Viser opslag med etiketten Autografer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Autografer. Vis alle opslag

søndag den 11. november 2012

Bogforum 2012 [Vol. 2] * Mig en ære...

Fredag eftermiddag: 
Bogforum i Bella Center!

En mand der forstår at skille vandene
med sin hudløse ærlighed...
Jørgen Leth

Nogle finder ham inspirerende og charmerende,
mens andre mener det stik modsatte.

Personligt tilhører jeg absolut(!) den første kategori,
og det var mig en stor ære at møde ham,
da han signerede sin seneste bog:
"Et hus er mere end en ting"
(Det uperfekte menneske /3)






Når mennesker gør noget, jeg er begejstret for,
så kan jeg rigtig godt lide at fortælle dem det
...at give dem den ros de fortjener!

Jeg fik takket Jørgen Leth for de mange herlige timer
som speaker på Tour de France i TV,
og dét fik vi så en lille snak omkring - Touren!
Derfor "Tour-de-France-hilsner"...



Jeg vil glæde mig til at læse bogen,
hvori Jørgen Leth fortæller om sine oplevelser under
det voldsomme jordskælv på Haiti i Januar 2010,
og tiden bagefter... rejsen tilbage til livet og lysten.

~ God søndag! ~

*SMIL*
fra Lisbet

torsdag den 15. september 2011

Autografer # 04 - Apropos valg...

For en del år siden modtog jeg en hilsen fra vores daværende Statsminister, Poul Nyrup Rasmussen. Jeg kan simpelthen ikke huske, hvorfor jeg havde skrevet til ham, men... jeg har helt sikkert haft noget {positivt} på hjerte, som jeg måtte af med...!

Og han svarede mig SÅ pænt, med dette kort, som bl.a. inkluderer en ganske sjov "streg"...

Flip the coin...

Jeg har vidst det siden 1997, og nu ved {også} I, hvordan en socialdemokratisk statsminister træffer beslutninger: PLAT el. KRONE. Måske værd at have in mente, når man sætter sit X i dag.

* * * * *

Madame fra Huskebloggen havde for nogle måneder siden et rigtig godt indlæg ang. det at skrive til en "kendt"... Prøv at kigge forbi hendes blog som i øvrigt altid er et besøg værd...!

lørdag den 10. september 2011

Autografer # 03 - Hello Again Neil D.

Da jeg var 17 år (1977), så jeg et koncertshow i TV, Live at The Greek, hvor jeg for første gang stiftede bekendtskab med en stor stjerne på den internationale musikhimmel: Neil Diamond... og jeg var totalt solgt! [Ultra kort klip fra koncerten kan ses her!]

Som så mange andre teenagere skrev jeg til "mit store idol", og begejstringen var selvfølgelig helt ubeskrivelig, da jeg en dag - nogle måneder senere - fandt dette signerede foto i min postkasse:

[ "To Lisbet All good wishes. Neil Diamond"
Signaturen er falmet en smule,
da det i en årrække hang til skue i glas og ramme. ]
I 1980 udkom filmen The Jazz Singer med Neil D. i hovedrollen. En skø-øøøn kærlighedsfilm proppet med de smukkeste sange... En film som hører til blandt mine all time faves, og som jeg har set - og lyttet til - MANGE, MANGE GANGE(!!!) i årenes løb... først et par gange i biografen og derefter på video.


En af mine yndlingsscener fra filmen er denne:


*SU-UUUUUK*

Neil Diamond har lige afsluttet en stor verdensturné, som også bragte ham til div. storbyer her i Europa. Desværre var Danmark ikke blandt de udvalgte (tror aldrig han har givet koncert i DK), og jeg har stadigvæk tilgode at opleve ham LIVE. Spørgsmålet er blot, hvor(!) mange tourneer han begiver sig ud på de kommende år, da han i Januar i år (2011) rundede de 70 år. Men... so far er han sill going strong, og så længe der er liv, er der som bekendt også håb!

Neil Diamond har selvfølgelig en officiel website, ligesom han også findes på både Twitter og Facebook...

Har du fået lyst til at lytte til flere af hans smukke sange fra The Jazz Singer, så læg vejen forbi YouTube og søg på "the jazz singer neil diamond".

Én gang Neil D. fan altid Neil D. fan...!

Go' fornøjelse og go' lørdag!

søndag den 28. august 2011

Autografer # 02 - "Hurtig Couture" a'la Brandt

Når vi besøger TIVOLI i København er Grøften et af vores foretrukne spisesteder {ganske enkelt fordi her stadigvæk i år 2011 hersker den rette TIVOLI-ånd, til forskel for de mange nymodens caféer etc.}.

[ Flemming er lige ved at falde i Grøften Maj 2011
- og det gjorde vi så...! ]
Som en del måske er bekendt med, så er det også her Danmarks kändisser har tradition for at mødes på sommersæsonens sidste åbningsdag, til skipperlabskovs, træf med kendte venner - og ikke mindst for at blive set. Den 14. september 1997 var ingen undtagelse.

Dengang i 1990'erne, da jeg samlede på autografer, var det vigtigt for mig at respektere folks privatliv (man har vel pli!), hvorfor jeg meget sjældent henvendte mig til kändisserne, hvis de var i civil.

Men... ta'r de i TIVOLI på den sidste åbningsdag, så gør de det nok ikke med den civile kasket på hovedet! Derfor tøvede jeg heller ikke mere end max 2 sekunder, da de danske modeskabere gennem adskillige årtier, Margit & Erik Brandt, pludselig stod der foran os, da vi var på vej ud af restauranten, og de var på vej ind...!

[ Margit & Erik Brandt, som jeg mindes som meget
venlige og imødekommende, da de begge uden tøven
signerede min blog! Fotoet til højre er lånt HER ]

Det der gør denne autograf lidt speciel er Erik Brandts hurtigt skitserede modetegning ("Hurtig Couture" som jeg kalder den)... Og derfor er det en af mine favoritter i samlingen (som normalt ligger gemt væk, men er fundet frem i anledning af min autograf mini føljeton).

Vil du se og læse mere om parret, så har de selvfølgelig en website: http://www.margitbrandt.net/


fredag den 26. august 2011

Autografer # 01 - En stor klovn...

For et par uger siden så jeg et indlæg på Milles blog Design À la Camara, om klovnen Charlie Rivel... og kom i den forbindelse til at tænke på min gamle autografbog (fra midten af 1970'erne), hvor den kendte klovn engang satte sin meget personlige signatur.

Nu har jeg fundet min autografsamling frem fra gemmerne, og som den første skal I selvfølgelig se denne:

[ Charlie Rivel -
Se ansigtet til venstre med klovnenæse ]
"Jeg præsenterer mig aldrig som klovn.
For resten af verden er fyldt med klovne,
der ikke får penge for det."
[Citat: Charlie Rivel]
For jer der er for unge til at ha' kendt noget til Charlie Rivel, el. jer der blot har glemt hvem han var, så se med her:



Kvinden i det hvide outfit er Charlie Rivel's datter, Pauline Schumann, som også signerede min autografbog ved samme lejlighed som sin far.


Du kan læse mere om Charlie Rivel på Milles blog eller på Wikipedia.

* * * * *

Mon ikke mange af os på ét el. andet tidspunkt i livet har haft en større el. mindre autografsamling... el. måske bare en enkelt el. 2 signaturer fra en kändis?

Jeg har haft 2 perioder i mit liv, hvor jeg "samlede" på de kendtes krusseduller, og jeg har stadigvæk nogle af dem i gemmerne. Andre har jeg foræret væk el. solgt...! I dag siger det der med autografer mig ikke rigtig noget, men der ER da nogle stykker i samlingen, som jeg alligevel synes er ganske interessante - af den ene el. anden grund... og dem får I snart at se... ;-)

Har du samlet på autografer? Måske gør du det nu? Eller synes du [også] det er lidt ligegyldigt, at en "mere el. mindre kendt" har skriblet på et stykke papir? Fortæl - fortæl!