Viser opslag med etiketten Verden. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Verden. Vis alle opslag

tirsdag den 6. november 2012

Store valgdag

En spændende og vigtig dag
- ikke kun for amerikanerne, men for HELE verden!


Hvis jeg kunne,
satte jeg et STORT KRYDS ved

Han må dog nøjes med mine krydsede fingre.
Men DEM kan han så regne med 100%!

Synes du også det er spændende?
- og følger du med i valget i dag?

Eller rager det dig en høstblomst?

Uanset, så...

~ Nyd dagen!~ 

*SMIL*
fra Lisbet

fredag den 30. marts 2012

Huller af lykke

Rundt omkring i det østlige
London
popper de skønneste miniature-haver op i div. huller
i asfalt og fortove.

Det er
The Pothole Gardener
som er på spil...


Jeg faldt over fænomenet,
da jeg besøgte Merissa's {Aloha} blog,
og surfede straks videre til
den oprindelige website:


Du kan evt. starte med at se denne lille video:

[ Klik på billedet ]

Det er jo en super sød idé,
og mon ikke den kunne finde på at vise sig
her i Danmark også
- hvis den ikke allerede har holdt sit indtog?
.
[ Billederne er screen shots fra videoen. ]

~ Nyd dagen! ~


*SMIL*
fra Lisbet

mandag den 26. september 2011

Lidt flipper er man vel altid...

...og bl.a. derfor har jeg i dag investeret i en
CHRISTIANIA FOLKEAKTIE
[ 1 stk. Christiania Folkeaktie á kr. 100,- er bestilt... ]

Underligt nok har jeg endnu aldrig besøgt fristaden
[hvilket helt klart er en KÆMPE fejl!]
Har kun kørt forbi i bil. Men det er noget,
der står meget højt på min TO-DO-LISTE!

Jeg har altid syntes, der var noget spændende
over Christiania...
Bohème living for fuld skrue,
med skæve eksistenser, der stadigvæk lever i 1970'erne
med FLOWER POVER og PEACE, LOVE & HARMONY
Et sted med en stor kreativ ånd!

Det er langt(!) fra alt, de står for, jeg er enig i,
inkl. måden de erhvervede sig stedet på,
deres "alternative tobak" o.s.v..
Men det er 40 år siden(!!!)

Tanken om denne exotiske oase lige midt i hovedstaden,
dén synes jeg bare er totalt ÜBER COOL!

•••

Og så skal der selvfølgelig også lyde et stort
TILLYKKE med de 40 ÅR
i dag...

Er der også gemt en lille flipper i dig
og har du lyst til at eje en
Christiania Folkeaktie
så kan den købes HER!

mandag den 12. september 2011

Google kom forbi...

...la-aaaaang tid efter at de mere civilicerede dele af Danmark kom på kortet.

Så nu er Tokkerup også {langt om længe} at finde på 


Nu er det jo ikke sådan, at man ved, hvor/hvornår optagelserne finder sted, så det var faktisk et pudsigt tilfælde [af de sjældne], at vi alle tre (hunden, manden og jeg) befandt os i vores indkørsel - helt ud til vejen - da Google's kamerabil med 360° kameraerne monteret på taget kørte forbi i Oktober 2009. Der skulle dog gå næsten 2 år, inden kortet blev opdateret! (Hurtige kan man vist ikke kalde dem...)

[ Familien Larsen-Mortensen på Google Street View ]
Herude i den 127. kartoffelrække kommer der ikke specielt mange biler forbi, og NÅR der gør, så kan vi som oftest ikke undgå at lægge mærke til dem... når de suser om hjørnet og bryder stilheden. En bil som denne vækker jo også lidt extra opsigt:

[ Udsnit af foto lånt HER ]
Det er ret genialt, synes jeg, at gennemfotografere verden, så man kan sidde hjemme og "køre rundt" i f.eks. sin elskede ferieby i Sydfrankrig [når abstinenserne bliver for store]. Og når ens eget sted kommer med i legen... og man så ovenikøbet selv er PÅ, så er det da li-iiiiiiidt sjovt! ;-)

[ Det nederste kort/luftfoto har en del år på bagen.
Der findes(!) nyere versioner,
så det undrer mig,
hvorfor Google ikke udskifter det! ]
Har du lyst til at besøge "mit Tokkerup" virtuelt, så klik {HER} og træk "den lille gule mand" hen på den gule pil...! God tur! :-)

Hvad med dig: Har du en sjov historie omkring Google Street View? Bilerne? Måske er DU også med på et billede? Eller nogen du kender? Eller...? 
 

søndag den 11. september 2011

Dagen vi aldrig glemmer...

...som vi ikke ønsker at glemme, men som vi håber på, vi heller aldrig nogen sinde skal opleve igen!


 Remember to Love ♥

mandag den 22. august 2011

En dråbe til Afrika... [Armbånd med 100% overskud]


*********************
! UDSOLGT ! UDSOLGT !
*********************

Smukt armbånd designet
specielt til indsamlingen:
Afrika Nu!

Salget går ubeskåret* til indsamlingen!


Armbåndet
med vedhæng m/symbolsk betydning:
Mørkebrun lædersnor (2mm) = Naturen
Glasdråbe (vintage) = Vand / tåre
Aquamarin = Vand
Hjerter = Liv / Kærlighed
Stjerne = Lys
Rund Cats Eye = Jordkloden

[ 2mm mørkebrun lædersnor med vedhæng i
vintage glas, Tibet sølv, Aquamarin og Cats Eye ]
[ Armbåndet fremstilles i begrænset antal,
og de er alle håndlavede. ]
[ Smuk kombination af symboler om liv og lys... ]
[ Armbåndet kan justeres i størrelsen ]
Materialerne er:
Læder, glas, Tibet sølv, aquamarin, Cats Eye.

Pris: kr. 79,-
+ 5 kr. til forsendelse

De 70,- kr. går ubeskåret til
LANDSINDSAMLINGEN
"Afrika Nu!"
[kr. 9,- går til gebyrer til Amio.dk ]

 ! UDSOLGT !

Køb armbåndet her:
*Blonder & Brosten*


Alternativt kan armbåndet bestilles således
(
* her går 100% af salget til indsamlingen):

Send en mail til
lisbet(snabel-a)lisbet.dk
med navn og adresse
samt antal
så sender jeg dig betalingsoplysninger!

Bestiller du på denne måde, er prisen kun
kr. 70,- + forsendelse (5,- kr)
da du sparer 9,- kr. til Amio-gebyr.


! UDSOLGT !

Venlige hilsner,



søndag den 31. juli 2011

Øst, vest, hjemme bedst!

I flere dage har vi talt om, at vi ville tage på en hyggetur til Malmö, men vejrguderne (læs: Meterologerne på TV og hos DMI) har konstant talt om masser af regn i bl.a. Skåne og Østsjælland. Vi har de pågældende dage blot fået et par dråber regn her i Tokkerup i en sen aftentime, så lørdag blæste vi på alle udsigter, startede Suzukien og kørte mod øst.

Kun iført en let, æmeløs sommerkjole og klipklapper (Fl. var en anelse mere fornuftigt klædt, skulle det vise sig) kørte vi fra et varmt(!) og solrigt Tokkerup. Da vi nåede til Øresund så det lidt mere gråt ud, men stadigvæk okay...! Så passerede vi tunnelen... og broen, og da vi havde fået det skånske land under bildækkene, var sommeren pist VÆK forsvundet(!) Hmmm...!

Det første vi blev mødt af, da vi ankom til Malmö var politibiler og politi i STORT ANTAL(!) - og en stor gruppe højtråbende, larmende  fodboldfans...! Dobbelt-hmmm...!

Det blev til en hurtig shoppetur i Lagerhaus og Indiska, inden vi indtog frokosten på vores stamrestaurant, Steakhouse, på Lilla Torg... udendørs selvfølgelig (fordi: Det er for pokker da sommer!). Vi havde kun lige akurat fået serveret maden, da det begyndte at REGNE... så vi måtte flytte til et andet bord, hvor parasollen dækkede bedre! Tredobbelt-hmmm...!

På hjemvejen smuttede vi forbi Mobilia, for at shoppe lidt fødevarer i ICA, bl.a. sødt svensk brød og den svenske udgave af rejesalat, Skagenröra, som smager himmelsk.

Og så gik det tilbage over Øresundsbroen, hvor vi atter blev mødt af... ta-daaaaaa: SOL OG SOMMER...!

[ På vej tilbage til Danmark...
midt på Øresundsbroen.
Man ser tydeligt hvordan det lysner forude! ]

Denne sommer har vi tilbragt det meste af ferien hjemme i Tokkerup, så vi kunne godt ha' ønsket os li-iiidt bedre vejr og li-iiidt mere fred og idyl, nu hvor vi endelig havde taget os sammen til at baske med vingerne, men... det var nu alligevel hyggeligt og rart at få lidt luftforandring - trods alt!

~ God søndag ~

tirsdag den 26. juli 2011

Sommerferien i år...

...holder vi hjemme. Havde planer om bl.a. at ordne gavlen på det gamle hus, men vejret har været for elendigt til at gå i gang med opgaven... og ét el. andet sted har vi vist heller ikke den fornødne energi til projektet lige p.t..


Sidste år var vi på RIGTIG SOMMERFERIE...! Pakkede bilen og kørte til Sydfrankrig med nogle dejlige overnatninger i Tyskland, igennem Schweiz og med flere overnatninger undervejs i det helt fantastiske Provence, inden vi havnede i vores elskede La Croix ValmerSaint Tropez-halvøen ved Middelhavet. Minderne og billederne kan vi leve på længe... me-eeen... det ville(!) nu ha' været dejligt med en tur sydpå igen i år... specielt nu hvor vejret har vist sig fra noget nær sin værste side indtil videre!

I dag - den 25. juli 2010 - er det præcis 1 år siden, vi kørte mod syd... så jeg kastede mig over folderen med feriefotos og sukkede, alt imens jeg kreerede collagerne med ferieminder:

KLIK PÅ COLLAGERNE FOR AT SE DEM I STØRRE FORMAT!


Jeg er intet mindre end VILD med Provence. Hele stemningen... solen, den tørre varme, lyset, duftene, lydene, farverne, maden, vinen, stranden, Middelhavet... det enkle liv i en afslappet atmosfære. ALT er ganske enkelt fortryllende, og jeg er dybt, DYBT betaget.

Ind imellem drømmer jeg RIGTIG MEGET om at hive teltpælene op her i Danmark og flytte til det sydfranske. Jeg er ikke ét sekund i tvivl om, at jeg ville elske hvert sekund! Okay - jeg ville helt sikkert længes hjem til Danmark i en stille stund, og man forlader jo ikke bare sådan lige alt og alle! Men... man har som bekendt lov til at drømme - og hvem ved...?!?!?

Og så er jeg i øvrigt piv ringe til det franske sprog, men... det kunne(!) vel læres... ;-)

* * * * * * * *

Begrænsningens kunst er svær...
Der skulle egentlig kun ha' været et par collager eller tre, men... der er bare så mange skønne fotos fra en skøn ferie, at det var helt umuligt at vælge nogle få. Jeg måtte ha' så mange med som muligt...!


 * * * * * * * *

Og inden jeg har fået dette indlæg færdigt er det gået hen og blevet den 26. juli... hvor vi sidste år kørte fra det tyroleragtige hotel i Neuenstein til Freibourg (Tyskland)... og et vildt lækkert hotel med en beliggenhed så smuk, at det blev en af feriens store overraskelser!



fredag den 22. juli 2011

21 hårnålesving...

...er der på vejen op til Alpe d'Huez, hvor dagens 19. etape af Tour de France slutter.

Efter at have fulgt tour'en på TV i mange(!) år, lagde vi sidste år - i vores sommerferie - vejen forbi, og kørte ruten i BIL.

Selve byen er et typisk, ucharmerende feriested, men området... naturen... er helt fantastisk!

[ Woohoo... vi er fremme i Alpe d'Huez,
men der er endnu et stykke vej til toppen! ]
[ Her er målstregen i Tour de France - ved skiltet: Arrivée... ]
[ Der står flere af disse "gule" skilte rundt om i byen,
så jeg skulle selvfølgelig forevige ét af dem.
Ved et tilfælde stoppede vi bilen ved dette skilt,
og var ikke obs! på, at det var skiltet ved
MÅLSTREGEN: Arrivée.
Men det fandt vi så ud af, da billedet VAR taget...
Lidt pudsigt faktisk (hvis I forstår...? ;-) ]
[ Udsigten fra "målstregen"... når der ikke er proppet med
heppende Tour de France entusiaster... ]
[ Mens vi befandt os ved målstregen hørte vi pludselig
lyden af
en masse kobjælder...
Det var denne flok hvide køer der kom forbi... ]
[ Udsnit af de 21 hårnålesving på GPS'en...
  Her er vi et sted midt på ruten og højden siger 1227 m.
Arrivée er ved 1850 m ]
[ Et af de berømte hårnålesving... og man fornemmer højden! ]
[ Endnu et hårnålesving med malede navne på asfalten...
og et vue ned i dalen. Her fornemmer man klart,
hvilken bjergtur TdF-rytterne bliver udsat for... ]
[ ...jeg er bare SÅ klar til at indtage bjerget
lige om lidt... på TV ;-) ]


Glæder mig til at følge 19. etape på TV2 i dag... sving for sving. Det bli'r altid en anelse sjovere, når man har været på stedet "live" og kan relatere til det på en lidt anden måde...!


lørdag den 16. juli 2011

Toscana vs. Tokkerup

Mens venner nyder sommerferien i Toscana, hygger vi os i Tokkerup med at slå græs... og slå græs... og slå græs...! 

Nu er det ikke sådan, at jeg ikke bryder mig om at slå græs (det er faktisk helt okay!), men på den anden side, så er en tur sydpå jo ikke at kimse ad, og der ser rigtig lækkert ud i Toscana...! 

OBS! Foto fra Toscana gengivet med tilladelse! ;-)

Go' weekend til alle hvor I end befinder jer...!


fredag den 8. juli 2011

En himmelsk vulkan...

...eller solnedgang over Tokkerup? Jeg fik straks associationer til det første, da jeg for lidt siden kastede et blik ud ad vinduet her på mit arbejdsværelse, og så de smukke guldrandede skyer med "lavaen" spruttende op i luften... Hvad synes du?

[ Her er der zoomet ind på "vulkanen"... ]
[ ...og her er skyformationerne på afstand.
Den del du ser på nærbilledet er markeret med den hvide ramme. ]
Der er så fantastisk mange smukke motiver i naturen for tiden, så der vil ganske sikkert komme endnu flere af dem her på min blog... fra tid til anden! ;-)


Følg den sidste rumfærge LIVE...

...når den bliver sendt af sted i dag fra Kennedy Space Center i Florida! Ifølge planen sker det om ca. 2½ time...

Du kan følge opsendelsen live HER... på NASA HD TV


Vi krydser fingre for, at de 4 eventyrlystne passagerer (1 kvinde og 3 mænd) alle kommer godt afsted og - ikke mindst - ned på jorden igen i god behold!

UHHH.... det er spændende!


torsdag den 23. juni 2011

Fantastisk oplevelse!

De seneste 5½ døgn har jeg været ude og sejle... altså ikke sådan "rigtigt", men næsten... Jeg har været ombord på HURTIGRUTEN sammen med 2,5 millioner andre seere over hele verden, mens vi har siddet foran TV-skærmen el. computeren.

Verdens længste TV-udsendelse om verdens smukkeste sørejse (som nordmændene selv kalder den) fra Bergen til Kirkenes.

Jeg har selvfølgelig IKKE siddet klinet til skærmen, men blot kigget forbi i ny og næ. Og her er lidt af det, jeg så...

[ Undervejs har jeg taget skærmprint af
fine og smukke billeder ]
[ ...og billederne her er kun toppen af isbjerget. ]

Hvis du ikke fik set noget af udsendelsen, eller måske har lyst til at gense dele deraf, så finder du masser af videoer på HURTIGRUTEN. Klik på kortet til venstre, på de små røde prikker langs ruten.

Jeg må tilstå, at jeg - til trods for at jeg aldrig har været i Norge - ikke har været specielt stor "fan" af landet tidligere, men jeg kan godt mærke, at 5½ døgn med fantastisk natur, massevis af glade mennesker, skøn musik og mange smukke og gode oplevelser, har ændret min opfattelse betydeligt... i positiv retning!

Og nu drømmer jeg selvfølgelig om selv at komme ombord på skibet og opleve det HELT RIGTIGT... Så - måske engang... når jeg vinder i Lotto og er blevet kureret for min flyskræk (man skal jo først fra DK til Norge... ikk'!?! ;-))

Tusind tak til Gitte [Madames Huskeblog] fordi du gjorde mig opmærksom på turen...! Det var faktisk en lille gave, du dér gav mig!