torsdag den 4. august 2011

Taget på fersk gerning...

...sovende på bordet i drivhuset!

Hun hygger sig rigtig, den lille kat, Hr. Emilie... (i daglig tale Mis/Misser)!


Siden hun lavede et lidet lækkert stunt med en parteret fugl i drivhuset, har "Hotel Glashus" ellers været lukket for den firbenede logerende, men hun har selvfølgelig fået serveret mad flere gange dagligt, og er blevet kløet bag ørerne og nusset og underholdt. 

I disse dage hvor det har været rigtig varmt, har dørene til drivhuset stået på vid gab... for at lukke nogle af de 40°C ud igen! Og så ER det altså fristende for en lille kat - mæt og godt tilpas efter aftensmaden - at snuppe sig en lille lur "med overblik"... på bordet... i glashuset!


Om lidt får hun sin "aftenmælk", og så bli'r der lukket til drivhuset for natten. Så kan hun sove på høloftet (hvor hun ind mellem har opholdt sig de seneste 7 år) el. på hynden (som min mand nok så sødt har lagt til hende) på brændestakken i brændeskuret.

Og i morgen tidlig, når vi står op, kan vi være visset for, at der ligger en lille sort/brun/hvid klump på vores trapperist og venter på morgenmaden... med et mia-aaaw!

Der er ikke noget, der umiddelbart tyder på, hun har planer om at flytte hjem til nabogården igen...! ;-)


2 kommentarer:

  1. Det er sjovt med katte, at de kan finde på at flytte ind hos naboen. Dejlig historie du fortæller, Lisbet.
    Vi fik vores Miss Mis, fordi hun valgte at flytte ind hos os - hun var født hos genboen, men her ville hun hellere bo :-)
    Ha' en dejlig fredag!

    SvarSlet
  2. suuuk hvor ser det bare hyggeligt ud!! Har du ikke lyst til at vise flere billeder fra drivhus, have og hus ? du ser ud til at bo virkelig fint :)

    og katten, hvor er den sød. Den har da fundet et godt sted der i drivhuset :)

    SvarSlet

Læg gerne en hilsen, hvis du kommer forbi.