torsdag den 29. august 2013

Stjernekyz ...

Se lige her, hvad jeg fandt i postkassen forleden dag:



Den  fineste nøglesnor med stjerner! Uhm ...!

En dejlig overraskelse fra Liv, med bloggen "Min skæve vinduesplads til verden", som ville glæde mig med en hilsen. Og GLAD dét blev jeg i allerhøjeste grad!

Og nøglesnoren blev straks taget i brug ...

1000 tak, søde Liv.

Ud over bloggen har Liv også websitet Stjernekyz.dk, hvor hun sælger/bytter hjemmegjorte syslerier og lopper. 

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

onsdag den 28. august 2013

Morgenstemning ...

- set igennem kameraets linse!


Efter nattens tågedis og mosekonebryg var der de fineste motiver i haven i de tidlige morgentimer. Specielt de mange edderkoppespind med små vanddråber som "perler på snor" var et smukt syn ...!

~ Nyd dagen! ~

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

tirsdag den 27. august 2013

Cool Skovtrold ...




Denne fantastisk flotte svamp i gule og orange nuancer har slået sig ned i et stort, gammelt egetræ i vores lokale skov. Jeg har googlet mig frem til, at det er en Svovlporesvamp [Laetiporus sulphureus]... (okay - så lærte jeg lige en ny svampeart dér!)

Da man ikke umiddelbart ville kunne få fornemmelsen af svampens pæne størrelse på et foto, så blev den iført mine solbriller, så der var lidt at sammenligne med.

- og iført solbriller, havde Svovlporesvampen pludselig forvandlet sig til en Cool Skovtrold ...!

Der var en lignende svamp i træet sidste år [som jeg viste i dette blogindlæg]. D.v.s. den er der stadigvæk og ses højere oppe på fotoet af træstammen - indtørret og farveløs.

Nårh ja ... og så er Svovlporesvamp spiselig, men dét springer jeg jo over [som jeg fortalte om i mit forrige blogindlæg]. Så jeg vil nøjes med at hilse på min nye ven, skovtrolden, når jeg går ture med Milou eller snupper en tur på cyklen.

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

søndag den 25. august 2013

Spiselig eller ej?

I den gamle del af vores have vokser disse flotte, hvide svampe i græsplænen. De ligner markchampignon, og de dufter herligt ...



Men ER det mon også markchampignon?

Udseendet og beskrivelsen matcher info. på denne website til punkt og prikke!

Jeg plukker svampene og smider dem ud efterhånden, som de popper op i græsplænen ... vil jo ikke ha' dem stående, hvis de er giftige!

Uanset om de kan spises eller ej, så er jeg mildt sagt HYS(!), når det gælder "selvpluk" af svampe. Alene TANKEN om, at "der-måske-er-taget-fejl", kan give mig den største mavepine! [Tro mig, jeg HAR prøvet!!!] Derfor spiser jeg KUN de svampe, man køber i butikkerne!

Jeg synes, det kan være sjovt og hyggeligt at gå på svampejagt og lede efter forskellige arter, men spise dem, dét gør jeg altså ikke!

Er du lige så meget "kylling" som mig? - eller spiser du lystigt af svampe fra naturen?

Ha' en dejlig sensommer-søndag!

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

fredag den 23. august 2013

Hip-hip-hurra ...

- og TILLYKKE til Danmarks mest verdensberømte dame: 

Den Lille Havfrue
som fylder 100 år i dag ...



Happy Birthday to Denmark's most famous lady:
The Little Mermaid (in Copenhagen) who's celebrating her 100th birthday today!

Nyd dagen!

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

torsdag den 22. august 2013

Gå ikke glip af ...

- dagens Google doodle ... 

Gå ind på Google, klik på startknappen, skru op for lyden og følg med i den fine lille video, som følger musikkens takt.

Det er SÅ smukt!


.

Musik: Claude Debussy - Clair de Lune

Google har heldigvis en website med alle deres skønne doodles, så man altid kan finde dem igen - også efter den aktuelle dag! 

Dagens doodle kan for fremtiden findes under animerede doodles - eller LIGE HER


*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

fredag den 16. august 2013

Gode venner ...


- er jeg aldrig rigtig blevet med dette materiale: Cernit! Spørg mig ikke hvorfor, men ... jeg er måske bare lidt utålmodig.

Når jeg er færdig med arbejdet på min næste hæklebog, så venter disse skønne neon-farver på at blive tryllet om til fine ting og sager!

Hvis du har nogle gode tips og idéer til, hvordan man bliver gode venner med Cernit, og vil du dele dem med mig, så skriv endelig!

Ha' en herlig weekend!

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

torsdag den 15. august 2013

Vis mig din solnedgang / Show me your sunset


Tilføj dit eget foto her i indlægget!!!



OBS! Du kan tilføje link til dit foto og din blog ved at klikke på "Ad your link"-knappen herover!

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

Milde Magnolie ...


I vores have er der masser af frisk vind ... og ind imellem lidt for meget vind til at de fleste blomster, buske og træer er tilfredse med forholdene, da de har svært ved at "få fat", og dermed er meget længe om at vokse op og blive store og flotte.

For en del år siden blev der plantet en ret stor Magnolie i haven ... lige dér i vinden, og det resulterede da også i, at træet ikke udviklede sig til det smukke syn, vi havde drømt om, men i stedet for blev mere og mere trist at se på. Meget få blade og ingen blomster!

Faktisk var træet efterhånden blevet SÅ sølle, at vi var millimeter fra at kaste det på kompostbunken. Men - sådan en dyr sag til 800,- kr. smider man ikke bare lige ud, og som bekendt: "Så længe der er liv, er der håb!" - og liv var der, kunne vi konstatere efter at ha' skrabet lidt i barken hist og pist. Så vi gav det en ny chance. Fandt et sted med sol og nogenlunde vindforhold, vandede og gødede ... og krydsede fingrene!

  

At det var lige dét træet trængte til, er vi blevet mere og mere overbevist om!

De grønne blade er blevet flere og flere, og i dag har jeg opdaget EN BLOMST(!!!) i den smukkeste rosa/hvide farve ... samt nogle mindre knopper!

Hvilken fryd!

Hvor ER jeg glad for, Magnolien fik en ny chance! Nu glæder jeg mig til at se blomsten springe HELT ud ... i morgen måske(?)

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

onsdag den 14. august 2013

Fantastisk solnedgang - igen, igen ...




I øjeblikket tilbringer jeg stort set al min tid med arbejdet på den næste hæklebog ... Så hvis du synes, her er lidt stille på bloggen, så ved du nu hvorfor!

Og hvis jeg skylder dig en mail, så kender du hermed også årsagen til, at den endnu ikke er landet i din mailbox. Men - den kommer ... a.s.a.p.!

Her først på aftenen forlod jeg lige computeren for at lukke Milou ud i haven, og da blev jeg mødt af dette fantastiske syn, Solnedgangen på en dekorativ himmel: delvist blå, delvist dækket af store/små skyer.

OG ... HUSK MIN GIVE AWAY ...!
Lækre stjerne-tørklæder på højkant.


Back to work!

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

mandag den 12. august 2013

Mandag i Tokkerup ...







På en mandag i Tokkerup: 

Regnbuer på himlen, Misser snupper en lur i drivhuset, humlen snor sig om de gamle havemøbler, min far og min husbond river et gammelt roehus ned og renser de smukke gamle håndstrøgne mursten (da facaden på det gamle hus/stalden langt om længe skal renoveres) ... alt imens jeg hækler på livet løs og Milou holder mig med selskab (men dét er ikke foreviget med kameraet, så det må du tænke dig til! ;-))

Hvad får du dagene til at gå med p.t.?

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin