Af de brune papirposer man bl.a. bruger til frugt og grønt, kan man fremtrylle den fineste indpakning til små/mindre gaver.
|
[ Klik på billedet for at se det i større format ] |
Du skal bruge:
Papirposer
Saks
Punch til kanter (alternativt kan du anvende en motivsaks m/bølger, zig-zag el. lign)
Printer
På computeren har jeg i et grafikprogram lavet en skabelon, som har samme mål som papirposerne, indsat forskellige motiver og på min HP DeskJet printer har jeg derefter printet dem ud (manuel indføring af papir/pose).
Klip toppen af posen således at for- og bagside er lige høje og punch (udstans) den øverste kant igennem begge lag. Vælger du at bruge en mønstersaks klipper du selvfølgelig igennem begge lag med det samme.
Luk poserne med råt jutegarn, blonder o.lign. og pynt evt. med en gl. billet, et manillamærke etc..
TIPS!
Brug poserne som gaveindpakning. Via motiverne kan du skabe de fineste personlige poser f.eks. med foto og tekst.
Motivet med
"Chocolat Lombart Paris" er hentet gratis hos
The Graphics Fairy
Har du ikke mulighed for at printe poserne, kan de dekoreres med f.eks. glansbilleder, udklip, fotos og stickers.
Fyld lidt sand i bunden af papirposen og sæt et fyrfadslys i, så har du en fin
UDENDRØS(!) lysestage, som giver et rigtig smukt skær.
Lav en stak poser og pak dem i cellofanpose med snore, bånd og manillamærker, så har du en værtindegave, som {garanteret} vil vække jubel.
Papirposerne kan købes i kontorforsyninger og butikker, der forhandler div. emballage til butikker etc..
Min GEO Punch har jeg købt på
eBay.com. (Søgeord: "GEO Punch"). Der er flere forskellige forhandlere og mønstre at vælge imellem. Det smarte ved denne punch - i forhold til alm. border punches - er den, at man kan udstanse forskellige former (3-4-5- og 6-kanter), og på den måde lave sine egne blondeservietter. Rigtig, rigtig smart!
God fornøjelse!