- er rigtig god ved dyrene!
F.eks. Misser, som bor i stalden ...
Selv om der er indrettet en fin plads til hende ved et (selvfølgelig isoleret) vindue, der er installeret radiator under hendes bord (i den ellers så piv-utætte bygning) og hun har sin egen, lille flettede hule med blødt underlag, så er hun garanteret lykkelig for, at Kong Frost ikke har vist sig endnu i år, og at snemasserne ikke hober sig op udenfor, så hun uden problemer kan gå på musejagt - når/hvis hun altså gider bevæge sig udenfor! (Maden bliver jo serveret min. 2 gange om dagen ... ;-)
Okay - ikke at hun er bevidst om, at landet på nuværende tidspunkt, kunne være dækket af meterhøje snedriver og termometeret stå på -20°C, men jeg(!) er personligt rigtig glad på hendes vegne ... og på alle dyrene på markens vegne. Glad for, at de ikke skal slås med bidende kuldegrader!
Personligt ville jeg gerne have sne. Jeg er vild med sne. Sneen hører den danske vinter til, og uden min. et par uger eller mere med sne, flyder årstiderne for meget sammen, så det er mentalt svært at "følge med" ... Hedebølge om sommeren og snestorm om vinteren, det passer mig bedst.
Men - for dyrenes skyld, giver jeg gerne afkald på både det ene og det andet ...
Hvad med dig: Savner du vinteren, eller er du glad så længe sneen holder sig væk?
~ Nyd dagen! ~
fra Lisbet





























