mandag den 16. maj 2011

Der var engang...

De er ikke blot smukke, disse gamle lykønskningskort og telegrammer... de vidner også om en for længst svunden tid!


Dette telegram er en hilsen til Mary, på hendes konfirmationsdag, fra Marie... i 1904... [ måske to jævnaldrende veninder? ] Med sirlig hånd har Marie skrevet et lille digt, som handler om at værdsætte sine forældre:

"Glem ej Fader, glem ej Moder
hvor i Verden end du gaar.
Slige Venner som de tvende
aldrig mer paa jord du faar.
 

Ja... jeg ved ikke med dig, men jeg synes, det er så fint og så smukt. En nærhed og respekt mellem mennesker, som man virkelig kan savne i vores verden i dette Herrens år 2011.


4 kommentarer:

  1. Nej hvor et sjovt kort du har der. Tænk at det er gemt siden 1904 - fantastisk! Knus fra Anne

    SvarSlet
  2. Hej Anne O.,

    Ja, det er et fint kort. Og du har helt ret i, at det er fantastisk, at det er gemt i så mange år...! Det er rigtig herligt med den slags "glimt fra en svunden tid", synes jeg...!

    *SMIL* fra Lisbet

    SvarSlet
  3. SÅ smukt SÅ smukt...
    Både kortet,digtet og håndskriften;)

    Knus og kram herfra

    SvarSlet
  4. Ja det er lidt synd, at denne tradition er forsvundet. Jeg er vild med deres håndskrift og deres jonglering med ord. I gamle dage var det nærmest en dyd at kunne skrive smukt...i dag, tjaaa. Tak for et tilbageblik i en svunden tid.

    *KNUS* fra Gitte

    SvarSlet

Læg gerne en hilsen, hvis du kommer forbi.