søndag den 17. november 2013

Blogtræf i Tokkerup ... Del 1 * Forberedelse dagen før dagen

Del 1 | Del 2 | Del 3 | Del 4 |








Siden beslutningen blev taget, har jeg glædet mig til denne dag ...

Forberedelse dagen før dagen

Efter flere ugers {ind imellem} tidskrævende forberedelser og nogle ret hektiske dage lige op til, kunne jeg i går - lørdag den 16. november 2013 - langt om længe byde 11 skønne bloggere velkommen indenfor til blogtræf i det lille røde hus i Tokkerup.

Når man får besøg af en flok kreative kvinder, må det meget gerne fremgå tydeligt af borddækning etc., at de er ventet og ønsket, så de føler sig hjerteligt velkommen ... Og det håber jeg lykkedes!

Fredag eftermiddag fik jeg dækket bord(e): Spisebordet fik selskab af et havebord.

Stolene blev et mix af vores alm. spisestuestole [7'eren] og forskellige, gamle stole fra såvel stuen, og min lagershop (deFINEting.dk som holder pause på ubestemt tid)

Den hvide voksdug med sorte bomber købte jeg forleden dag i Stof & Stil. Faldt pladask for det lidt kække og samtidig enkle look i en af mine nye yndlinge: Sort/hvid.

Bordpynten bestod af tomme marmeladeglas (fra Frk. Anna) med hhv hæklede, neon pink holdere og lyskæder (kr. 10,-/stk. fra Fakta) og lys pink Gerbera. Sukkulenter sprøjtet med neon pink maling fandt jeg i Rema1000.

Over bordet hængte jeg et par afbrækkede grene fra vores gamle piletræ og pyntede dem med papirbolde i neon pink murersnor. Papirboldene er købt i hhv Søstrene Grene, Lagerhaus og Rema1000. Murersnor har jeg købt forskellige steder i årenes løb, men denne her er fra Bauhaus - og til kun en 20'er for 500 m. 

Den største del af forberedelsen var arbejdet med sponsorater. Jeg havde været på intensiv sponsor-jagt, og det blev til ikke mindre end 2 super lækre goodiebags til hver deltager ... men det holdt altså også hårdt!

Note to self: Det er {nok} både første og sidste gang, jeg orker at tage på sponsor-jagt, da det er vildt tidskrævende at få SÅ mange NEJ'er i løbet af så relativ kort tid ... hvis man overhovedet modtager respons!

Fredag aften blev sponsorgaverne (fra de positive sponsorer) sorteret og fordelt i de 2 x 12 bags (forsynet med navneskilt m/nål), som blev placeret på borde/stole ...

Manden min hjalp flittigt til med ovenstående opgaver, og alligevel blev det sent, inden jeg tilfreds med resultatet og godt træt kunne smutte en tur i drømmeland - vel vidende at jeg overhovedet ikke havde nået at forberede maden, som planlagt ...!

Fortsættelse følger ...

Del 1 | Del 2 | Del 3 | Del 4 |

• • • • • • • • • • •

Jeg vil selvfølgelig ikke afslutte dette blogindlæg uden at sige TUSIND TAK til de 11 deltagere:

Linette [Det'hyggeligt], Mille [Design À la Camara], Signe [Nu stopper hesten], Gitte [Rav & Krat], Lisbeth[Kreativt Rod - lige mig], Betina [Betinas Scrapperi], Charlotte [charl8], Mette [Finurlige Finesser], Puk [The Puk Project ]Susanne [Mit krearum - min kreativitet og Lise [Halager] ...

TAK fordi I havde lyst til at besøge Tokkerup, for jeres gode humør og kreativitet, og for jeres skønne gaver!

Jeg håber vi ses igen ...!

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

18 kommentarer:

  1. Tak fordi du lagde hus til, og åbnede dit hjem for alle os som deltog. Og ikke mindst stor tak til dig for det store arbejde med at arrangere og gøre det hyggeligt. Jeg har nydt det i fulde drag, og påskønner af hjertet det kæmpe arbejde du har lagt for dagen, bordopdækningen, detaljerne, maden - ja bare det hele. Det kan ikke påskønnes nok - tak for en gennemført dejlig dag

    SvarSlet
  2. Og du kan tro man følte sig velkommen. Det var bare sådan en fin og varm stemning at komme ind til.
    Man kunne ikke undgå at bliver i godt humør, hvis altså man ikke allerede var det :)
    Jeg beundre virkelig dit store arbejde med at samle ind til goodiebag´ne. Der var så mange fine ting i poserne.
    Tusind tak for en rigtig dejlig dag!

    SvarSlet
  3. Hvor ser det bare skønt ud :) Havde du købt sukulenterne med pink spraymaling på, eller sprayede du dem selv??

    SvarSlet
  4. Jeg er nødt til at kommentere på din udsmykning og borddækning. Hvor er det bare flot og gennemført! Jeg er SÅ imponeret! Hold op, hvor er du god!

    Jeg kan se, at du har købt sådan nogle planter, som er sprayet pink. Jeg så dem i går og tænkte, hvor man dog kunne placere dem, men det har jeg da i den grad fået svaret på!

    Og du har også taget dig tid til at nørkle noget til bordet. Intet er overladt til tilfældigheder! Respekt, Lisbet!

    Jeg er sikker på, at I havde en skøn, skøn dag!

    SvarSlet
  5. Du har sørme da haft travlt. Hvor ser det flot og fuldent ud. Og så oser det af hygge. Er helt sikker på, at alle deltagerne har følt sig velkommen :)

    SvarSlet
  6. Smukt indlæg Lisbet...jeg siger også tusind tak for i går - sikke mange søde kreative piger vi mødte i disse flotte omgivelser. Mon ikke du også får mange kommentarer på de spraymalede neon sukkulenter... de var så flotte ;-)
    God aften til jer...knus

    SvarSlet
  7. Sikke et kæmpe arbejde - jeg er imponeret over at du orker at gå på sponsorjagt. Dejligt at I har haft et hyggeligt blogtræk i dine smukke omgivelser. *Klem* og ha' en skøn aften!

    SvarSlet
  8. Jeg tager hatten af for dig , Lisbet :-)
    Det ser meget indbydende og hyggeligt ud, gæsterne må virkelig have følt sig meget velkomne :-)

    SvarSlet
  9. Hold da op, hvor ser det godt ud, men yikes.. håber ikke, at ret mange af mine kommende bloggæster, ser det her indlæg, for så får jeg da liiiiiiiige lidt at leve op til, når jeg bliver blogtræfværtinde på lørdag.

    Er enig med dig i, at det er hårdt med alle de sponsor-nej'er - på et tidspunkt var jeg ved at opgive, men så pludselig.. så var der et bid.
    Men 2 poser kommer jeg ikke til at fylde.

    Glæder mig til at se mere om dit træf :)

    SvarSlet
  10. Kære Lisbet
    Jeg må bare sige at din mission er lykkedes. Det hjem udstrålede netop både kreativitet og hjertevarme. Jeg følte mig så velkommen og beundre dine evner som værtinde. Så tusind tak fra mig.
    <3 Signe

    SvarSlet
  11. Kære Lisbet
    Tusinde tak for en fantastisk dag med super kreative kvinder og dit dejlige hjem.
    Stor respekt for dit store arbejde.
    Kærlig hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  12. Billederne siger jo ALT!!!! Tusind tak søde Lisbet - fordi du ville se os, og havde gjort dig så umage med at forberede det hele så fint. Jeg nød virkelig dagen og den gode stemning og følte mig helt fyldt op med skøn hjertevarm kreativ energi da jeg kørte hjem. :-)

    SvarSlet
  13. Sikken stil over pynt! Det ser så flot og indbydende ud! Mega-mega hyggeligt :)

    SvarSlet
  14. Kære Lisbet

    TUSIND TAK for det SMUKKESTE BLOGTRÆF. Er virkelig fyldt op med vidunderlige, fantastiske, kreative energier efter at have været hjemme hos dig og mødt en masse skønne, kreative kvinder.

    Dit hjem er virkelig smukt, farverigt og personligt - og en skatkiste at gå på opdagelse i for en evig nysgerrig, visuel, kreativ sjæl som mig. Som jeg også har skrevet i mit første blogindlæg fra i lørdags, kunne jeg bo hos dig en uge og stadig opdage ting, jeg kunne sige “Iiiiih” og “åååhhh” til i et væk...

    Af hjertet tak for en SMUK SMUK oplevelse - og på forhåbentlig gensyn inden længe. Jeg ville elske, hvis du slog et smut forbi hos mig i min kreaklub en onsdag :)

    Kærlig hilsen Susanne, mitkrearum.dk

    SvarSlet
  15. Tak for i lørdags :O)
    Det var mit første blogtræf, så jeg var meget spændt.
    Det var hyggeligt at møde så mange andre kreative sjæle. Det er altid spændende at følge hvad andre laver af kreative ting, samt deres input og idéer.
    Så tak til alle de søde damer, og særlig tak til Signe, der hjalp mig til at knække hæklekoden ;O)

    Lisbeth du har et vidunderligt hjem ! Det er ikke så tit at jeg føler mig hjemme, hos andre menesker. Det gør jeg hos dig :O). Dit hjem er så personligt og kærligt indrettet.
    Tak for din store indsats med sponsor gaver, lækker mad, og den fine pyntning.

    SvarSlet
  16. Hold da op hvor ser det bare hyggeligt ud;0)

    SvarSlet
  17. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet

Læg gerne en hilsen, hvis du kommer forbi.