, men pludselig blev jeg overmandet af stemningen... min helt personlige September-stemning - og så tog det lige en drejning...!  Billederne - de må lige vente en omgang!

 De bedste ønsker for en dejlig
September-dag!

I'll Take Manhattan...

Sidder lige og tænker... og overvejer... om der mon er nogle her i Blogland (ud over mig altså), der tør indrømme, at have siddet klinet til TV'et dengang sidst i 1980'erne, da miniserien I'll Take Manhattan (på dansk: Jeg vil erobre Manhattan) løb over skærmen?

Serien var (er) baseret på en novelle af Judith Krantz (så-kender-vi-lissom-genren). En fortælling om de rige og de smukke ... om de gode og de åh-så-onde. [I LIKE!]


Kom til at tænke på serien for nogle måneder siden, og fik lyst til at se den igen! Søgte efter den på Google... på DVD, men enten var den udsolgt, for dyr el. i et forkert DVD-format. Hmmm...!

Så fandt jeg den da bare på YouTube... selvfølgelig(!!!) Alle afsnit (tror jeg)... godt nok delt op i 35 bidder (i alt ca. 350 min.), men... WOOHOO!!! De er gratis!


Jeg er vild med kendingsmelodien, "Manhattan", og den stemning der hersker i introen. Den giver mig en ubeskrivelig og dejlig følelse, så jeg får lyst til at besøge The Big Apple... New York!

...vel vidende, at der er sket meget i den store by, siden TV-serien blev til: Det vi kunne følge på TV'et hele dagen i går... den 11. september, 10 år efter!

BTW: Jeg hader at flyve... og det er ikke noget nyt! Men det gør det altså lidt besværligt, hvis man vil over på den anden side af Atlanten...!

* * * * *

Vil lede videre efter DVD'en, for det er nu en gang lidt hyggeligere at se film og TV-serier fra divaneseren med et slumretæppe - end ved arbejdsbordet...!

OBS! Hvis du sådan helt tilfældigt ligger inde med serien på DVD el. VHS, og du vil sælge, så send mig endelig en E-mail [lisbet(snabel-a)lisbet.dk]

OKAY! - så fik jeg lige afsløret, at jeg ind imellem har en vildt dårlig smag, når det handler om TV/serier... men jeg er garanteret ikke den eneste! Hvis du er med på holdet, så kom bare frit frem... og fortæl: Hvilke hade-TV-serier har du slugt råt i tidens løb? Schyyy... Jeg skal nok lade være med at sige det til nogen... ;-)

mandag den 12. september 2011

Google kom forbi...

...la-aaaaang tid efter at de mere civilicerede dele af Danmark kom på kortet.

Så nu er Tokkerup også {langt om længe} at finde på 


Nu er det jo ikke sådan, at man ved, hvor/hvornår optagelserne finder sted, så det var faktisk et pudsigt tilfælde [af de sjældne], at vi alle tre (hunden, manden og jeg) befandt os i vores indkørsel - helt ud til vejen - da Google's kamerabil med 360° kameraerne monteret på taget kørte forbi i Oktober 2009. Der skulle dog gå næsten 2 år, inden kortet blev opdateret! (Hurtige kan man vist ikke kalde dem...)

[ Familien Larsen-Mortensen på Google Street View ]
Herude i den 127. kartoffelrække kommer der ikke specielt mange biler forbi, og NÅR der gør, så kan vi som oftest ikke undgå at lægge mærke til dem... når de suser om hjørnet og bryder stilheden. En bil som denne vækker jo også lidt extra opsigt:

[ Udsnit af foto lånt HER ]
Det er ret genialt, synes jeg, at gennemfotografere verden, så man kan sidde hjemme og "køre rundt" i f.eks. sin elskede ferieby i Sydfrankrig [når abstinenserne bliver for store]. Og når ens eget sted kommer med i legen... og man så ovenikøbet selv er PÅ, så er det da li-iiiiiiidt sjovt! ;-)

[ Det nederste kort/luftfoto har en del år på bagen.
Der findes(!) nyere versioner,
så det undrer mig,
hvorfor Google ikke udskifter det! ]
Har du lyst til at besøge "mit Tokkerup" virtuelt, så klik {HER} og træk "den lille gule mand" hen på den gule pil...! God tur! :-)

Hvad med dig: Har du en sjov historie omkring Google Street View? Bilerne? Måske er DU også med på et billede? Eller nogen du kender? Eller...? 
 

søndag den 11. september 2011

Dagen vi aldrig glemmer...

...som vi ikke ønsker at glemme, men som vi håber på, vi heller aldrig nogen sinde skal opleve igen!


 Remember to Love ♥

lørdag den 10. september 2011

Autografer # 03 - Hello Again Neil D.

Da jeg var 17 år (1977), så jeg et koncertshow i TV, Live at The Greek, hvor jeg for første gang stiftede bekendtskab med en stor stjerne på den internationale musikhimmel: Neil Diamond... og jeg var totalt solgt! [Ultra kort klip fra koncerten kan ses her!]

Som så mange andre teenagere skrev jeg til "mit store idol", og begejstringen var selvfølgelig helt ubeskrivelig, da jeg en dag - nogle måneder senere - fandt dette signerede foto i min postkasse:

[ "To Lisbet All good wishes. Neil Diamond"
Signaturen er falmet en smule,
da det i en årrække hang til skue i glas og ramme. ]
I 1980 udkom filmen The Jazz Singer med Neil D. i hovedrollen. En skø-øøøn kærlighedsfilm proppet med de smukkeste sange... En film som hører til blandt mine all time faves, og som jeg har set - og lyttet til - MANGE, MANGE GANGE(!!!) i årenes løb... først et par gange i biografen og derefter på video.


En af mine yndlingsscener fra filmen er denne:


*SU-UUUUUK*

Neil Diamond har lige afsluttet en stor verdensturné, som også bragte ham til div. storbyer her i Europa. Desværre var Danmark ikke blandt de udvalgte (tror aldrig han har givet koncert i DK), og jeg har stadigvæk tilgode at opleve ham LIVE. Spørgsmålet er blot, hvor(!) mange tourneer han begiver sig ud på de kommende år, da han i Januar i år (2011) rundede de 70 år. Men... so far er han sill going strong, og så længe der er liv, er der som bekendt også håb!

Neil Diamond har selvfølgelig en officiel website, ligesom han også findes på både Twitter og Facebook...

Har du fået lyst til at lytte til flere af hans smukke sange fra The Jazz Singer, så læg vejen forbi YouTube og søg på "the jazz singer neil diamond".

Én gang Neil D. fan altid Neil D. fan...!

Go' fornøjelse og go' lørdag!

fredag den 9. september 2011

Design din egen valgplakat...

DR's website kan du designe din helt egen valgplakat, med dit eget foto og slogan... Eller måske med et billede af dit barn, dit kæledyr, en blomst eller...?


[ Design din plakat HER ]


Det er ingen hemmelighed, hvor jeg sætter mit kryds!
Faktisk har jeg egentlig aldrig helt fattet,
hvorfor det skal være omgærdet af så meget hemmeligheds
kræmmeri...!
Ofte kan man jo alligevel
gennemskue folks politiske
standpunkt via deres holdninger og levevis!

Men det ER selvfølgelig en privatsag...
også hvor vidt man skilter med sit X el. ej!

NB. Jeg sætter selvfølgelig X ved Dixie
- hvis du skulle være i tvivl! ;-)


Go' valgkamp!

torsdag den 8. september 2011

Først kom der...

...en stor, flot og meget sort sky...


...så kom regnen...


...og nu er himlen atter blå!


Meget kan man mene om vejret,
men... det er fotogent!
 

Der er ca. 50 min. mellem det øverste
og det nederste foto!

Tokkerup den 8. september 2011

onsdag den 7. september 2011

Apropos bøger...

...så "læs" med her, og lad dig inspirere:
[ Avancerede æselører - Lånt her ]
[ Plantebøger - Lånt her ]
[ Kunstbog - Lånt her ]
[ Bogportal - Lånt her ]
[ Boghylder - Lånt her ]
[ Bog buffet - Lånt her ]
[ Bogforhæng - Lånt her ]
Og så kan man jo også blot LÆSE i en god bog.

Som helt ung kunne jeg ikke fordrage at læse,
syntes det var vildt kedeligt og nørded!
Men med alderen har jeg lært
at sætte STOR pris på disse trykte værker,
og de seneste 20 år har jeg tygget mig igennem
bog efter bog efter bog...!

Lige p.t. er jeg "in-between-books".

Den seneste bog jeg havde fat i var
"Spis, Bed, Elsk" af Elizabeth Gilbert, men den
var dræbende kedelig...
(og jeg opgav faktisk undervejs!)


Er mest til nutidige romaner og interessante biografier.
Er ikke voldsomt begejstret for krimier etc.,
men jeg har alligevel slugt flere af
Dan Browns mesterværker, og DE er ikke for sarte sjæle
...hvis du skulle være i tvivl!

Spændende anbefalinger er velkommen!

Hvad læser DU i øjeblikket?