Viser opslag med etiketten Danmark. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Danmark. Vis alle opslag

torsdag den 10. januar 2019

Den danske sang

Den danske sang er en ung blond pige

Tekst: Kai Hoffmann 1924
Melodi: Carl Nielsen,1926

Den danske sang er en ung blond pige
hun går og nynner i Danmarks hus,
hun er et barn af det havblå rige
hvor bøge lytter til bølgers brus.
Den danske sang når den dybest klinger,
har klang af klokke, af sværd og skjold.
I mod os bruser på brede vinger
en saga tone fra hedenold.

Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,
de tvende klange af blidt og hårdt,
skal sangen rumme for ret at melde
om, hvad der inderst er os og vort.
Og tider skifter, og sæder mildnes,
men kunst og kamp kræver stadig stål,
det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes
det flammer hedest i Bjarkemål.

Så syng da, Danmark, lad hjertet tale,
thi hjertesproget er vers og sang,
og lære kan vi af nattergalen,
af lærken over den grønne vang.
Og blæsten suser sin vilde vise,
og stranden drøner sit højtidskvad,
fra hedens lyng som fra stadens flise
skal sangen løfte sig ung og glad.


Det er dansk, det er dejligt ... og smukkere kan det ikke gøres. ♥

torsdag den 17. juli 2014

Sagnlandet Lejre [Land of Legends]








Da jeg gik i skole, i 1970'erne, var det et yndet udflugtsmål, når klassen tog på den årlige ekskursion (som det så fint hed dengang).

Siden folkeskolen har jeg været der et par gange el. tre ... og det ligger mange år tilbage.

Som jeg mindes det, så var stedet ikke særlig interessant: En mark og små bakker med lerhytter med bælgmørk beboelse i den ene ende og stald i den anden ... og et par får hist og køer her. That's it!

Efter at have boet i Tokkerup i snart 9 år - vel vidende at "det kedelig sted" ligger blot 3 km væk i fugleflugtslinje - besluttede vi forleden dag, at vi ville besøge stedet igen, og mine forventninger var - mildt sagt - ikke særligt høje.

Stedet er SAGNLANDET LEJRE [Land of Legends].

For at gøre en lang historie kort, så kunne jeg hurtigt konstatere, at min opfattelse af Sagnlandet af i dag var komplet forkert!

Der er skønt, smukt, spændende, interessant, dejligt, hyggeligt ... og alt andet godt!

De mørke lerhytter er der stadigvæk, og fårene og køerne ... men der er også SÅ meget andet!

Indgangsbilletten gælder til HELE SÆSON 2014, så det varer ikke længe, inden jeg atter går igennem porten til det herlige sagnland. Jeg kan hoppe op på cyklen og tage smutvejen igennem Ledreborg skov ... hvis det sku' være!

Jeg kan selvfølgelig KUN anbefale alle - både børn og voksne - en dag i de herlige omgivelser, og besøger du deres website, kan du læse meget mere om alle herlighederne!

Rigtig god fornøjelse! 


*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

tirsdag den 15. april 2014

Blå ...


Solen skinner og himlen er blå ... men det blæser 127 pelikaner herude på landet i Tokkerup, så det er ikke en mulighed at opholde sig udenfor - med mindre man vil redde sig (endnu) en forårsforkølelse og 6 ugers hoste ... (jeg takker nej i denne omgang ;-))

Bonus info:
Fotoet er taget med iPhone 5s, uden filter.


Nyd dagen!

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

søndag den 1. december 2013

Glædelig 1. december ...


Hvad enten vi foretrækker en minimalistisk jul eller giver den max gas, så tror jeg mange af os hurtigt kan blive enige om, at julemarkeder hører julen til.









I dag var vi på årets første af slagsen, på Tadre Mølle. Et lille og ganske beskedent julemarked, uden fine fornemmelser ... og det er bare h-y-g-g-e-l-i-g-t-(!)

Der blev lavet glögg over åben ild, serveret æbleskiver i Mølle Maries gamle stuehus, snittet smøreknive i værkstedet, kørt i hestevogn med 3 smukke heste for, presset most af økologiske æbler, solgt juletræer og pyntegran, kunsthåndværk og mel fra møllen, brændte mandler og frisklavede bolcher.

I stalden gik de skønneste hvide gæs (håber sgutte, de havner på julebordet(!!!)), et par smukke heste og et par geder (som havde hovederne dybt begravet i halmen).

Ét eller andet sted i stalden skulle Nissen - efter sigende - ligge og sove, men han må ha' gemt sig ganske godt under halmen, da han ikke var at se. Vi må håbe det lykkedes børnene at finde og vække ham kl. 14 (efter vi var gået), da han havde lovet dem at læse et juleventyr i laden.

- alt imens vandet fra mølledammen fik møllehjulet til at dreje!

Flere julemarkeder skal besøges i løbet af de næste 23 dage ... Jeg glæder mig i denne tid!

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

tirsdag den 19. november 2013

Hurra for Demokratiet ...


Krydset er sat og valgkagen er købt ...

Herligt at vide, vi lever i et land, hvor demokratiet ER indført, - og at vi bor i en lille by med en rigtig god bager! ;-)






Selveste Google har også det danske valg på dagens doodle:



Hvad enten du er blå eller rød:
God valgdag til alle!

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

fredag den 19. juli 2013

Aftentur ... og den første dukkert

- på stranden!
.
.
  
.
Det var første gang, Milou var på stranden, og hun NØD(!) det! Hun er en meget nysgerrig lille hund med en masse gå-på-mod og er ikke bange for at prøve noget nyt. Det er herligt!

.
Der er også en lille video med Milou's første dukkert [ HER ].
.
*SMIL*
fra Lisbet
.
Follow on Bloglovin

lørdag den 13. juli 2013

På visit vest for Storebælt ...

.
.
.
.
 
.
.

Svigerfar Aage, som bor i Gudme på Fyn, fyldte 93 år i dag, så vi kørte en tur derover og spiste frokost med ham og Ellen ...

♫♪♫ ... med dejlig chokolade og lagkage til ... ♫♪♫

Vejret var skønt med høj sol og sommer, og vi havde en dejlig dag!

På et tidspunkt gik Milou og jeg en tur, hvor vi bl.a. kom forbi svigerfars gamle, stråtækte hus [som han boede i en lang årrække, inden han flyttede til et rækkehus et stenkast væk], kirken, Gudmehallerne og Gudmekongens Hal ...!

Det er jo ikke fordi, der er voldsomt meget at se på i en lille flække ude på landet, MEN ... ser man sig grundigt for og kigger op - og ned - så er der alligevel fine detaljer for øjnene, som f.eks. vejrhanen (på kirketårnet) og kloakdækslet i vejen ... og smukke roser, kan man jo ikke få for mange af!

Andemor med 9 skønne unger mødte vi i Nyborg, da Milou lige skulle ud af bilen og luftes!

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

lørdag den 4. maj 2013

4. Maj

Så er der selvfølgelig
levende lys i vinduerne...!


Et symbol på en meget vigtig del af historien,
vi ikke må glemme!

Holder du også traditionen i hævd?

~ Go' lørdag aften! ~

*SMIL*
fra Lisbet

lørdag den 20. oktober 2012

Upside down


Tre andrikker med måsen i vejret...


- i fin formation...


- og efter en dukkert...!

• • •

Andrikkerne boltrede sig i mølledammen,
som ligger ved Tadre Mølle,
- et sted vi jævnligt besøger.

P.t. er stedet under restauration,
så der er en del bygge-rod og stilladser,
men den lille café havde åben som sædvanlig,
og der var hyggeligt som altid!

Se skønne fotos fra det smukke gamle sted 
fra et tidligere besøg!

~ Ha' en rar weekend! ~

*SMIL*
fra Lisbet