De røde hunde ... [Julegaver Vol.1]

I 1959, da jeg var blot 8 dage gammel, fik jeg min allerførste julegave: En lille rød legetøjs-hund af vinyl, som mine unge forældre havde købt til mig.

I dag - præcis 54 år senere - har den lille røde hund fået selskab af en dejlig storesøster: Af mine forældre har jeg nemlig {blandt andre skønne, skønne sager} fået en større model af en rød hund af vinyl, anno 2013. Storesøster er egentlig tiltænkt som dørstopper, men her i huset vil hun få lov til at hygge sig sammen med lillesøster på fuldtid på en hylde!

Tusind tak til mine kære forældre for de "røde hunde". Det var en dejlig overraskelse!

~ Glædelig jul til jer alle i Blogville! ~

OBS! Dette er mit 888. blogindlæg ...

. *SMIL*

fra Lisbet

S•T•A•R•S

Lige siden jeg var en lille pige, har jeg været dybt betaget af stjerner ... både dem på himlen (i astronomisk forstand) og de mere håndgribelige af slagsen i alle afskygninger.

På en shoppetur i Roskilde forleden dag, fandt jeg nogle rigtig fine stjerner i Tiger butikken: Øreringe i orangerød/pink emalje og en lang kæde med neon-stjerner. 

Øreringene er indlemmet i min smykkesamling, mens kæden skal splittes ad, så jeg kan bruge stjernerne i nye smykker.

Som lille pige ønskede jeg at være Klokkeblomst fra Peter Pan, da hun altid var/er omgivet af masser af stjerner. Hver gang hun tonede frem på TV-skærmen (dengang i 1960'erne, start 70'erne), udbrød lille Lisbet: "Det er mig!" Så da jeg fandt denne lille, fine figur af hende i genbrugen for nogen tid siden, så måtte hun selvfølgelig med mig hjem ...

*SMIL*
fra Lisbet



Følg *LLL & Co.* via Bloglovin'



OBS! Google Friend Connector (Google Reader) bliver sat ud af funktion 1/7 2013, så hvis du fortsat vil følge *LLL & Co.*, også efter 1. juli, så er Bloglovin' en af mulighederne ...

Da mormor lærte mig at hækle ...

- hyggede vi os i pejsestuen i mit retro-barndomshjem,

på Fyrrevej i Roskilde.

Der blev ikke taget voldsomt mange fotos af mig dengang

(... var ikke gode venner med kameralinserne ...)

så det er ret fantastisk,

at lige netop denne situation er foreviget!

Mormor Rosa var islænding.

Hun blev født på Vestmannaøerne, Island (sidst i 1890'erne),

og ca. 20 år senere tog hun med færgen til Danmark,

hvor hun {heldigvis} blev resten af sine dage.

Hun var en dejlig og kærlig mormor,

og hun var fantastisk dygtig til at hækle!

Så jeg har haft den allerbedste lærermester,

man kan ønske sig.

Hvad ingen dengang kunne forudsige var,

at jeg 36 år senere skulle udkomme med min første hæklebog!

Hvis planen holder (krydser fingre!),

så går bogen i trykken på mandag, den 10. juni.

Endnu et "pænt stort" stykke arbejde

er nemlig gået ind i sin afsluttende fase.

Der arbejdes i skrivende stund på højtryk på forlaget

- og jeg har knoklet siden kl. 7 i morges

med 5 timers renskrivning af rettelser/ændringer/tilføjelser

til første korrektur

... morgenmad blev der først tid til ved 13-tiden ...

Om nogle uger kan jeg stå med resultatet i hånden.

UHA - det bli'r godt!

Jeg håber,
mormor kigger med fra sin plads i himlen og fryder sig

- og jeg fik lige dén tanke,

at jeg vil lægge vejen forbi kirkegården en dag,

og gi' mormor og morfar hver en hæklet blomst
...

~ Nyd dagen! ~

*SMIL*
fra Lisbet

Der var engang...

- en hyper moderne rejseskrivemaskine...

.

...S O L G U L...

og laber... En rigtig fiks lille sag!

Den er her heldigvis stadigvæk

- dog knapt så moderne, men præcis lige så GUL som dengang,
og 100% ÆGTE RETRO!

.

.

I sidste uge så jeg et indslag i TV,

hvor en mand sad med sin helt uundværlige

RØDE rejseskrivemaskine.

.

Som han så rigtigt sagde,

så kan strømmen svigte og jorden nærmest gå under,

og skrivemaskinen vil stadigvæk fungere!

En skrivemaskine med "rugbrødsmotor",

dén kan man altid regne med!

.

.

Jeg kom til at tænke på skrivemaskinen fra mit barndomshjem,

denne lille rappe, gule sag fra engang midt i 1970'erne,

og da vi besøgte mine forældre et par dage senere,

spurgte jeg til maskinen -

om den var smidt ud eller givet væk eller...?

.

.

Heldigvis stod den på loftet

- og ventede på mig...!

.

.

Nu står den så her på mit arbejdsværelse og pynter,

og til trods for at den ikke har været i brug i min. 20 år,

så fungerer farvebåndet stadigvæk...

Den lever virkelig op til sit gode rygte:

den ER til at regne med!

.

.

I 1970'erne brugte jeg indimellem skrivemaskinen,

når jeg skrev lange breve til min MANGE penneveninder

rundt omkring i verden.

.

Nu hvor skrivemaskinen atter er kommet til ære og værdighed,

vil jeg bruge den til diverse kreative projekter:

til manilamærker, etiketter og andet godt!

.

Der ER nu noget helt specielt over skriften - og lyden...

fra en god gammeldags skrivemaskine.

I LIKE!

.

~ Ha' en hyggelig aften! ~

.

*SMIL*

fra Lisbet

Belønningen blev en dåse...

Dengang jeg var var barn [hvilket er ved at være li-iiidt rigeligt mange år siden] blev et besøg hos tandlægen altid efterfulgt af et besøg i en legetøjsbutik.

Bl.a. kan jeg huske, da jeg som 6-årig skulle ha' trukket en tand ud... og efterfølgende var med min far i en lille hyggelig butik i Roskilde, hvor jeg fik et Mølle/Dam-spil. Nø-øøøj. Dét var tider!

Og... hvorfor egentlig ændre på dén tradition, blot fordi man iflg. dåbsattesten er blevet voksen? Næh-nej...!

Nu er det ikke fordi, jeg lider af tandlægeskræk overhovedet, men derfor kan man jo godt belønne sig selv for indsatsen (hvis man altså har nogle penge tilbage overhovedet, når man forlader tandlægen... det er LIGE dét(!) For de er da godt nok ikke kede af det...!)

Min tandlæge har til huse i samme bygning som bl.a. Bahne i Roskilde, så efter jeg havde forladt klinikken i dag, smuttede jeg ind i butikken - mest fordi min bil holdt parkeret på P-pladsen bagved, så jeg ville egentlig blot benytte deres bagudgang.

Men... så spottede mit skarpe øje nogle varer, jeg ikke tidligere har set i provinsbyen Roskilde, nemlig Dumpling Dynasty. Og da jeg jo er VILD med deres totalt kitschy design, besluttede jeg mig for at genoptage traditionen fra barndommen og belønne mig selv med denne skønne-pastelfarvede-og-alt-for-meget-og-også-lidt-grimme dåse.

Aner ikke hvad jeg skal bruge den til, men jeg MÅTTE simpelthen bare eje den! I LOVE IT(!) Og mon ikke jeg finder på ét el. andet...!

De havde også lige præcis den pung, jeg har drømt om i mange måneder, så NU ved jeg, hvad jeg kan skrive på ønskelisten til min FØDSELSDAG! - og med god samvittighed vel vidende at familien ikke skal helt til månen for at handle! Julegaverne er som bekendt lige-ved-og-næsten-droppet-i-år! Men PYT! - jeg har fødselsdag inden jul! ;-)

* * * * * * * * * * *

SMIL fra Lisbet

- med skinnende tænder,

en slatten pengepung og en fi-iiin dåse!

* * * * * * * * * * *

Møbler med minder...

At gå på loppemarked og i genbrugsbutikker og finde fine, gamle ting til boligindretningen - fra andres hjem, fra andre familier - er rigtig hyggeligt og sjovt (det er vi i hvert fald mange, der synes!)

Endnu hyggeligere er det, at have noget i stuerne, som er mættet med minder fra ens egen familie... som kan fortælle en historie... måske fra ens egen barndom!

Tag nu f.eks. denne gamle kurv i pileflet med træbund, af den slags som i vor tids mange shabby chic-hjem bliver anvendt som vasketøjskurv. Den står i vores stue fyldt med plaider og vattæpper... og ikke nok med det - så har den sin helt egen, søde historie:

Den var nemlig en meget vigtig del af min allerførste tid her på jorden: Det er ikke mindre end min gamle VUGGE!

Dengang havde den ben, men da baby-Lisbet var blevet for stor [og måtte flyttes til en seng] blev disse afmonteret, og min kære moder brugte den derefter i mange år som vasketøjskurv.

For ca. 10 år siden fik jeg den af mine forældre, og siden da, har den fungeret som base for nogle af mine mange plaider.

Ren nostalgi... og et uvurderligt "møbel" i stuen! 

Har du noget i din boligindretning fra din barndom, som betyder noget helt specielt for dig? Et møbel, en ting, eller...?

* * * * * * * * * * *

SMIL fra Lisbet

* * * * * * * * * * *

Et hundeliv...

At jeg altid har været extremt glad for dyr - og stadigvæk er det - tror jeg ikke der er nogle i min omgangskreds, der er ét sekund i tvivl om.

Alle dyr er skønne på hver deres måde... men især hunde har altid haft en helt speciel plads i mit hjerte, og det startede meget tidligt...!

Da jeg var blot 8 dage gammel, i December 1959, forærede mine forældre mig min første hund i julegave. En rød/hvid legetøjshund syet af vinyl, udstoppet med kapok og øjne af glas (som betænksomt blev fjernet af mine kære forældre, så baby-Lisbet ikke skulle sluge dem).

[ Min første julegave, December 1959:
Hund i rød/hvid vinyl... En rigtig RETRO-sag! ]

I årene der fulgte - i 1960'erne - flyttede flere legetøjshunde ind på børneværelset. Først en hund på hjul, fremstillet af træ med læderhale og fint rødt halsbånd og snor, så vi kunne "gå tur med vovsen":

[ En fin - godt brugt - træhund.
Halen er knækket af og
halsbåndet er desværre forsvundet... ]

...derefter en hvid puddelhund i metal dækket med nylonpels. Hunden har små hjul under poterne og havde oprindeligt en hundesnor (med et kabel indeni), som - når man trykkede på hanken - fik hunden til at hoppe fremad og åbne munden og VUFFE! Dét var stort, dengang i 1960'erne!

[ Hvid puddel med lyserøde sløjfer,
guldhalsbånd og perlekæde... ]

Jeg har altid hadet (og gør det stadigvæk!!!) når andre ødelægger mine ting! Et par af mine lidt ældre fætre fik fingrene i MIN HUND og selvfølgelig ødelagde de den, så det var slut med at gå/vuffe (og det har jeg aldrig tilgivet dem... ;o))

[ Pudsigt nok har hundene vist aldrig fået navne... ]

Hundene har jeg endnu! To af dem fortsætter deres hundeliv på mit arbejdsværelse, hvor de pynter ved siden af Dixie's hundekurv! Den rød/hvide vinylhund er blevet min maskot. Den har fast plads ved hovedgærdet i min seng... og er altid med i toilettasken, når jeg rejser på ferie. Jo, jo...!

* * * * *

I 1965 fik vi i mit barndomshjem vores første ÆGTE LEVENDE hund, Perle (en lille hvid puddel). Senere fulgte de sølvgrå pudler, Sussi og brødrene Øffert og Lillebror. Så kom Kiwi (Lakeland Terrier) ind i familien, og i dag er Dixie (Ruhåret Foxterrier) min store, firbenede kærlighed. 

Dem vil jeg skrive om en anden dag...!

[ Min smukke Dixie - fotograferet lige inden hun
blev sommertrimmet 11. juli 2011 ]

Og så må jeg under ingen omstændigheder glemme at nævne Malou, mine forældres smukke, kloge og kærlige sorte puddel... og Bimmer, Victor og Mikkel, som er andre famliemedlemmers hunde. De vil alle - levende som døde - altid have en stor plads i mit hjerte.

Med ovennævnte in mente kan JEG i hvert fald konkludere, at et hundeliv slet ikke er så tosset endda...!

 * * * * *

Har du tilsvarende barndomsminder? Noget som har fulgt dig siden du var helt lille? Eller er du bare vild med dyr/hunde ligesom jeg? Så vil jeg med glæde høre om det her! ♥

~ VOV-VOV og god dag til jer derude ~

"Se min kjole...

...den er lyserød som rosen, alt hvad jeg ejer, det er lyserødt som den!"

Kjolen er min og ca. årgang 1968, så der er tale om en ægte lyserød vintage sag i 67% trevira (polyester) og 33% rayon. Mærket er "Koket", og kjolen blev indkøbt i en af Roskildes bedste butikker med børnetøj dengang i '60erne...!

Min mor har passet godt på den i alle årene, og fandt den frem fra gemmerne for nogle måneder siden, hvor jeg genså den lyserøde (nyvaskede) skønhed, og i et kort øjeblik - i de nostalgiske tankers navn - blev sendt tilbage til dengang, hvor jeg var et hoved højere end mine nye klassekammerater, slank som et siv med super tynde ben og lang sort hestehale.

Nu er kjolen atter kommet til ære og værdighed på en fin gl. bøjle fra ca. samme årgang (dog fundet på loppemarked), hængende på en stor gl. spejlramme i soveværelset...!

OBS! Rosen er en smuk klatrerose fra haven...

Hyggelige knapper...

Da jeg var barn - dengang i 1960'erne - hændte det på regnvejrsdage, at vi (min storesøster og jeg) hentede en gammel kaffedåse ned fra et køkkenskab "meget højt oppe" og hældte indholdet ud på en bakke. Dér ved spisebordet i køkkenet, kunne vi få lang tid til at gå med at undersøge indholdet og fryde os over former og farver, finde "nye" og fine eksemplarer, vende og dreje... og udbryde ne-eeeeeeeej og ii-iihhhhhhhh og se-eeeeeeeee....!

Dét dåsen gemte på var KNAPPER... gamle knapper fra [vist nok] min fars barndomshjem. Dåsen var indbegrebet af HYGGE, og det er ren nostalgi at tænke tilbage på de gode gamle dage... fra før verden gik af lave... og der var harmoni i familien (men dét er en helt anden historie...!)

[ Skønne vintage knapper -
ikke fra "dåsen" men loppemarkedsfund ]

Dåsen findes stadigvæk... jeg mener at have den stående ét el. andet sted i gemmerne... nu dog uden låg. Må finde den frem en dag ved lejlighed, når regnen slår mod ruden og barometeret står på nostalgisk hygge!

~ NYD DAGEN ~

Den går jeg ikke af med...

...er et udtryk jeg tydeligt husker fra min barndom, når vi byttede glansbilleder eller servietter. Der var altid nogle eksemplarer man holdt mere af end andre, som skulle blive i ens egen samling, så DEM "gik man ikke af med"...!

Nu... flere årtier senere sidder jeg lidt med samme følelse. Det er dog hverken glansbilleder el. servietter, der er sagens midtpunkt i denne omgang, men... *ta-daaaaaa*... en DÅSE!

Når man har en butik som min, deFINEting.dk, kan man ikke "skumme fløden til sig selv og blot sælge den tynde valle"... med andre ord, man bliver ind imellem nødt til at sælge noget, som man gerne selv ville beholde.... og da der er tale om gamle ting, er der som regel kun ét eksemplar af hver! Fra tid til anden er det derfor med vemod, man pakker en FIN ting for at sende den til en [forhåbentlig] glad kunde, og sådan er det bare. Det er en del af spillets regler!

Nogle ting glemmer man lige så snart de er afleveret på posthuset... andre bliver ved med at dukke op i hukommelsen med jævne mellemrum...!

Dåsen her hører til den sidste kategori!

For år tilbage solgte jeg en dåse præcis magen til, og jeg har fortrudt det lige siden! Spørg mig ikke hvorfor... fordi - det er jo KUN EN DÅSE(!!!) Ikke desto mindre har jeg ledt med lys og lygte sidenhen for at finde et eksemplar til mig selv...!

Forleden dag modtog jeg en mail fra en af mine venner [Martin], som havde set en sjov ting på QXL.dk, som han mente jeg evt. kunne være interesseret i at byde på, så jeg lagde vejen forbi og tjekkede. Og nu da jeg var der, kunne jeg jo lige kigge mig lidt omkring... bare for sjov, fordi... jeg holder lidt igen p.t. med indkøb til webshoppen (lageret bugner), og selv mangler jeg absolut intet på hylderne hverken her el. der. Så... af uransagelige grunde søgte jeg som det første på ordet DÅSE... uden at have "mine drømmes dåse" i tankerne.

For at gøre en - allerede lidt for lang - historie kortere... og den vakse læser HAR helt sikkert allerede spottet pointen...(!) så skuede mit øje pludselig en helt speciel dåse: DÅSEN!

Der var 4 timer til auktionen sluttede, og der var allerede afgivet ét bud (fra en hardcore dåseopkøber), så... jeg sendte mit bud på dåsen og slog alarmen på min mobiltelefon til, så jeg kunne være klar til at SLÅS om dåsen de sidste minutter inden hammerslag.

Med bankende hjerte og klamme håndflader sad jeg og stirrede på auktionens ur, som talte ned sekund for sekund... opdaterede siden jævnligt for at tjekke min "konkurrents" nye bud - for det MÅTTE da komme (hun er jo hardcore, byder på MANGE dåser og betaler ind imellem skyhøje summer for et godt eksemplar), men nej...! Helt uden kamp blev dåsen MIN for den sølle sum af 40.- kr (61.- kr inkl. porto)... Ren gavebod!

Behøver jeg fortælle, at jeg følte mig meget, MEGET heldig den aften?

Nu har jeg modtaget dåsen fra sælger, og jeg kan godt garantere dig for én ting:  

Jeg går ALDRIG af med den!