lørdag den 15. juni 2013

En dejlig dag i drivhuset ...

- med forberedelse af nogle af de varer, jeg skal have med på det lokale sommermarked i år!


Ud over mine bøger og div. småting fra mit krea-værksted, planlægger jeg at sælge div. spændende krydderurter fra have og højbede:

Choko-mynte
Hvid hjulkrone
Træspinat
Hvid skovmærke
Pralbønner
[Planterne - hvis de overlever omplantningen, og pralbønnerne - hvis de når at komme op af jorden inden markedet]

Og ... hvis jeg kan nå at designe/udforme emballage, så bliver det også muligt at købe div. frø, som jeg indsamlede i haven sidste sommer.



Jeg har igennem nogen tid gemt de tomme konservesdåser fra majs, flåede tomater ... og hundemad, og de er ganske enkelt perfekte til planterne, når de skal med på marked.

 

Men der var selvfølgelig langt fra dåser nok, da jeg først kom i gang i drivhuset og gik "plante-amok", men jeg havde heldigvis forberedt en plan B:

Prikkede engangskrus fra Lagerhaus til krydderurterne og extra tykke, prikkede cupcake cups fra Netto til pralbønnerne.


Planteskilte af træ har jeg købt for flere år siden hos
Isabellasmith.comHavde helt glemt, jeg havde dem ... ;-)

Og alt imens jeg plantede og såede, havde jeg hyggeligt selskab af vores logerende og altid så trofaste Misser ...


For det meste har Misser stort set drivhuset ganske for sig selv,
og selv om hun altid er rigtig(!) glad for at få selskab, så er det alligevel ikke med en vis portion utilfredshed, når jeg låner et lille hjørne af mit hendes plantebord!

Så jeg forbarmede mig selvfølgelig over hende - da hun sad der i min store, gamle, rosafarvede zinkskraldespand [købt på loppemarked i Provence for 5 Euro] - og så lidt MISfornøjet ud. Hun blev sat op på bordet, og SÅ nød hun det til gengæld også 110% ...!


Og nu er det blevet aften ... 21:33 siger laptoppens ur ... Vil se om jeg kan nå en lille, kort cykeltur inden solen går ned.

God weekend til dig, der kiggede forbi!

*SMIL*
fra Lisbet

HUSK! - at følge *LLL & Co.* via Bloglovin'
Klik her:
Follow on Bloglovin

18 kommentarer:

  1. Hvor er den heldig, den kat, at den har dig som ekstra-mor :-) Og hvor er DU heldig, at du har et drivhus! Jeg skal vistnok arbejde i weekenden med sommermarkedet (har jo åbenbart ikke helt styr på min arbejdsplan) - ellers kommer jeg og kigger og hilser på dig!
    Håber du nåede cykelturen - og ikke er druknet i al den regn vi fik :-) Dejlig weekend til dig også!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Hanne :-)
      Ihhh... hvor kunne det være hyggeligt, hvis du kiggede forbi!
      Ha' en rar ny uge!

      Slet
  2. Flott bildeserie, søt katt!
    Her er grønnsakene kommet i jorda, gulrot og salat + potet og en del forskjellige krydderplanter.
    Akkurat nå lusker en hare rundt kjøkkenhagen og snuser i lufta....

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, HansHB ...
      Lyder godt med grøntsager og krydderurter i køkkenhaven. Håber ikke haren spiser det hele, men gemmer noget til dig også. :-)

      Slet
  3. Dejlige billeder - og en skøn idé at bruge tomme konservesdåser og engangskrus til små planter!
    Rigtig go' søndag! *Klem*

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Madame G :-)
      Ja, man må jo ty lidt til alternativer ind imellem ...!
      Ha' en god ny uge! *KNUS*

      Slet
  4. Sikke du regerer i drivhuset og hyggeligt ser det ud! Bliver spændende hvad du ender med at få med på sommermarkedet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er også spændt på, om det lykkes at få dét med på sommermarkedet, som jeg HÅBER på ... (Intet nævnt, intet glemt ;-) )

      Slet
  5. Rigtig god idé med tomme konservesdåser og engangskrus til de små planter. - Man kan se, at du har haft en rigtig hyggelig dag med at potte om i dåser og krus :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Når jeg først får taget mig sammen og går i gang med at plante etc., så er det rigtig hyggeligt.

      Husk at banke/prikke hul i dåser/krus, så overskydende vand, kan løbe fra. Jeg har dog undladt dette, fordi tingene skal med på marked, og det sviner mindre på bordet, hvis beholderne er tætte. :-)

      Slet
  6. Hvor ville jeg dog gerne nå at komme forbi, men vi skal hente min dejlige datter på Langeland og smide hende af i Roskilde, så jeg ved ikke hvornår vi kan være i Lejre?
    Kan du lokkes til at gemme en choko-mynte til mig, så kører vi forbi på vejen hjem?
    Hvor ser det hyggeligt ud:O))

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Moster Pips!

      Der er jo ikke langt fra Roskilde til Lejre ... og det kunne være hyggeligt at hilse på dig. Jeg gemmer selvfølgelig meget gerne en choko-mynte til dig.

      Sommermarkedet lukker kl. 16. Har du nogen idé om, hvornår du evt. ville kunne være der - bare sådan ca.?

      Slet
    2. Ved det ikke endnu, men jeg kan smide dig en mail når jeg ved mere.
      Jeg sidder og tænker på smagen af myntete med choko, det vil jeg glæde mig til:O))

      Slet
    3. Du må meget gerne sende en mail på lisbet(snabel-a)lisbet.dk.

      Jeg kan fortælle dig, at vi forleden dag fik en kop te på "choko-mynte og citronmelisse" sødet med lidt honning. Og det smagte GODT, så ... jeg håber du når at komme forbi sommermarkedet.

      M.h.t. planterne, så er de i forskellige potter, og de er alle beregnet til udplantning, da de sikkert ikke kan leve længe i dåser og papkrus. ;-) Så jeg ta'r en fra til dig, når der er få stykker tilbage, og så må vi se, hvilke der er tilbage (HVIS der altså bliver solgt nogle :-) ) Jeg formoder også, det mest er planten, du er interesseret i(?)

      *SMIL* fra Lisbet

      Slet
    4. Men de ser så fine ud i deres dåser og krus:O))
      Den kommer i sommerhuset så hurtigt som jeg kan komme derop og om den er i dåse, pap eller er nøgen er mig ligemeget;O)) Jeg skriver dog lige til dig når jeg ved mere.
      Kh Pia

      Slet
    5. Jamen - du kan da også sagtens prøve at lade choko-mynten stå i dåsen, men så skal der altså bankes hul i, så rødderne ikke rådner. Og så skal du altså nok beholde den hjemme i privaten (ikke sommerhuset), så den ikke tørrer ud.
      Ved du hvad - hvis jeg husker det - så planter jeg en til dig i en konservesdåse med hul i bunden. Deal? Så kan du se, hvad du beslutter dig for. HVIS du altså når forbi markedet. Hvis ikke - så er vi altså lige gode venner af den grund. Man kan jo ikke altid nå det hele! :-)
      KH, Lisbet

      Slet
  7. Sikke en god idé med brugte konservesdåser og engangskrus! De metoder, tror jeg, jeg vil til at anvende...nu hvor jeg mangler potter til at plante i. Tak for tippet! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Frk. Lunella - og velbekomme.

      Hvis du gør brug af idéen, så HUSK at banke et par små huller i bunden af dåserne (søm + hammer) og prik huller i papkrusene, så overskydende vand kan løbe fra.

      God fornøjelse! :-)

      Slet

Læg gerne en hilsen, hvis du kommer forbi.