tirsdag den 11. juni 2013

Gi' en lap til Læsø ...

- hvor der er varslet
"Yarn bombing"!

Og DU skal da også være med, skal du ik'?


For et par døgn siden landede en mail i min mailbox:
{med mine kommentarer i rød tuborg}

"Kære Lisbet
Jeg har i over et år fulgt din blog. Jeg nyder dine skøre, farverige, kreative indlæg - og jeg elsker at se billeder fra din have og dit skønne drivhus. {Tusind tak!}
Da du er en af de mest kreative danske kvinder, jeg beundrer, vil jeg super gerne høre dig, om du har lyst til at referere til et lille strikkeprojekt, som vi har gang i her på Læsø?{Tak tak ... Jamen, selvfølgelig ...}
Vil vil kort og godt pakke øen ind i strik - yarnbombing - og vi vil super gerne have fastlandet til at bidrage til projektet. {!}
Jeg er som led i en tv-optagelse med DR taget tre uger til Læsø sammen med Michelle Hviid, Lise Rønne og 40 andre kvinder for at sætte gang i øen og være med til at tiltrække beboere på øen. {Spændende ...}
Vi laver store og små projekter. Alvorlige og humoristiske. Og dette her projekt er bestemt i den bløde og smilende genre. {- det må man sige :-)}
Vi vil gerne flette øen og fastlandet sammen og pynte træer, lygtepæle og ankere (!) på øen, så øens beboere og turister bliver mødt med et smil. {Det gør de helt sikkert.}
Ud over at høre dig, om du vil bidrage til strikkeprojektet med en "lap" - så vil jeg høre dig, om du vil nævne projektet på din blog, for så ved jeg, at super mange kreative kvinder vil blive opmærksomme på projektet. {Er hermed gjort!}
Deadlinen er kort - lappen skal gerne nå øen senest på fredag 14/6, da vi kun er her i tre uger og også gerne skal nå at sy alle lapperne sammen og montere det på træerne, inden vi skal hjem igen... {Jeg iler med både det ene og det andet ...}
Læs mere om projektet her på min blog: 
http://mitkrearum.dk/oprab-alle-kreative-kvinder-strik-eller-haekl-en-lap-til-laeso/
eller her på facebook:
https://www.facebook.com/EnLapTilLaeso?fref=ts
Jeg vil også skrive til Tina Dalbøge, da hun også er et af mine kreative forbilleder... {God idé!}
De bedste hilsner
Susanne Randers
Blog: mitkrearum.dk
"Der kommer ikke farve ud af tuben, hvis man ikke trykker på den." (Mit yndlingscitat af Dr. Margrethe II) {I like!}"

 Desværre har jeg først set mailen sent mandag aften,
men ... bedre sent end aldrig
og jeg iler(!) med et indlæg straks tirsdag morgen.

Har du en hæklet el. strikket lap eller 2 eller 10,
du kan undvære, så vil ovennævnte projekt
med glæde modtage den/dem fra dig!

Eneste lille minus er,
at det skal gå lidt tjept!

Lapperne skal nemlig være på Læsø
senest på fredag, den 14. juni,
så du har 3 dage til at nørkle og poste herligheden.

Du kan læse mere om yarn bombing projektet på Facebook
og på Susanne Randers' blog.

Jeg har pakket en kuvert med lapper, jeg havde liggende,
og de ryger afsted med PostDanmark ...

Modtager de også en kuvert fra dig?

Du er selvfølgelig MEGET velkommen til at dele
budskabet om projekt "En lap til Læsø"
på din blog, facebook, instagram etc.
Jo flere vi er des bedre!

Hvis du er i tvivl om,
hvor Læsø befinder sig på danmarkskortet,
så er det lige her (ved den røde pil):




*SMIL*
fra Lisbet

2 kommentarer:

  1. Man burde jo - bare for sjov - lige lave et par lapper og sende til Læsø :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige mine ord, Gitte ... Bare for sjov! :-)
      Håber du vil være med! - de vil blive SÅ glade for smukt hæklearbejde fra din hånd!
      *SMIL* herfra ...

      Slet

Læg gerne en hilsen, hvis du kommer forbi.