lørdag den 26. maj 2012

Sov sødt... og på gensyn, min skat!


♥ Dixie ♥
Min store kærlighed, min trofaste følgesvend,
mit lys i hverdagen... mit ét og alt!

Vores seje og tapre lille hund,
du har beriget vores liv med dit helt vidunderlige væsen:
Med din betingelsesløse kærlighed.
Din enorme trofasthed.
Dine skøre vaner.
Din blidhed og godhed.
Din legesyge [og dine hundredvis af pivedyr].
Din nysgerrighed.
Din tiggen ved bordet - med dine smukke øjne.
Din store appetit på livet...
- og på kylling.
[Du havde dine favoritter i madskålen, men var aldrig kræsen!]
Din glæde over "mor og far".
Dit skønne lille hoved på skrå, når du lyttede...
Din trippen hen over gulvet,
og når du dygtigt gik op ad trappen til første sal...
lige så forsigtigt - trin for trin,
og når du skulle bæres ned igen.
Din lille vrikkende numse, når vi gik tur...
Og din lille logrende hale, når glæden ikke kunne skjules!
Når du gik på ærterov i køkkenhaven
{de var allermest sået for DIN skyld, min skat!}
Din skønne sorte snude - med el. uden jord på tippen
[efter at have haft den langt nede i et muldvarpeskud].
Din stolthed, dengang du fangede(!) en muldvarp
- og da du fangede et par mus...
Din dejlige bløde pels - nytrimmet eller vamset!
Når du skældte ud på hver eneste trailer på din vej.
Når du var obs! på,
at Flemming skrællede kartofler i bryggerset
og du selvfølgelig skulle guffe rå skiver.
HYGGE!
Når vi gik tur, og du selv bestemte vejen... og længden.
Når du ivrigt trippede på køkkengulvet,
mens DIN mad blev tilberedt.
Dit åbenlyse velbefindende når du havde spist
og snuden skulle tørres af i din elskede sækkestol
- eller den nye, hvide sofa.
Når jeg børstede hårene væk fra dine øjne,
og du stædigt gned håret på plads igen med poterne...
og jeg prøvede én gang mere - med samme resultat... igen-igen!
Når du ville lege med en piv-piv
- skubbede den hen til mig med snuden,
og jeg skubbede den tilbage...
og vi kunne fortsætte sådan længe!
Når du ville underholde mig på badeværelset med en piv-piv,
som på "mystisk vis" trillede ind under reolen
igen og igen og igen...
[lille drillepind!]
Eller når du var dygtig til at gribe piv-piv
- og når vi legede fly-ve-fi-sk.
Når vi tømte hele legetøjskurven ud på stuegulvet,
og du havde svært ved at beslutte dig for,
hvilken én der var bedst lige dén dag
- måske "Blå abe", "Lille pjatterøv", "Elgsie" eller "Gøje".
Når du fik en ny piv-piv
og selv pakkede den ud af posen...
og glæden ved det nye stykke legetøj var overvældende!
Og den nyeste piv-piv var altid den bedste
- og du kunne nemt finde den blandt de mange andre gamle!
Din tapperhed og livsvilje når du var syg
- du pep aldrig og var SÅ SEJ!
Din taknemmelighed.
Og din overbærenhed, når vi var nødt til at få
assistance for at få dig rask igen!
Din tillidsfuldhed -
når du pænt fulgte med dyrlægen til undersøgelse
[og det der var værre... *SUK*
UNDSKYLD min skat - vi gjorde det KUN for at hjælpe dig!
Vi gjorde ALT(!) for at du skulle få det godt igen
- og det håber jeg du vidste!]
Din sjove spisevane med at tage en mundfuld tørkost i skålen
og fordele den ud over gulvet
- og spise dem én for én...
[men glemte en del, som vi samlede op igen].
Din opmærksomhed.
Din trang til tryghed og nærhed.
Når du sagde godnat til Flemming i sengen
- lagde dig på hans mave og fjollede og drillede ham!
Når du sov ovenpå dynen mellem mine ben...
Eller havde lagt dig på min hovedpude,
så jeg måtte finde en anden måde at sove på.
[ALT for dig Dixie...!]
Bare vi kunne mærke hinanden... med blot en pote på mit ben
- var vi begge trygge og lykkelige!
Din årvågenhed.
Når du hørte jeg begyndte at børste tænder om morgenen, og du skulle smage lidt tandpasta på et par våde fingre.
 Når jeg åbnede vinduet på badeværelset og du ville op
og sidde i vindueskarmen [under konstant opsyn].
Når jeg slog græs og du fulgte mig rundt i haven
vel vidende at jeg havde hundekiks i lommen...
Når jeg havde været ude på min motionsgåtur
og du kom mig løbende i møde eller ventede ved havelågen,
og gensynsglæden var STOR(!) hos både dig og mig.
- - -
- og på alt... ALT... ALT det andet!!!
{Listen kunne blive uendeligt lang,
for minderne om din fantastiske personlighed
og vores liv sammen står i kø!}

Og vi har elsket det hele!
- fordi DU var DIG... fordi du var Dixie
og noget helt, HELT specielt!

Du fulgte mig overalt
- i tykt og tyndt... dag og nat.
Du passede på huset, hvis vi lige kørte hjemmefra en time el. to
- og på bilen, når du kørte med til købmanden.
Tog jeg en sjælden gang af sted uden dig,
holdt du dig hele tiden i nærheden af Flemming
- best buddies!
Du var altid med i mine tanker... før og nu!
Altid med i mit hjerte ♥

Du var med os på sommerferie i Sydfrankrig i flere år
[Den bedste beslutning vi nogensinde har taget
- næst efter at hente dig på kennellen!]
Og du nød hvert eneste minut,
på nye hoteller, med nye trapper...(!)
i nye senge - AHHH!
på nye restauranter (i hundevenlige Frankrig).
Bare vi var sammen, var alting godt!


Nu er huset tomt og trist uden dig, lille skat,
men vi ved hvor du er...!
Du sover sødt i din kurv med lammeskind og bløde puder.
Så smuk og dejlig som altid!
Du har fået en fin plads i haven
{et hemmeligt sted}
hvor du altid er lige i nærheden af os...!
Intet skal skille os ad... INTET!

*Lisbet passer på Dixie, og Dixie passer på Lisbet*
Så er vi begge trygge og intet ondt kan nå os!


Min smukke lille hund,
jeg vil elske dig for evigt.
Du er i mit hjerte ♥ og i mine tanker
- og en dag, så ses vi igen...!

♥ Tak for alt... for nu, min elskede Dixie! ♥

~ På gensyn min skat! ~

*SNUDEKYS*
i tusindvis
fra din Lisbet
[og fra Flemming, som elsker dig lige så højt!]

46 kommentarer:

  1. Kæreste,kæreste, kære Lisbet....
    Hvor jeg dog jeg føler med dig...det er SÅ hårdt....

    Rigtig mange knus og kram herfra

    SvarSlet
  2. Nååå, Lisbet. Lille Dixie. Jeg har ikke nogen ord, som passer ind lige nu. Tænker på dig. Knus Heidi

    SvarSlet
  3. Sikke et dejligt mindeindlæg om søde Dixie. Det tog mig en del længere tid at læse det igennem på grund af vand i øjnene. Jeg ved, at det er en svær tid for jer, og at sorgen fylder rigtig meget...men det er jo helt ok, for det betyder jo, at man har elsket af hele ens hjerte. Knus og trøstende tanker til jer.

    SvarSlet
  4. Janne Bygebjerg28. maj 2012 kl. 20.45

    Kæreste Lisbet.

    Jeg var næsten klar over det var gået den vej.... Og føler med jer !!!
    Smukke dejlige ord, minder og tanker som fik min øjne til at flyde over.
    Håber solen vil skinne på dig i disse dage, så de bliver bare lidt nemmere at komme igennem.
    Vi ses desværre ikke denne gang, da jeg er stille siddende med det ene ben i skinne, af revet ledbånd i knæet :-(

    Kærlige tanker og knus

    Janne

    SvarSlet
  5. Hej Lisbet.
    så smukt skrevet,man kan virklig mærke hvor meget Dixie var for jer, Og jeg er sikke på at du ser hende igen, knus og kram fra Martin & Hr. H

    SvarSlet
  6. Kærlighed gør ondt, afsavn, tab og smerte godt ondt. Det kan ikke beskrives det som I går igennem. Og alligevel formår du/I at få sat ord og følelser på jeres tilhørsforhold. Det berører mig dybt at høre at Dixie ikke længere er jeres tro følgesvend. Hvil i fred.

    SvarSlet
  7. Smukt indlæg Lisbet - og som jeg også skrev på facebook, så kender jeg følelsen og den er bare ikke rar. Håber du/I trods alt får en dejlig oplevelse på Ledreborg. Vi ses nok imorgen :-)

    SvarSlet
  8. Hvor er det smukt skrevet - for søren altså, jeg kender hverken dig eller Dixie, men det går lige i hjertet og fylder øjnene med vand.
    Det er altid svært at skulle sige farvel til et højtelsket dyr - jeg føler med dig.

    SvarSlet
  9. Ægte kærlighed... Det er det Lisbeth. Dém der siger at man ikke kan have rigtige følelser for et dyr, de har ikke selv oplevet den glæde.
    Det er så smukt hvad du har skrevet, og jeg kan føle det helt ind i hjertet. Jeg ved at mange gode hundevenner står og venter på han i hundehimlen - dér hvor alt er smukt og dejligt. Men det gør det ikke lettere at være tilbage.... at være uden sig dejlige ven.
    Jeg sender en masse tanker til dig.
    Susan

    SvarSlet
  10. Åh hvor er jeg ked af det på dine vegne, dit indlæg går lige i hjertet, kram herfra

    SvarSlet
  11. Millevanille.blogspot.com28. maj 2012 kl. 21.36

    Kære Lisbet.
    Ja som nævnt på ledreborg er der bare ingen ord for hvilket et afsavn det giver en når ens trofaste følgesvend, går bort.
    Vi har en hundepause her som jeg fortalte dig, har vi jo mister 2 tæver på 5 år og det er bare for meget.
    Jeg håber I finder en ny ven, når I er klar som kan bringe lige så mange glæder og minder i jeres liv.
    Kærlige tanker fra Tine

    SvarSlet
  12. Tina Kopowski Larsen28. maj 2012 kl. 21.43

    Kære Lisbet
    Jeg er vel nok ked af at høre, at du måtte sige farvel til din elskede Dixie.
    Jeg havde utrolig svært ved at læse hele din rørende og meget elskværdige måde at beskrive Dixie for bar' tårer.
    Det er så forfærdeligt svært, at miste sin trofaste følger og jeg føler virkelig med dig. Jeg har også selv måtte sige farvel til 3 af mine elskede trofaste hunde venner. Og det bliver aldrig nemmere. Det er så hårdt, og jeg ville ønske at der var en sætning man kunne sige til dig, så du fik det bedre.
    Men savnet og sorgen vil stadig være der. Det er en svær tid, dig og din mand skal igennem. Håber og tror ud fra det jeg så smukt kan læse du skriver, at du vil mindes din hund med værdighed og masser af kærlighed.

    Sender dig alle de dybeste og kærligste tanker
    Knus Tina/ Lulufant

    SvarSlet
  13. Susi Rydahl Sørensen29. maj 2012 kl. 13.41

    Søde Lisbeth

    Det gør mig ondt at Dixie måtte forlade dig, som var hans bedste ven og som gjorde alt for at han skulle have et godt og trygt hjem.
    Jeg får helt ondt i maven, når jeg læser dine ord og kommer til at tænke på hvor meget vores Bølle egentlig fylder i vores liv.

    Så det er om at nyde ham så meget vi kan, han er også bare den bedste hund i verden...

    Er sikker på du finder dig en følgesvend igen en dag, som kan fylde det tomrum ud, som der er lige nu og som du kan give alt din kærlighed til.

    Mange Knus Og Kram fra Mig

    SvarSlet
  14. Skarnetydenoglupinen29. maj 2012 kl. 15.48

    Kære Lisbet

    Lige en kærlig tanke herfra.

    Kram fra Hanne

    SvarSlet
  15. Mange, mange kærlige tanker til dig. Man kan mærke din store kærlighed og din store smerte. Forhåbentligt vil de gode minder stå stærkt og sorgen langsomt fylde mindre end nu.

    SvarSlet
  16. Lisa Sandra Hansen29. maj 2012 kl. 21.59

    Pyh, det var hård læsning. Men smukke ord om et elsket familiemedlem.

    En tanke jeres vej. Det gør mig ondt at læse.

    Kh. Lisa

    SvarSlet
  17. Hi there!!!
    They look nice ha the bracelets :)
    I bought them here in Holland in a shop named ACTION,its a shop were you can by al lot of stuf and very cheap!!
    These bracelets are an fake fursion of: NOOSA (google that)and the clickon buttons are called chuncks.
    I bought them for 1.49 euro,a bracelet with 3 chunks and 3 for to change.
    The colorbands are black,white,pink,brown,grey and the chuncks are different.I have them al hahaha.
    If you want them I can sent them to you,but you have to be quick!!!
    It's a real hot item over here!!!
    Or you go for the real Noosa.
    Well let me know.
    Greetings Marielle

    SvarSlet
  18. Fik vist besøgt dig på Ledreborg, uden at være klar over at det var dig der har denne skønne blog.
    Det var en fin stand du havde, med masser af lækre ting. Jeg sender en masse trøste tanker, til dig og din familie.
    Det er bare så hårdt at skulle af med sin bedste ven, også selvom nogle mener at det "bare er et dyr". Håber at i kan finde en ny ven, selvom det ikke kan erstatte Dixie, men en som vi vil kunne give alt jeres kærlighed til.

    Trøste kram herfra.

    SvarSlet
  19. Amalielovesdenmark30. maj 2012 kl. 15.38

    Kære Lisbeth,

    jeg ved ikke hvordan det hedder på dansk: es tut mir leid für Euch!

    Og du skal have mange tak for din søde kommentar med messen. Den gang var det ikke muligt, men måske næste gang. Jeg hukser det i hvert faldt, fordi jeg kan godt li´r messen.

    Knus

    Amalie

    SvarSlet
  20. Karlasforbindelse31. maj 2012 kl. 15.26

    Hej Lisbeth.

    Jeg kunne ikke læse hele dit indlæg, for så mange tårer har jeg i mine øjne.
    Øv, jeg ved hvordan i har det.
    Det er så trist og sårbart at miste en hund.

    Jeg håber, du finder en ny lille hund, som du kan elske.

    SvarSlet
  21. Lisbeth, det er jeg rigtig ked af at høre :( Jeg tør slet ikke tænke på hvordan det bliver når Saga ikke er her mere.
    Det er så svært at miste nogen man holder af, og især dem som har været der ved sin side, ligemeget hvad og altid er med på en lytter ;)
    Bare husk, Dixie har haft et fantastisk liv hos jer og I har en masse gode minder.

    SvarSlet
  22. Tak, søde Gitte...! Det var nu ikke meningen, det skulle få tårerne til at trille hos hverken dig el. andre. (Og det var slet ikke meningen indlægget skulle være SÅ langt og SÅ følelsesbetonet - men... det ene ord tog det andet... dér midt i sorgen en tidlig lørdag morgen!)
    Men - at det rører noget ved jer er {i mine øjne} kun positivt! Rart at vide verden ikke er fyldt med kolde sk*derikker!
    *KNUS*

    SvarSlet
  23. Tak, søde Janne...!
    Jeg havde også mine bange anelser (det er noget en "mor" fornemmer... selv om jeg aldrig har været "mor" for Dixie, men altid "Lisbet" :-))
    Den første uge var hård at komme igennem, men det går bedre for hver dag...!
    Ærgerligt du ikke kom forbi Ledreborg, men... pyt! Forhåbentlig næste år (hvis jeg hopper på en stand igen ;-)).
    God bedring med benet!
    *KNUS*

    SvarSlet
  24. Tak, søde Martin.
    Ja, Dixie fyldte meget i vores liv... og det var dejligt! :-)
    Jeg vælger også at tro på, vi ses igen! Ingen ved hvad der sker "på den anden side", så hvorfor ikke vælge at tro på det positive?
    *KNUS* til dig og Hr. H...!

    SvarSlet
  25. Ja, det tænkte jeg også: Kærlighed gør ondt! Og STOR kærlighed gør MEGET ondt!
    Dixie var Flemming's og min "baby", så det gør det jo extra hårdt for os! (Vi VED jo godt, Dixie var en hund, og vi har aldrig foregivet andet... ligesom vi heller aldrig har kaldt os "mor og far", men Flemming og Lisbet... Vi er ikke helt tossede! ;-))
    Tak for de smukke ord, Mille... *KNUS*

    SvarSlet
  26. Tusind tak, Anja, for din søde kommentar.
    Jeg har nu ikke sagt forvel til Dixie, men på gensyn! Ingen ved, hvad der sker "på den anden side", så jeg vælger at tænke potitivt! Men det er hårdt alligevel her og nu...!

    SvarSlet
  27. Tusind tak, Susan, for de smukke ord.
    Jeg håber du har ret i at Dixie har fået nye hundevenner i hundehimlen... indtil vi ses igen!
    Følelser for et dyr kan være endnu stærkere end for et menneske. Men har man ikke selv haft dyr (hund/kat/hest...) så er det helt sikkert svært at forstå!
    Tak igen!

    SvarSlet
  28. Tusind tak, Sine... *KNUS* til dig fra mig.

    SvarSlet
  29. Kære Tine,
    Tak for alle gode tanker og ord...!
    Kan godt forstå I holder en lille pause med hundene. I har været meget uheldige, må man sige. Pyh-ha! Håber det går bedre næste gang!
    *KNUS*

    SvarSlet
  30. Kære Tina,
    Tusind tak for din meget søde kommentar!
    Da du selv har været i samme situation som mig/os, så ved du helt præcis, hvad der foregår i ens hjerne og hjerte... og hvor hårdt det er!
    Jeg har nu ikke sagt farvel til Dixie, men på gensyn! Ingen af os ved, hvad der sker "på den anden side", så jeg vælger at tro det bedste og tænke positivt. Det ene kan jo være lige så rigtigt som det andet... og det hjælper mig en lille(!) smule i sorgens stund!
    Endnu en gang TAK, Tina!
    *KNUS*

    SvarSlet
  31. Kære Madame,
    Tak for din søde kommentar og varme tanker.
    Det var godt, du fandt en ny kat (Sofus), da du måtte sige på gensyn til Trold. Og I er jo de bedste venner i dag, kan man se på dine dejlige fotos! :-)
    Ja, der er et stort tomrum efter et elsket kæledyr, som har fyldt meget i hjemmet. Nu må vi se, om vi får en ny vovse på et tidspunkt. Måske/måske ikke...!
    *KNUS*

    SvarSlet
  32. Tak søde Susi.
    Det er kun godt vores hunde fylder meget i vores liv - det betyder, at de er elsket og har det gode liv de fortjener.
    Husk at nyde Bølle a-aaalt det du kan, og fortæl ham hvor højt elsket han er... dét gjorde jeg med Dixie, hver eneste dag, mange gange...!
    *KNUS*

    SvarSlet
  33. Tusind mange tak for dine kærlige tanker og søde kommentar, Marina!
    *KNUS*

    SvarSlet
  34. Tusind tak, Lisa...!
    Ja, Dixie var højt elsket - dét kan ikke skjules!
    KH til dig fra mig

    SvarSlet
  35. Tusind tak, Betina.

    Dixie var en hund, ja, men ikke "bare et dyr", men et meget vigtigt medlem af vores familie, og sådan skal dét være, hvis man elsker hunden - og dét gjorde vi... betingelsesløst!
    Dejligt at vide man ikke er alene med dén holdning. :-)

    Tak for de pæne ord om min stand på Ledreborg. Den var "hurtigt sat op" og lignede slet ikke min sædvanlige standard. Det var der ikke overskud til. Ærgerligt vi ikke fik sagt "hej"... men - måske næste år, hvis jeg beslutter mig for at deltage for 7. gang.

    *KNUS* til dig fra mig...

    SvarSlet
  36. Kære Amalie,
    Mange tak for din kommentar og din omsorg!
    *KNUS* fra Lisbet

    SvarSlet
  37. Hej Karlasforbindelse,
    Tak for din rørende kommentar. Det var ikke min mening at få jer til at fælde tårer. Men hvis man selv har prøvet det, og kender følelsen, så...!
    Om vi skal have en ny hund vides endnu ikke... Vi er både for og imod! Vi kan aldrig få en SÅ skøn hund som Dixie (det er ganske enkelt umuligt, og det er ikke noget jeg blot siger/mener nu i sorgens stund... fordi hun var en ENER!) Med en ny hund følger både glæde og smerte (og endnu en stor en af slagsen om 8-10-12-14 år), og det ved vi ikke, om vi magter. Men... nu må vi se! Jeg vil i hvert fald ikke sige aldrig...! ;-)

    SvarSlet
  38. Tak, Marie,

    Ja, det er rigtig trist... og vi er meget kede af det.
    Dixie var min ubetinget bedste ven, og var ALTID ved min side, så her er så-ååå tomt og stille nu!

    Kan mærke det går bedre nu om dagen, hvor jeg/vi er beskæftiget, men ved sengetid er det rigtig, RIGTIG hårdt! *SUK*

    Dixie havde det bedste liv, og fik SÅ meget kærlighed og omsorg... og sine livretter. ;-) Og hun kom altid i første række hos mig. Først Dixie - så mig selv...!

    Vores hunde betyder jo SÅ MEGET for os, og er vigtige medlemmer af familien: Dixie hos os, og Saga hos jer. NYD HENDE så længe hun er hos jer, Marie, og fortæl hende og vis hende igen og igen, hvor elsket hun er. Det er godt både for hunden og jer!

    *KNUS* til dig og Saga...

    SvarSlet
  39. Tak, Bettina!
    Nej - følelsen er bestemt ikke rar, og vi ville gerne være den foruden. Men... det er jo en del af livet, selv om det er mega hårdt!
    Ledreborg gik... med hiv og sving... og det bedste der kan siges om det var VEJRET(!) men dét var til gengæld også helt fantastisk i år!

    SvarSlet
  40. Lisbet - I just read about Dixie's passing. I am so sorry. Our time shared with such loving friends is too short. Please accept my belated sympathies. Take care - Lynda from California

    SvarSlet
  41. Thank you very much, Lynda.
    Yes, a dogs life should be much, much longer. 10-12 years are much too short!
    *hugs*

    SvarSlet
  42. Jeg er en sjælden gæst, men må altså lige give mit besyv: ..... smukkere kan det ikke siges, jeg sidder med storer tårer strømmende ned af kinderne.En fortælling og en kærlighedserklæring til Dixie af dimensioner. <3 R.I.P lille Dixie - måtte alle hunde være lige så elsker og savnet som du er <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, Zone. Selv om der er gået nogle måneder, siden du skrev din kommentar - og jeg først ser den nu (bedre sent end aldrig), så er dine ord mindst lige så velkomne! Jeg savner stadigvæk Dixie hver evig eneste dag - også selv om vi har fået en ny hund - og det varmer med kærlige ord fra forstående medmennesker.
      Glædelig jul... og endnu en gang TAK!

      Slet

Læg gerne en hilsen, hvis du kommer forbi.