Viser opslag med etiketten Mennesker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mennesker. Vis alle opslag

tirsdag den 17. juli 2012

De findes virkelig

- de gode, søde, kærlige, omsorgsfulde mennesker,
som har hjertet på rette sted,
OG... som tænker på andre end sig selv!


Således har denne skønne, lille figur
af en Ruhåret Foxterrier
fundet vej helt fra det sydlige Californien til Tokkerup!

viste figuren på sin blog en dag,
hun havde været på et af sine talrige loppemarkeder
i Los Angeles og omegn.

Jeg aflægger jævnligt Lynda's blog et besøg
for at se de fine ting, hun finder rundt omkring,
og da jeg for nogle uger siden så figuren af Foxterrieren,
kunne jeg jo ikke lade være med at kommentere på den,
da den minder mig om
Dixie♥

Kort tid efter modtog jeg den sødeste mail fra Lynda.

Hun skrev, at hun havde tænkt på mig
{og min nyligt afdøde kærlighed, Dixie♥}
straks hun havde fået øje på figuren,
og hvis jeg ville have den, så var den min
- kvit og frit!

Jamen...!

HVOR fantastisk er dét lige?

Det er bare SÅ stort,
at en person, man kun kender ganske flygtigt via Blogville,
tænker og reagerer på dén måde!

Det er meget rørende!

I går landede den lille figur så her i Tokkerup,
og behøver jeg sige,
at jeg er lykkelig for den?

Både fordi den er sød,
og fordi den minder mig om Dixie♥...
OG... {mest af alt} fordi den vidner om,
at der heldigvis findes mennesker,
som formår at vise omsorg og sprede glæde og kærlighed
i denne ellers så mig-mig-mig-fikserede verden!

Og Guderne skal vide,
jeg har {haft} behov for det i denne sorgfulde tid!

Thank you so much, Lynda.
You are amazing!

OBS!
Lynda har også en webshop, hvor hun sælger
en del af sine skønne loppefund.
Du finder webshoppen her:

*LOVE*
Lisbet

torsdag den 8. marts 2012

Rødstrømpe?

Mig???
Overhovedet ikke!
.

.
Går jeg ind for fuldstændig ligestilling?
Absolut ikke!
.
Er der forskel på mænd og kvinder?
JA!!!
[Og TUSIND TAK for det!]
.
Er jeg gammeldags?
Slet ikke!
[- hvis du spørger mig!]
.
Jeg går ind for:
Den bedste mand M/K til jobbet/opgaven/posten
- som samtidig(!) har lysten...
- det gælder både i erhvervslivet og i parforholdet.
Og... ligeløn for lige arbejde!
[Andet er uhørt!]
.

.
Her i huset:
Jeg kløver brænde og vasker bil,
mens manden laver syltetøj og ordner vasketøj.
.
Andre gange er opgaverne byttet om...
jeg svinger støvekosten, mens manden svinger motorsaven!
.
IKKE fordi vi forsøger at få kønsbalancen til at gå lige o.p.
- overhovedet -
men... FORDI VI HAR LYST TIL DET...!
.
.
I dag er det
Kvindernes Internationale Kampdag
*GA-AAAB!!!* siger jeg bare...
.
Okay... der er steder i verden,
hvor en kampdag helt sikkert er på sin plads.
I de lande, hvor kvinderne bliver totalt undertrykt
i et mandsdomineret samfund!
Men her i vores civiliserede, lille hjørne af verden
- her i Danmark -
hvor kvinderne for MANGE år siden slap ud af
undertrykkelsens rammer,
HER er vi kvinder SÅ snotforkælede,
at kampdagen har mistet sin berettigelse...
- i MINE øjne!
[Det var den ultra korte version...!]
.
Hvad mener DU?
.
~ Nyd dagen... både M'er og K'er ~
med el. uden røde hoser...
.
* * * * * * * * * * *
SMIL fra Lisbet
* * * * * * * * * * *

fredag den 26. august 2011

Autografer # 01 - En stor klovn...

For et par uger siden så jeg et indlæg på Milles blog Design À la Camara, om klovnen Charlie Rivel... og kom i den forbindelse til at tænke på min gamle autografbog (fra midten af 1970'erne), hvor den kendte klovn engang satte sin meget personlige signatur.

Nu har jeg fundet min autografsamling frem fra gemmerne, og som den første skal I selvfølgelig se denne:

[ Charlie Rivel -
Se ansigtet til venstre med klovnenæse ]
"Jeg præsenterer mig aldrig som klovn.
For resten af verden er fyldt med klovne,
der ikke får penge for det."
[Citat: Charlie Rivel]
For jer der er for unge til at ha' kendt noget til Charlie Rivel, el. jer der blot har glemt hvem han var, så se med her:



Kvinden i det hvide outfit er Charlie Rivel's datter, Pauline Schumann, som også signerede min autografbog ved samme lejlighed som sin far.


Du kan læse mere om Charlie Rivel på Milles blog eller på Wikipedia.

* * * * *

Mon ikke mange af os på ét el. andet tidspunkt i livet har haft en større el. mindre autografsamling... el. måske bare en enkelt el. 2 signaturer fra en kändis?

Jeg har haft 2 perioder i mit liv, hvor jeg "samlede" på de kendtes krusseduller, og jeg har stadigvæk nogle af dem i gemmerne. Andre har jeg foræret væk el. solgt...! I dag siger det der med autografer mig ikke rigtig noget, men der ER da nogle stykker i samlingen, som jeg alligevel synes er ganske interessante - af den ene el. anden grund... og dem får I snart at se... ;-)

Har du samlet på autografer? Måske gør du det nu? Eller synes du [også] det er lidt ligegyldigt, at en "mere el. mindre kendt" har skriblet på et stykke papir? Fortæl - fortæl!

lørdag den 13. august 2011

Test din hjerne...

Bruger du højre eller venstre hjernehalvdel?
Eller måske begge?


Ved at kigge på danserinden herunder kan du få svaret.

Hvilken vej drejer hun:
MED uret eller MOD uret?

[ Danserinden er lånt HER ]
Danser hun med uret = højre hjernehalvdel
Danser hun mod uret = venstre hjernehalvdel

Størstedelen af os vil se hende dreje mod uret.

Ved at fokusere, kan du få hende til
at skifte retning!

Læs mere om hvilke funktioner der
er forbundet med højre/venstre hjernehalvdel
HER

~ Have fun ~


tirsdag den 31. maj 2011

En sød tanke.....!

I forbindelse med at jeg havde en stand på Ledreborg Livsstil i forrige weekend, havde jeg sendt et par fribilletter til Amio-folkene, Ann-Karina og Jesper, så de 1) kunne besøge Slotsparken og messen for første gang og 2) så vi kunne hilse på hinanden "live".

Jeg vidste på forhånd, at Jesper evt. ikke ville dukke op (p.g.a. travlhed med HTML-koderne på Amio-sitet), og da Ann-Karina arriverede var det da også uden gemalen (men med sønnike og mor som ledsagere).

Som noget af det første sagde Ann-Karina, at hun skulle give mig et KRAM fra Jesper... og op af tasken trak hun denne seddel:


Ikke blot et "mundligt kram"... men et - på sin helt egen måde - håndgribeligt *kram*... en varm, personlig hilsen på en lille lap papir!

Det var simpelthen SÅ sød en tanke, så jeg kan ikke lade være med at dele den idéen med jer her! (Og så håber jeg, det er OKAY med Jesper, at jeg offentliggør hans "personlige note" ? ;o))

Og selvfølgelig skal vi drikke kaffe en dag, Jesper... og Ann-Karina... Okay - jeg snupper måske en Cola Zero i stedet for, men ses, dét skal vi... og jeg håber, vi finder en ledig stund i den nærmeste fremtid!

Så... på gensyn og...

* KRAM *