• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
Økologisk Julemarked hos Camilla Plum
Fuglebjerggaard
30. november til 8. december
Hver dag 10:00-16:00 (også i weekenden)
For hele familien
Hvis du gerne vil undgå trængsel og alarm, så kom en hverdag, det er derfor vi har åbent hele ugen.
Vores store smukke trælade er pyntet, lun, knaldhyggelig og meget landlig, og i år er det her vi serverer den skønneste saftige Porchetta, Italiensk langtidsstegt økologisk svineskulder fyldt med hvidløg og krydderurter, en tyk, skøn krydret suppe uden kød i, nybagt brød, hjemmebag, hjemmelavet cider, og varme drikke.
I Traktørstedet har vi Krydderiværksted, som dufter ud over hele landskabet, her kan man se krydderiblandingerne blive til, og få en kop krydret hjemmelavet Chai, der er krydderier fra hele verden, og man må gerne dufte, og smage på dem alle sammen.
Bageriet kører på fulde omdrejninger som sædvanligt og spytter luciaboller med safran, julekager, småkager og surdejsbrød ud, lige til at få med hjem.
Gårdbutikken er ved at sprække i sømmene af julepynt, chokolade, specialiteter, vores egne syltesager, velhængt oksekød, og lam fra egne marker, spegepølser, gaver til alt og alle, nymalet mel, kogegrej, bageting, vores berømte medister, grøntsager og vores egne pigeoner. Økologisk pyntegrønt, frugt …
Der er gratis rundvisninger hos dyrene hver dag kl. 12:00 for børn og voksne.
Camilla binder den fineste adventskrans hver dag kl. 13:00
Før du kommer til Julemarked er Valby hegn som skabt til en tur i skoven for at samle appetit, Stendysser og den smukkeste vinterskov.
http://www.visitnordsjaelland.dk/denmark/stendysserne-gdk619290
Vi håber at ses
mvh
Camilla Plum & Co.
Mere info på www.fuglebjerggaard.dk
Adresse: Fuglebjerggaard, Hemmingstrupvej 8, DK–3200 Helsinge [Kort]
• • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • • •
Det lyder super hyggeligt med ovenstående julemarked. Skal du på besøg? Jeg håber, jeg får mulighed for at kigge forbi!
Dette indlæg er bragt i samarbejde med Camilla Plum.
fra Lisbet
Ja, det lyder godt nok super hyggeligt. Håber du får tid til at kigge forbi, Lisbet.
SvarSletMine banditter ville elske rundvisning hos dyrene - men igen, Nordsjælland ligger lige rigeligt langt fra Midtjylland... især på en hverdag ;-)
Det håber jeg også, Liv, for det lyder super-duper-hygsomt-og-100%-julet-!
SletDer er altså også åben i weekenden! ;-)
Jow jow, den fangede jeg godt, men så også bemærkningen: "Hvis du gerne vil undgå trængsel og alarm, så kom en hverdag" - og jeg er altså IKKE til trængsel med 2 banditter i hånden ;-)
SletDet lyder super hyggeligt..... Men der er nu lidt langt:-)
SvarSletTror det bliver det traditionsrig julemarked på Gothenborg. Det er nu også ganske hyggeligt:-)
Kh
Hanne
Det lyder voldsomt hyggeligt og overvejer faktisk en tur til øen omkring det tidsrum..
SvarSletSå tak for oplysningen - skal se, om manden er med på den ide! :-))
Det lyder så hyggeligt ... Rigtig julestemning og godt til ganen Go' aften knus
SvarSlet