mandag den 29. august 2011

Hold dig på måtten...

...eller få smilet frem med en af de nye kokosmåtter fra svenske Inreda.com:

[ Alle billeder er lånt hos Inreda.com ]
 Der er lidt for enhver smag
og til enhver lejlighed!


Hvilken én vælger du?

OBS! Måtterne fås også hos danske "Ting til dig"

Velkommen indenfor...

...i mine private gemakker...!

Efter at have modtaget flere forespørgsler ang. fotos fra mit hjem, så har jeg nu været rundt med kameraet.

Her får I blot en lille teaser... resten kommer a.s.a.p. - når jeg får et presserende momsregnskab fra hånden og klaret div. andre gøremål. (Men jeg er jo hurtig, så... ;-))


Jeg advarer på forhånd: Billederne viser en TOTALT USTYLET indretning... med rod i bunkerne, spindelvæv under loftet og nullermænd i krogene. Med andre ord: DEN USMINKEDE SANDHED! Men - det er jo SÅDAN de fleste af os bor [jeg inkl.]. Intet hokus-pokus her, så... why not(?)

Men... kig forbi, når min helt private "boligartikel" udkommer - og døm selv!

På snarligt gensyn!

søndag den 28. august 2011

Autografer # 02 - "Hurtig Couture" a'la Brandt

Når vi besøger TIVOLI i København er Grøften et af vores foretrukne spisesteder {ganske enkelt fordi her stadigvæk i år 2011 hersker den rette TIVOLI-ånd, til forskel for de mange nymodens caféer etc.}.

[ Flemming er lige ved at falde i Grøften Maj 2011
- og det gjorde vi så...! ]
Som en del måske er bekendt med, så er det også her Danmarks kändisser har tradition for at mødes på sommersæsonens sidste åbningsdag, til skipperlabskovs, træf med kendte venner - og ikke mindst for at blive set. Den 14. september 1997 var ingen undtagelse.

Dengang i 1990'erne, da jeg samlede på autografer, var det vigtigt for mig at respektere folks privatliv (man har vel pli!), hvorfor jeg meget sjældent henvendte mig til kändisserne, hvis de var i civil.

Men... ta'r de i TIVOLI på den sidste åbningsdag, så gør de det nok ikke med den civile kasket på hovedet! Derfor tøvede jeg heller ikke mere end max 2 sekunder, da de danske modeskabere gennem adskillige årtier, Margit & Erik Brandt, pludselig stod der foran os, da vi var på vej ud af restauranten, og de var på vej ind...!

[ Margit & Erik Brandt, som jeg mindes som meget
venlige og imødekommende, da de begge uden tøven
signerede min blog! Fotoet til højre er lånt HER ]

Det der gør denne autograf lidt speciel er Erik Brandts hurtigt skitserede modetegning ("Hurtig Couture" som jeg kalder den)... Og derfor er det en af mine favoritter i samlingen (som normalt ligger gemt væk, men er fundet frem i anledning af min autograf mini føljeton).

Vil du se og læse mere om parret, så har de selvfølgelig en website: http://www.margitbrandt.net/


Gigantisk lysshow

Bulder og brag... og regn i stride strømme over Danmark på denne lørdag, den 27. august 2011. 

Med næsten 30.000 lynnedslag på 10 timer kan man bedre forstå, himlen i de ellers så mørke nattetimer mest af alt mindede om et kæmpemæssigt, gigantisk lysshow

Se blot denne grafik fra DMI med et mylder af gule prikker, der indikerer lynene... (Kommer altid til at tænke på en bisværm, når jeg ser disse gulprikkede kort...)

[ Grafik lånt fra dmi.dk ]
Apropos GUL: Da jeg vågnede i morges kl. 05:45, blev jeg mødt af dette fantastiske og meget anderledes syn (og det KUNNE meget vel være de 2 skønne hunde, som ikke var så-ååå vilde med tordenvejret, og derfor havde sneget sig op til mig, jeg her tænker på, men... det er det nu ikke). En meget GUL himmel... alt imens lynene og de rungende brag fortsatte ufortrødent. Det var faktisk også li-iiidt spooky...! [Desværre var jeg for morgen-doven til at hente mit kamera!]

BT.dk kan man i dag læse denne forklaring på fænomenet:
"Kombinationen af solen der er på vej op i øst, hvor det er klart, og de tunge tordenskyer der hang over København (og Tokkerup ;-)), er årsagen til at himlen fik det gullige skær. Når solstrålerne rammer tordenskyerne nedefra, så bliver lyset brudt på en måde, der får himlen til at se gul ud."
Okay... så fik man også lige lært noget dér!

Var der nogle af jer der også oplevede den gule himmel???

På et tidspunkt i formiddags, mens himlens sluser stod på vid gab, vovede jeg at åbne et vindue på 1. sal for at snuppe dette foto af haven med brændeskur og drivhus... og det ser jo noget vådt ud!

[ Naturens eget vandingsanlæg for fuld skrue... ]
Bonus info.:
Under "normale" omstændigheder ville døren til drivhuset være lukket under disse vejrforhold, men... p.g.a. naboens kat, vores logerende "Misser", som p.t. har valgt at bo under glastaget, så er der selvfølgelig fri adgang til læ og tørvejr. Et tyndt gardin er hængt op foran åbningen, så de frække skader ikke flyver ind og snupper kattemaden.

lørdag den 27. august 2011

LIKE Facebook

Hold øje med opdateringerne på *LLL & Co.* via din Facebook profil.

Tilmeld dig ved at klikke "LIKE" i boxen herunder [Find us on Facebook] - eller gå ind på Facebook-gruppen og klik "LIKE" [Synes godt om].

Derefter vil alle opdateringer på *LLL & Co.* automatisk blive vist på din væg/wall på din Facebook-profil med et link til det nye indlæg.



Klik "LIKE" i boxen herunder...




Jamen... det ER da smart, ikk'? ;-)

fredag den 26. august 2011

En kollektiv lappeløsning

[ *LLL & Co.*s bidrag til projektet... ]

Lene med bloggen "Ting & Tanker"
har fået en helt genial idé!
Klik forbi bloggen for at se hvad det går ud på...
Måske har DU også lyst til at være med???

Autografer # 01 - En stor klovn...

For et par uger siden så jeg et indlæg på Milles blog Design À la Camara, om klovnen Charlie Rivel... og kom i den forbindelse til at tænke på min gamle autografbog (fra midten af 1970'erne), hvor den kendte klovn engang satte sin meget personlige signatur.

Nu har jeg fundet min autografsamling frem fra gemmerne, og som den første skal I selvfølgelig se denne:

[ Charlie Rivel -
Se ansigtet til venstre med klovnenæse ]
"Jeg præsenterer mig aldrig som klovn.
For resten af verden er fyldt med klovne,
der ikke får penge for det."
[Citat: Charlie Rivel]
For jer der er for unge til at ha' kendt noget til Charlie Rivel, el. jer der blot har glemt hvem han var, så se med her:



Kvinden i det hvide outfit er Charlie Rivel's datter, Pauline Schumann, som også signerede min autografbog ved samme lejlighed som sin far.


Du kan læse mere om Charlie Rivel på Milles blog eller på Wikipedia.

* * * * *

Mon ikke mange af os på ét el. andet tidspunkt i livet har haft en større el. mindre autografsamling... el. måske bare en enkelt el. 2 signaturer fra en kändis?

Jeg har haft 2 perioder i mit liv, hvor jeg "samlede" på de kendtes krusseduller, og jeg har stadigvæk nogle af dem i gemmerne. Andre har jeg foræret væk el. solgt...! I dag siger det der med autografer mig ikke rigtig noget, men der ER da nogle stykker i samlingen, som jeg alligevel synes er ganske interessante - af den ene el. anden grund... og dem får I snart at se... ;-)

Har du samlet på autografer? Måske gør du det nu? Eller synes du [også] det er lidt ligegyldigt, at en "mere el. mindre kendt" har skriblet på et stykke papir? Fortæl - fortæl!

torsdag den 25. august 2011

Boller med rucola og parmesan

På to-do-listen [for i dag] står der: 
  • Oprydning på arbejdsbord
  • Tørre støv af i hele huset
  • Afvaskning af fronter på skuffer og skabe i køkkenet [TRÆNGER!]
  • Pakke og sende 2 ordrer (armbånd) 
  • Fotografere varer til webshop
  • Opdatere webshop
  • Skrive mails
  • Momsregnskab [HASTER!]
  • Sortere tøj i klædeskabet
  • o.s.v.
Og det meste står der stadigvæk...! Jeg har nemlig brugt dagen (so far) til overspringshandlinger... igen og igen...! *tsk-tsk*

Bl.a. er det blevet til en gang super lækre madboller. Fandt opskriften i et 1 år gl. nummer af ugebladet Søndag (23. august 2010).


Boller med rucola og parmesan

Ingredienser:
350 gr. hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 tsk. salt
2½ dl. yoghurt naturel
2 hele æg
½ dl. olivenolie
50 gr. parmesan
50 gr. rucola salat

Fremgangsmåde:
Bland mel, bagepulver og salt i en skål.
Tilsæt yoghurt, æg og olivenolie.
Skær parmesanosten i små tern, skyl og hak rucolasalaten groft og bland det i dejen.
Dejen skal være let fugtig og skal ikke æltes! - og den skal ikke hæve!
Sæt dejen i 4 store klatter på bageplade beklædt med bagepapir.

Bag i ovnen ved 200°C i ca. 30 min. Afkøl på rist.

Bræk bollerne ud i 3-4 dele, inden de spises... eller skær små skiver af dem.
* * * * *

Bollerne smager skønt! - bare som de er, sprøde og lækre(når de lige er komet ud af ovnen), men har man hang til smør (rigeligt smør ville nogen sige ;-)) så kan jeg hilse fra min mand og sige, at dét også smager rigtig lækkert!

Velbekomme!

...og så skulle jeg egentlig tilbage til to-do-listen,
men nu skinner solen faktisk i Tokkerup,
så dén vil jeg selvfølgelig lige gå udenfor
og nyde en stund... ;-)


Tivoli i regnvejr...

...er en af Søs Fengers' sange jeg ikke kan mindes at have hørt før. Men - bedre sent end aldrig, for... den er jo fantastisk smuk! - og ikke mindst i Lina Rafn's version fra første afsnit af Toppen af Poppen [Vol. 2].

[ Videoen er linket fra TV2's website ]
TV2 har været så generøse at lægge alle sangene fra Søs Fenger-dagen på deres website, så hvis du gik glip af dem tirsdag aften - eller bare har lyst til et genhør - så er de lige her:

Lina Rafn - Tivoli i Regnvejr
[ Lina KAN jo virkelig synge... FLOT- FLOT SANG! ]
Rasmus Nøhr - Holder øje med Dig
[ Rørende version der giver våde øjne... ]
Brdr. Olsen - Et kys herfra
[ Er vild med gutternes sound - bli'r glad i låget! ]
Anne Linnet - Jeg elsker dig
[ Typisk Linnet... Perfekt! ]
Sys Bjerre - Du er
 [ Disco-sound... I LIKE! ]
Joey Moe - Inderst inde
[ Special guest stars: Smølferne... (Why?) ]

Hvilket af numrene er DIN favorit???


onsdag den 24. august 2011

Hvor desperat KAN man blive...?

...måske får vi svaret i den nye sæson af husmødrene fra Wisteria Lane...(!)

Ét er i hvert fald sikkert: Vi får serveret intriger på rad og række... (man HAR vel set trailerne på TV2 ;-))

[ Foto lånt HER ]
[ Foto lånt HER ]
[ Foto lånt HER ]
Image credit: NBC

Glæder mig til gensynet med
DESPERATE HOUSEWIVES
i aften...

tirsdag den 23. august 2011

Når poppen er på toppen...

Smukke, flotte, sublime(!) versioner af gamle musiknumre. Musikere, sangere... kunstnere, som forstår at formidle følelser og indlevelse. Mennesker (som tilfældigvis er kendte) som viser hinanden respekt, som TØR fælde en banal tåre. Åbenhjertighed og livsglæde... dét er Toppen af Poppen i en nøddeskal.

[ Foto lånt HER på TAP's officielle Facebook gruppe ]
1. sæson var intet mindre end fantastisk! 

I aften er 2. sæson startet, og selv om jeg fandt mig selv sidde foran TV'et en stor portion skepsis (fordi det altid(!) er svært at gentage en succes), så må jeg nu 1½ time senere bøje mig i støvet og erkende, at denne omgang T.a.P. garanteret bliver mindst lige så STOR!

Så... nu er de næste mange tirsdage krydset af i kalenderen...! ;-)

OBS! Du kan følge Toppen af Poppen på Facebook og Twitter.

Hvad med dig??? Toppen af Poppen pro eller anti?

mandag den 22. august 2011

En dråbe til Afrika... [Armbånd med 100% overskud]


*********************
! UDSOLGT ! UDSOLGT !
*********************

Smukt armbånd designet
specielt til indsamlingen:
Afrika Nu!

Salget går ubeskåret* til indsamlingen!


Armbåndet
med vedhæng m/symbolsk betydning:
Mørkebrun lædersnor (2mm) = Naturen
Glasdråbe (vintage) = Vand / tåre
Aquamarin = Vand
Hjerter = Liv / Kærlighed
Stjerne = Lys
Rund Cats Eye = Jordkloden

[ 2mm mørkebrun lædersnor med vedhæng i
vintage glas, Tibet sølv, Aquamarin og Cats Eye ]
[ Armbåndet fremstilles i begrænset antal,
og de er alle håndlavede. ]
[ Smuk kombination af symboler om liv og lys... ]
[ Armbåndet kan justeres i størrelsen ]
Materialerne er:
Læder, glas, Tibet sølv, aquamarin, Cats Eye.

Pris: kr. 79,-
+ 5 kr. til forsendelse

De 70,- kr. går ubeskåret til
LANDSINDSAMLINGEN
"Afrika Nu!"
[kr. 9,- går til gebyrer til Amio.dk ]

 ! UDSOLGT !

Køb armbåndet her:
*Blonder & Brosten*


Alternativt kan armbåndet bestilles således
(
* her går 100% af salget til indsamlingen):

Send en mail til
lisbet(snabel-a)lisbet.dk
med navn og adresse
samt antal
så sender jeg dig betalingsoplysninger!

Bestiller du på denne måde, er prisen kun
kr. 70,- + forsendelse (5,- kr)
da du sparer 9,- kr. til Amio-gebyr.


! UDSOLGT !

Venlige hilsner,



søndag den 21. august 2011

Turist på hjemmebane # 01

Engang imellem kan det være rigtig hyggeligt at "lege" turist i sin egen by... og i den nærmeste omegn!

I går trængte gemalen og jeg til lidt luftforandring a'la storbyliv, og kørte en tur til København... med Dixie på bagsædet.

Turen var ganske improviseret... og gik bl.a. forbi Den Lille HavfrueLangelinje.

[ Den Lille Havfrue atter tilbage på
sin plads ved Lanjelinje
- efter sin lange rejse til Kina's land... ]

[ Den Lille Havfrue - med hoved... ]

[ Souvenirs... en mas! ]

~ God søndag ~



torsdag den 18. august 2011

Når sommeren ikke vil komme til os...

...så må vi komme til dén!

Og hvor ville det være skønt, hvis man blot kunne pakke kufferten... og bilen, og bare køre sydpå. Ned til solen og varmen og SOMMEREN!

Tage til Provence i et par uger eller tre...(!) - og suge til sig af alt det dejlige, sunde - som gi'r os power til at gå efteråret og vinteren imøde...!

Har lige tilbragt lidt aftentid med at bladre mine digitale fotoalbums igennem, og er svømmet hen ved gensynet med feriebillederne fra de seneste år...


Hvis man blot kunne pakke kufferten...
og bilen, og bare køre sydpå!

onsdag den 17. august 2011

Solens Mad...

...eller Solens Mat, som programmet retteligt hedder (fordi det er en svensk produktion...) kan KUN anbefales, hvis du drømmer dig til sydlige himmelstrøg a'la Toscana og Provence etc. - og mener det altid smager bare lidt af fugl at se det på TV.


En ældre, distingveret herre [Bo Hagström] kører Italien rundt og besøger de mest charmerende småbyer, smukke vingårde, frodige olivelunde, spændende osterier... og hyggelige restauranter, hvor bl.a. de frodige italienske mama'er fremtryller de lækreste retter, så tænderne løber i vand...!

På den svenske hjemmeside, kan man finde opskrifter på mange af de retter, der er blevet serveret i programmet.

I eftermiddag så jeg et glimt af udsendelsen, hvor denne ret blev til:

[ namme-nam-nam! ]
Dén opskrift skal absolut afprøves... såfremt der kan fremskaffes squashblomster (så måske bli'r det først til næste sommer)!

P.t. vises programmet ind imellem på DR2 om eftermiddagen. Så... har du mulighed for at tage en pause foran TV-skærmen, når Solens Mat toner frem, så skulle du unde dig selv at kigge med... og blive forført af den fantastiske sydlandske stemning, som JEG er vildt betaget af!

~ God tur sydpå og velbekomme ~