tirsdag den 31. december 2013

Happy New Year 2014


Endnu et år er gået, og det er gået hurtigt! Jeg synes lige, vi er hoppet ind i 2013, og om godt og vel 10 timer, kan vi byde velkommen til det nye år 2014.

Da jeg var barn, syntes jeg, det var noget underligt noget, når de voksne talte om, at tiden løber hurtigere og hurtigere, jo ældre man bliver. Tiden ta'r vel den tid, den ta'r? 24 timer er vel stadigvæk 24 timer? Og året har stadigvæk 365 dage*?  Uanset om man er 10 år, 50 år eller 100 år?

Men NU - hvor jeg ikke længere er nogen grønskolling - ved jeg, hvad de voksne mente, og jeg kan KUN være fuldstændig enig med dem!

Tiden GÅR hurtigere og hurtigere ... tiden accelererer dag for dag, og F-L-Y-V-E-R afsted med raketfart.

Og der er en naturlig forklaring på fænomenet, eller i hvert fald et godt bud på en forklaring på den ændrede tidsfornemmelse. Så hvis du oplever det samme som mig, og undrer dig over, hvordan 24 timer pludselig føles som 12, så klik her!

Nyd tiden, nyd livet, nyd Verden ... nyd det uskyldsrene, nye år!

1000 tak for året, der er ved at være gået, tak for alle klik, besøg og likes, for alle kommentarer og følgere, både her på bloggen, på Facebook og [nu også] på Instagram! Tak fordi I har lyst til at følge med i min {for det meste} farverige verden!

På ♥-ligt gensyn i 2014 ...

~ RIGTIG GODT NYTÅR! ~

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

*Ikke at forglemme hvert 4. år, som er skudår, hvor vi ovenikøbet får tildelt en extra februar-dag!

Dot-dot-dot ...



... 50 stk. runde dots af papir, neonfarvet sytråd, en tur igennem symaskinen, og du har en super fin guirlande.

Til den viste guirlande har jeg anvendt karton i: Neon pink, neon gul, sort, hvid og kobber, og den labre neon-pink sytråd.

Guirlanderne bliver sat til salg a.s.a.p..

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

mandag den 30. december 2013

Workshop ...


I morgen mandag holder jeg en lille workshop for nogle naboer her i Tokkerup/Lejre, som meget gerne vil lære at folde div. ting i papir: harmonikapapir-bolde, diamanter og lygter.

I 2014 planlægger jeg at afholde workshops for alle interesserede. Inden da, skal jeg dog først have indrettet lokalet til formålet. Vi har den perfekte plads til det, så jeg skal "bare lige igang".

Følg med her på bloggen og på min Instagram #lllogco, hvor jeg vil holde jer underrettet, når det bliver aktuelt.

Hvis du skulle deltage i kreative workshops, hvad kunne du så tænke dig at lære/få inspiration til?

Læg meget gerne en kommentar herunder og fortæl, hvad du mener kunne være spændende af papirnørklerier, tegning, hækling etc. etc.

Håber {og tror} I har en masse herlige idéer, som jeg glæder mig til at læse!

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

lørdag den 28. december 2013

Vintage emalje brocher ...


De er så skønne, disse håndmalede, emaljebrocher fra 1960'ernes USA ... vintage når det er bedst!

Alle de fine eksemplarer, du ser her på fotoet, bliver sat til salg inden længe - og til super gode priser. Så øjner du allerede nu noget, du evt. godt kunne tænke dig, så er du velkommen til at sende mig en mail på lisbet(snabel-a)lisbet(prik)dk. Skriv "Vintage broche" i emnefeltet.

Husk - at du også kan følge mig på Instagram. Find mig under navnet @LLLogCo eller klik lige HER!

~ Ha' en herlig weekend! ~

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

fredag den 27. december 2013

Hay på væggen ...


Apropos jul: Sidste år (2012) fik jeg denne skønne Hay sættekasse i julegave. Den fik {rimelig} hurtigt plads på væggen ved trappen, hvor den passer perfekt, da den ikke fylder ret meget i dybden - og alligevel er så tilpas dyb, at der kan stå andet end miniaturer!

Indholdet i kassen skiftes ud fra tid til anden, og i dag har den fået selskab af nogle cool, sorte wall stickers over og under: Flyvende svaler og en lysekrone. Just for fun! :-)

Bonus info.: Wall stickers er fra Vi Unge's nye magasin TeenLife Krea, som jeg vandt i vores pakkeleg Lillejuleaften. Jeg beholdt arket med stickers (onde, onde mig ;-)) og en af familiens teenagere fik bladet ...

Husk - at du nu også kan følge mig på Instagram. Find mig under navnet @LLLogCo eller klik lige HER!

~ God weekend! ~

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

torsdag den 26. december 2013

Lazy Doodle Day ...


Det er herligt at have tegnegrejet i orden, når man nu er for jule-doven til andet end at doodle igennem med sine nye markere ... og samtidig se film i TV.

Egentlig skulle jeg have været til julefrokost i familien, og det ville jeg også mægtig gerne ... men da vi ikke er he-eeelt trygge ved at efterlade vores lille røde hus på landet (p.g.a. at risikoen for indbrud er allerstørst her i juledagene), så valgte jeg at blive hjemme sammen med Milou og Misser, og sendte manden alene afsted med toget.

Godt nok har vi installeret alarm og videokamera. Og godt nok er naboerne flinke til at være opmærksomme på fremmede biler og mystisk adfærd, men ingen kan jo stå vagt 24/7, og i dag har det tilmed været så tåget, at man kun lige har kunne ane de 2 nærmeste huse i Tokkerup City. 

Så ... vi hygger os alene hjemme, dyrene og jeg, og dét er vi heldigvis rigtig gode til!

Hvad får du sådan en 2. juledag til at gå med?

~ Glædelig 26. december ~

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

onsdag den 25. december 2013

Lækre, nye farver ... [Julegaver Vol.2]


Julemanden er altid god mod mig, synes jeg, men i år har han da virkelig haft sine hjælpenisser på overarbejde. For sikke mange skønne ting, der dumpede ned igennem skorstenen juleaften. Det var ganske enkelt totalt overvældende! (Og vi havde ellers aftalt, det skulle være en jul med én lille, ikke dyr(!) gave til hver ... Hmmm!)

I forrige bogindlæg fortæller jeg om "en kærlig gave med historie", og her er det My Life @ home Twin Markers ... i de skønneste farver.

Jeg er intet mindre end vild med disse markere, som jeg først har stiftet bekendtskab med nu. De er SÅ skønne at tegne/farve med, og de flyder rigtig flot sammen på papiret (jeg har afprøvet dem på en markerblok fra Creas).

I "gamle dage", da jeg udførte grafiske arbejdsopgaver, var jeg storforbruger af Pantone Markers, lige indtil computeren tog over i 1990'erne ... Pantone forhandles stadigvæk i bl.a. Creas, men mine nye markere er mindst(!) lige så gode, hvis ikke bedre. De forhandles i øvrigt i bl.a. Bog & Idé (kan jeg se på byttemærket).

Hver pen har 2 tykkelser: Rund/tynd i den ene sende, og flad/bred i den anden ende. Deraf navnet TWIN ...

Tusind tak til julemandens hjælpere, som (også) i denne omgang var mine gavmilde forældre ... "Til Lisbet, Fra far".

Glædelig Jul

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

tirsdag den 24. december 2013

De røde hunde ... [Julegaver Vol.1]


I 1959, da jeg var blot 8 dage gammel, fik jeg min allerførste julegave: En lille rød legetøjs-hund af vinyl, som mine unge forældre havde købt til mig.

I dag - præcis 54 år senere - har den lille røde hund fået selskab af en dejlig storesøster: Af mine forældre har jeg nemlig {blandt andre skønne, skønne sager} fået en større model af en rød hund af vinyl, anno 2013. Storesøster er egentlig tiltænkt som dørstopper, men her i huset vil hun få lov til at hygge sig sammen med lillesøster på fuldtid på en hylde!

Tusind tak til mine kære forældre for de "røde hunde". Det var en dejlig overraskelse!

~ Glædelig jul til jer alle i Blogville! ~

OBS! Dette er mit 888. blogindlæg ...

. *SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

mandag den 23. december 2013

Pynt til jul og nytår [D.I.Y]


Fra cocktailpind til julepynt

Du skal bruge:
1 cocktailpind med en sol af harmonikapapir
2 neon-dots
2 neon-stjerner
Neonpink murersnor
1 rørperle
Lim
2 foldback klemmer
Saks

Sådan gør du:
Bræk træpinden af så tæt på papiret som muligt. Klip et passende stykke murersnor (til ophæng). Kom lim på pappet på den ene side af solen, læg murersnoren dobbelt og læg den ovenpå limen, kom lidt lim ovenpå snoren, fold solen helt ud og sæt en klemme omkring pappet på hver side - lad dem sidde til limen er delvist tør. Sæt en dot og en stjerne på hver side (brug evt. lim, hvis ikke klistermærkerne vil sidde fast på solen). Træk en rørperle på ophænget og slå en knude tæt ved perlen.

Hæng den færdige pynt på juletræet eller brug dem som pynt over nytårsbordet.

God fornøjelse!

Glædelig Lillejuleaftensdag ...

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

søndag den 22. december 2013

Tak!


For første gang i mine snart 3 år med *LLL & Co.* er antallet af sidevisninger for den seneste måned kommet over 23.000 ...! 

Det er jo ikke fordi jeg har voldsomt mange følgere, ligesom jeg heller ikke er hverken "kendt" eller på nogen måde tilhører "eliten", og med dette in mente, synes jeg 23.000 er VILDT mange, og det gør mig SÅ glad(!)

Derfor skal der lyde en STOR TAK(!) til alle jer, der klikker forbi *LLL & Co.* og tæller i statistikken! Godt nok blogger jeg af lyst og primært for min egen skyld - som en slags "notesbog", men der skal ikke herske nogen tvivl om, at uden jeres besøg ville det være voldsomt trist. Så blive endelig ved! ♥

Er du ikke allerede følger af bloggen, skal du være hjerteligt velkommen til at tilmelde dig via mulighederne, du finder i højre kolonne. Og lægger du en kommentar i ny og næ, når du kigger forbi, er det også altid super herligt!

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

lørdag den 21. december 2013

Alternative strimler til flettede stjerner


Flet de sødeste stjerner og fine diamanter af målebånd fra IKEA ...

Apropos: Det nye IKEA katalog 2014 er udkommet, og det har fået et helt nyt, smart og moderne look (ikke udenpå men indeni), så det kan du godt glæde dig til - med mindre du allerede har erhvervet dig et eksemplar!

~ Nyd lørdagen! ~

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin


fredag den 20. december 2013

LLL & Co. endelig på Instagram ...



E-N-D-E-L-I-G ...
- blev jeg den lykkelige ejer af den længe ønskede smartphone, min guld-baby iPhone 5s (som jeg fortalte om her)... og ENDELIG kan jeg deltage i den kreative fotoleg på Instagram (hvilket selvfølgelig blot er én af de mange, store fordele ved den nye telefon).

Som bekendt er det jo ikke særlig sjovt at lege alene ...

Derfor: Hvis du vil følge os (guld-babyen og mig), så kan du finde os under navnet @LLLogCo ... og/eller ved at klikke her.




Ses vi derinde?


*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

torsdag den 19. december 2013

IKEA: Gør et julekup ...


Jeg har lige været et smut i IKEA (for at købe batterier, da vi alligevel kørte forbi ...), og der røg som sædvanlig lidt extra i posen.

Bl.a. fordi de har nedsat deres JULEPYNT til spotpriser.

Da jeg var i butikken for nogle uger siden, var jeg l-i-g-e ved at købe en æske med 2 fine glaskugler med pink "maling", men jeg overvandt min købetrang, så de kom ikke med mig hjem, og dét kan jeg glæde mig over nu. I dag kunne jeg nemlig købe dem til blot 1/3 af prisen, kr. 19,- for 2 stk. (normalpris kr. 59,-).

Nu fortryder jeg blot, at jeg ikke købte 2 æsker i dag, men ... sådan er der jo så meget! :-)

SKYND DIG! - hvis du også vil ha' fingre i nogle af deres nedsatte julevarer. Der er allerede ved at være ret tomt på hylderne!

I IKEA Taastrup havde de kuglerne i farverne: Pink, rød, grøn, gul ...!

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

Jul i Malmö








En tur til julepyntede Malmö er altid en god oplevelse ...

Manden min og jeg tog turen over Øresund i søndags (på den kombinerede fødsels-/bryllupsdag), og det var så-ååå hyggeligt!

Har forsøgt at fange lidt af stemningen med kameraet, men - det skal opleves!

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

onsdag den 18. december 2013

Vinder af julepynt ...


Er det dig?

Tjek lodnumre ved kommentarerne under konkurrencen.

Mange tak til alle jer, der havde lyst til at deltage.

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

tirsdag den 17. december 2013

Vindere


Findenvinder.dk har udtrukket de 2 vindere i Lisbeth Dahl konkurrencen.

Vinder af 5 x manicuresæt:



Vinder af 3 x manicuresæt:




Til Anja (Zoomsnoren) og Mette (Lynghøjen):
Tillykke til jer, som blev de heldige i denne omgang!
Hvis I er søde at sende mig en mail på lisbet(snabel-a)lisbet.dk med jeres fulde navn + adresse, så skynder jeg mig at sende jeres pakker, så I kan få dem inden jul!

Tak til alle, der havde lyst til at deltage i konkurrencen.

I morgen finder jeg vinderen af denne konkurrence, hvor du stadigvæk kan nå at være med!

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin