Viser opslag med etiketten Musik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Musik. Vis alle opslag

søndag den 3. november 2019

Did you know ...


One of the best entries ever for the European Song Contest:
La Voix performed by Malena Ernman in 2009.


Did you know ... that this woman is actually the mother of the young climate activist Greta Thunberg?


Well – now you know!



mandag den 26. marts 2012

2. række midtfor...

- så kan det ikke være meget bedre,
når de fire velsyngende og charmerende herrer
IL DIVO
indtager scenen i Forum, København.







.
Og det gjorde de så i går...
Søndag aften, den 25. marts 2012
.
Det var 3. gang vi oplevede det voksne boyband LIVE,
og det var en helt fantastisk oplevelse!
.
Sceneshow var der ikke meget af,
men sang og musik, når det er bedst,
det var der til gengæld i overflod...
.
Tak til...
- de fire gutter; Sebastien, Urs, David og Carlos
for en forrygende koncert.
- Simon Cowel, som står bag firkløveret.
- min kære husbond, Flemming, som betale billetterne.
.
Og så er der kun én ting mere at sige:
I want more!!!
.
www.ildivo.com
.
~ Nyd dagen! ~
.
*SMIL*
fra Lisbet

tirsdag den 29. november 2011

En god årgang...

Da jeg for snart et par år siden rundede et "skarpt hjørne", forærede min svigerinde [som er bosiddende i Australien] mig et par sjove kort med CD/DVD'er med musik, facts og filmklip fra mit fødselsår: 1959


Sammen med alle de andre gaver, fik de plads på gavebordet... men pludselig var de pist-væk-forsvundet! Jeg har lige siden ledt efter dem højt og lavt... uden held.... altså lige indtil i sidste uge, hvor de dukkede op mellem en stak boligmagasiner, som lå på hylden under sofabordet. Hurra for oprydning!


DVD'en indeholder filmklip om alt lige fra tidens mode, design, personligheder og nyheder - som ændrede verden dét år.


CD'en er fyldt med musiknumre fra året... 1959.


Det sjoveste er at se, hvordan verden så ud dengang; Bilerne, indretningen, de nymodens indkøbscentre, tøjmoden etc.. Og der er simpelthen dømt REN RETRO over hele linjen.


Blandt kendte personer, som er født samme år kan nævnes:
John McEnroe, Emma Thompson, Jes Dorph-Petersen, Hanne-Vibeke Holst, Bryan Adams og Simon Cowell. Ikke mindst sidstnævnte gør [sammen med mig selvfølgelig] 1959 til en rigtig god årgang... ;-)


Jeg ved ikke, om man kan købe kortene her i landet, men man kan i hvert fald finde dem online på cdcard.com, og de sender også til Danmark.

* * * * * * * * * * *
SMIL fra Lisbet
* * * * * * * * * * *

tirsdag den 18. oktober 2011

Rasmus Seebach

...var en fin bonus-gevinst vi fik oven i hatten, da vi var et smut i TIVOLI i går. Vi kom helt tilfældigt forbi TV2's Go'morgen/Go'aften studie, lige da et interview med ham startede.

[ Rasmus Seebach og Michelle Bellaiche
i TV2's Go'morgen/aften studie i TIVOLI.
Foto Copyright © *LLL & Co.*]
Jeg havde mit kamera 100% skudklar, da jeg jo skulle forevige HALLOWEEN-udsmykningen, og så snuppede jeg selvfølgelig også lige Seebach Jr. med linsen!

Interviewet kan ses på TV2's website her:

[ Klik på billedet for at se interviewet.
Foto screenprint fra TV2's website. ]

Har lige downloaded Rasmus Seebach's sprit nye album, "Mer' end kærlighed", på TDC Play, og det er proppet med den ene ørehænger efter den anden. (Skal ha' købt CD'en, når jeg kommer til Roskilde City.) Han er den fødte hitmager - ligesom sin far, og så er han så dejligt meget nede på jorden og super sympatisk. Og så synger han jo som en ENGEL!

Du kan følge Rasmus Seebach på Facebook lige her.


* * * * * * * * * * *
SMIL fra Lisbet
* * * * * * * * * * *

torsdag den 13. oktober 2011

Forventningens glæde...

...er den største siger man, og det er der måske noget om. Ikke desto mindre er jeg ikke særlig god til at planlægge noget, der ligger alt for langt ude i fremtiden.

Ind imellem er det dog nødvendigt at være lidt på forkant med tingene, f.eks. når man skal på ferie... eller til koncert!

Således er der nu bestilt koncertbilletter til IL DIVO i Forum, Marts 2012. 


Vi har set Il Divo LIVE 2 gange før, og er man til den slags musik, er det absolut en KÆMPE oplevelse!


Denne video optog jeg med mit tidligere lommekamera ved koncerten den 14. marts 2009 i Ballerup Super Arena. Kvaliteten er - som det ses - ikke voldsomt fantastisk, men den er et dejligt minde at have... fra pladsen på 1. række! (Musikken: Først lidt instrumentalmusik, "Hero", og derefter sangen "She".)

Og... jeg vil da helt klart GLÆDE MIG til at opleve dem igen, om 5½ måned...!


* * * * * * * * * * *
SMIL fra Lisbet
* * * * * * * * * * *

fredag den 16. september 2011

Hooked on Classics

Forleden dag så jeg et blogindlæg ang. klassisk musik, hvor flere kommentarer gik på, at "klassisk musik ikke li-iiige var sagen". Det ledte straks mine tanker hen på en af mine yndlings vinyl-LP'er fra min pure ungdom (omkring 1980), som førte disco-Lisbet ind i det klassiske musikunivers:

HOOKED ON CLASSICS I


Musikken er en lang række klassiske numre af bl.a. Mozart, Bach, og Mendelssohn serveret på en måde, som [måske] gør det lidt lettere at fordøje for dem, der ikke umiddelbart er til klassisk musik.


Min favorit har altid været "Hooked on Romance I" (som du kan lytte til på ovenstående video). Og blandt de hurtige numre er favoritten "Hooked on Classics"

Det er The Royal Philharmonic Orchestra der fyrer numrene af (dirigeret af Louis Clark), og der er masser af fede rytmer, boom-boom-boom... og vilde violiner.

YouTube kan man finde ganske mange numre fra "min" "Hooked on..." LP, ligesom der også er numre fra senere albums i samme serie.

Med årene er jeg kommet til at holde af "rigtig" klassisk musik (af den bløde slags), og det kan være ren balsam for sjælen at sætte en CD på afspilleren. Indrømmet: Det er ikke voldsomt tit det sker... men dét er en helt anden historie! 

OBS! Blogindlægget der ledte mine tanker hen på min ungdoms klassiske toner er dette.

~ God weekend ~

tirsdag den 13. september 2011

September...

...er måske slet ikke så tosset endda... selv om vinden - i skrivende stund - rusker godt og grundigt udenfor!

[ Riddersporer i vinden... ]
 
Faktisk... så har jeg i mange år haft et helt specielt forhold til denne måned: September. September er efterår, men stadigvæk sommer... med sin helt egen stemning... og stemninger kan som bekendt ikke beskrives - de skal føles, fornemmes... med alle sanser!

September forbinder jeg med tiden, hvor jeg [for alvor] mødte Flemming, min kære mand... og det er stemningen fra dengang - for 29 år siden, jeg føler inderst inde indvendigt. Dét er September for mig... for altid... i mit hjerte!  

Der er intet, der kan understrege en stemning, som musik... og Neil Diamond's fantastisk smukke sang "September Morn" har været min underlægningsmusik gennem alle årene...


Egentlig skulle dette indlæg blot ha' handlet om en række fotos jeg "skød" af efteråret forleden dag, men pludselig blev jeg overmandet af stemningen... min helt personlige September-stemning - og så tog det lige en drejning...!  Billederne - de må lige vente en omgang!

 De bedste ønsker for en dejlig
September-dag!

I'll Take Manhattan...

Sidder lige og tænker... og overvejer... om der mon er nogle her i Blogland (ud over mig altså), der tør indrømme, at have siddet klinet til TV'et dengang sidst i 1980'erne, da miniserien I'll Take Manhattan (på dansk: Jeg vil erobre Manhattan) løb over skærmen?

Serien var (er) baseret på en novelle af Judith Krantz (så-kender-vi-lissom-genren). En fortælling om de rige og de smukke ... om de gode og de åh-så-onde. [I LIKE!]


Kom til at tænke på serien for nogle måneder siden, og fik lyst til at se den igen! Søgte efter den på Google... på DVD, men enten var den udsolgt, for dyr el. i et forkert DVD-format. Hmmm...!

Så fandt jeg den da bare på YouTube... selvfølgelig(!!!) Alle afsnit (tror jeg)... godt nok delt op i 35 bidder (i alt ca. 350 min.), men... WOOHOO!!! De er gratis!


Jeg er vild med kendingsmelodien, "Manhattan", og den stemning der hersker i introen. Den giver mig en ubeskrivelig og dejlig følelse, så jeg får lyst til at besøge The Big Apple... New York!

...vel vidende, at der er sket meget i den store by, siden TV-serien blev til: Det vi kunne følge på TV'et hele dagen i går... den 11. september, 10 år efter!

BTW: Jeg hader at flyve... og det er ikke noget nyt! Men det gør det altså lidt besværligt, hvis man vil over på den anden side af Atlanten...!

* * * * *

Vil lede videre efter DVD'en, for det er nu en gang lidt hyggeligere at se film og TV-serier fra divaneseren med et slumretæppe - end ved arbejdsbordet...!

OBS! Hvis du sådan helt tilfældigt ligger inde med serien på DVD el. VHS, og du vil sælge, så send mig endelig en E-mail [lisbet(snabel-a)lisbet.dk]

OKAY! - så fik jeg lige afsløret, at jeg ind imellem har en vildt dårlig smag, når det handler om TV/serier... men jeg er garanteret ikke den eneste! Hvis du er med på holdet, så kom bare frit frem... og fortæl: Hvilke hade-TV-serier har du slugt råt i tidens løb? Schyyy... Jeg skal nok lade være med at sige det til nogen... ;-)

lørdag den 10. september 2011

Autografer # 03 - Hello Again Neil D.

Da jeg var 17 år (1977), så jeg et koncertshow i TV, Live at The Greek, hvor jeg for første gang stiftede bekendtskab med en stor stjerne på den internationale musikhimmel: Neil Diamond... og jeg var totalt solgt! [Ultra kort klip fra koncerten kan ses her!]

Som så mange andre teenagere skrev jeg til "mit store idol", og begejstringen var selvfølgelig helt ubeskrivelig, da jeg en dag - nogle måneder senere - fandt dette signerede foto i min postkasse:

[ "To Lisbet All good wishes. Neil Diamond"
Signaturen er falmet en smule,
da det i en årrække hang til skue i glas og ramme. ]
I 1980 udkom filmen The Jazz Singer med Neil D. i hovedrollen. En skø-øøøn kærlighedsfilm proppet med de smukkeste sange... En film som hører til blandt mine all time faves, og som jeg har set - og lyttet til - MANGE, MANGE GANGE(!!!) i årenes løb... først et par gange i biografen og derefter på video.


En af mine yndlingsscener fra filmen er denne:


*SU-UUUUUK*

Neil Diamond har lige afsluttet en stor verdensturné, som også bragte ham til div. storbyer her i Europa. Desværre var Danmark ikke blandt de udvalgte (tror aldrig han har givet koncert i DK), og jeg har stadigvæk tilgode at opleve ham LIVE. Spørgsmålet er blot, hvor(!) mange tourneer han begiver sig ud på de kommende år, da han i Januar i år (2011) rundede de 70 år. Men... so far er han sill going strong, og så længe der er liv, er der som bekendt også håb!

Neil Diamond har selvfølgelig en officiel website, ligesom han også findes på både Twitter og Facebook...

Har du fået lyst til at lytte til flere af hans smukke sange fra The Jazz Singer, så læg vejen forbi YouTube og søg på "the jazz singer neil diamond".

Én gang Neil D. fan altid Neil D. fan...!

Go' fornøjelse og go' lørdag!

mandag den 5. september 2011

Dagens Google Doodle

Snyd ikke dig selv for at surfe forbi Google i dag, og se det flotte logo (Doodle) og videoen, der er lavet i anledning af 65 års dagen for Freddie Mercury's fødsel...

[ Collage af screen dumps fra Google / video ]

Videoen kan også ses på youtube
- lige p.t. i hvert fald...

 

torsdag den 25. august 2011

Tivoli i regnvejr...

...er en af Søs Fengers' sange jeg ikke kan mindes at have hørt før. Men - bedre sent end aldrig, for... den er jo fantastisk smuk! - og ikke mindst i Lina Rafn's version fra første afsnit af Toppen af Poppen [Vol. 2].

[ Videoen er linket fra TV2's website ]
TV2 har været så generøse at lægge alle sangene fra Søs Fenger-dagen på deres website, så hvis du gik glip af dem tirsdag aften - eller bare har lyst til et genhør - så er de lige her:

Lina Rafn - Tivoli i Regnvejr
[ Lina KAN jo virkelig synge... FLOT- FLOT SANG! ]
Rasmus Nøhr - Holder øje med Dig
[ Rørende version der giver våde øjne... ]
Brdr. Olsen - Et kys herfra
[ Er vild med gutternes sound - bli'r glad i låget! ]
Anne Linnet - Jeg elsker dig
[ Typisk Linnet... Perfekt! ]
Sys Bjerre - Du er
 [ Disco-sound... I LIKE! ]
Joey Moe - Inderst inde
[ Special guest stars: Smølferne... (Why?) ]

Hvilket af numrene er DIN favorit???


tirsdag den 23. august 2011

Når poppen er på toppen...

Smukke, flotte, sublime(!) versioner af gamle musiknumre. Musikere, sangere... kunstnere, som forstår at formidle følelser og indlevelse. Mennesker (som tilfældigvis er kendte) som viser hinanden respekt, som TØR fælde en banal tåre. Åbenhjertighed og livsglæde... dét er Toppen af Poppen i en nøddeskal.

[ Foto lånt HER på TAP's officielle Facebook gruppe ]
1. sæson var intet mindre end fantastisk! 

I aften er 2. sæson startet, og selv om jeg fandt mig selv sidde foran TV'et en stor portion skepsis (fordi det altid(!) er svært at gentage en succes), så må jeg nu 1½ time senere bøje mig i støvet og erkende, at denne omgang T.a.P. garanteret bliver mindst lige så STOR!

Så... nu er de næste mange tirsdage krydset af i kalenderen...! ;-)

OBS! Du kan følge Toppen af Poppen på Facebook og Twitter.

Hvad med dig??? Toppen af Poppen pro eller anti?

onsdag den 1. juni 2011

På den ene side...

...og på den anden...!

Sidder og nyder solnedgangen
fra mit arbejdsværelse på 1. sal

mens jeg lytter til Joni Mitchell's smukke sang:
"Both sides now"


Lidt melankolsk har man vel lov at være...!



torsdag den 26. maj 2011

Når man egentlig skulle sove...

...men bare ikke kan falde i søvn, så er det altid godt at sætte en "let" film på DVD-afspilleren.

Jeg - som ellers normalt har et KÆMPE sovehjerte - har pokkers svært ved at sove om natten p.t., så det er efterhånden blevet til en del TV-kiggeri og film i de små timer. De seneste nætter er det bl.a. disse film, som har underholdt mig i stuens sofa:

"Bridget Jones" og "Love Actually"
er et par af mine
all-time-favourites!
Colin Firth og Hugh Grant
er altid et HIT!

Da det [vist] er ved at udvikle sig til en dårlig vane, det der med manglende søvn og nattefilm har jeg armeret mig med en stak ældre VHS-film og DVD'er til kommende søvnløse nætter...!

Z Z Z z z z . . .


mandag den 9. maj 2011

1 + 1 + 1 + 1 = Musisk magi

Sebastien, Urs, Carlos og David... 4 fantastiske gutter, fra fire forskellige lande, med 4 helt vidunderlige stemmer, der tilsammen klinger så det risler koldt - og velbehageligt - ned ad ryggen!

Jeg taler selvfølgelig om: IL DIVO

Har oplevet dem LIVE et par gange, senest i marts 2009, Ballerup Super Arena, 1. række med ubegrænset udsyn... Det var intet mindre end magisk! Og jeg håber bestemt på, at det også bliver til et tredje rendez-vous med de herrer... såfremt de atter lægger vejen forbi Danmark!

[ Lidt sløret version af de fire fantastiske fyre,
men... bedre end ingenting!

Et af deres absolutte glansnumre er - i mine ører - "ADAGIO". Smukkere musik findes (nok) ikke.

For den ultimative oplevelse af nummeret skal der skrues pænt op for volumen... der skal spilles RIGTIG HØJT(!!!), så hver en tone og hver en klang suser direkte ind og rammer de dertil indrettede sanser - som er skabt til at NYDE musikken!

~~ Prøv selv ~~


 ~ ENJOY ~
God fornøjelse

Vil du ha' mere, så læg bl.a. vejen forbi
IL DIVO's website:
http://www.ildivo.com


søndag den 30. januar 2011

Smuk, smuk, smuk musik...


Anchor

Mindy Gledhill
© 2010 Blue Morph Music (BMI)

When all the world is spinning ‘round
Like a red balloon way up in the clouds
And my feet will not stay on the ground
You anchor me back down

I am nearly world renowned
As a restless soul who always skips town
But I look for you to come around
And anchor me back down

There are those who think that I’m strange
They would box me up and tell me to change
But you hold me close and softly say
That you wouldn’t have me any other way

When people pin me as a clown
You behave as though I’m wearing a crown
When I’m lost I feel so very found
When you anchor me back down

Chorus

When all the world is spinning ‘round
Like a red balloon way up in the clouds
And my feet will not stay on the ground
You anchor me back down.

---oOo---