Da jeg var barn, var jeg vild med at tegne, og jeg brugte mange timer med blyant, farver og papir. Men det gik så lidt i stå, da jeg blev voksen, og der var 117 andre ting, jeg (også) ville lave ...
Nu er ånden og lysten til at tegne atter kommet over mig!
Det startede med doodles i short/hvid engang i efteråret 2013, og lige pludselig har det grebet li-iiidt om sig.
I denne tid har jeg kastet min kærlighed på en lille fugl, BirdieBird: En stribet, pippeløjerlig skabning med snirklede halefjer ... et intetkønnet væsen, som en dag flød ud af mine Posca-penne.
Første gang BirdieBird så dagens lys var det på en minimaleplade (6,3 x 8,9 cm fra Søstrene Grene), hvor den hurtigt fik følgeskab af et par farvestrålende familiemeldlemmer ...
Så løb jeg tør for de små lærreder ... og måtte stille Posca-pennene tilbage i kruset.
Men - jeg havde lige været på loppemarked, hvor jeg bl.a. havde købt en gammel bog "Stuefugle i farver" (Politikens Forlag 1965), som jeg ville skille ad, kun for at bruge de smukke illustrationer i et kommende kreaprojekt.
Bogen blev splittet til atomer, og så stod jeg dér med resten - siderne med tekst trykt på lækkert, kraftigt papir ... lige til skraldespanden - eller ...?
OG SÅ FIK JEG EN IDÉ!
Hvad ville være mere logisk, end at tegne BirdieBird & Co. på siderne med tekster om div. fuglearter?
Nej vel???
Så ... frem med Posca-penne, Promarkers etc. for at forfølge idéen. Og én fugl blev hurtigt til flere, så BirdieBirds familie er vokset stødt - side for side ...! Det ene farverige væsen efter det andet dukker op på tekster om papegøje, kakadue, kardinal, undulat og kanariefugl. Og flere er på vej!
Hvis du kigger forbi min Instagram @LLLogCo #LLLogCo, så kan du se en lille step-for-step video om en fugls tilblivelse!
Og jeg er faktisk selv blevet ret vild med resultatet! Mixet af den gamle bog, tusch og Posca er "bare-lige-mig". Billederne er søde, enkle og dekorative. Både enkeltvis og i flok!
Hvis du også synes om BirdieBird & Co., så kan jeg fortælle, at jeg allerede har besluttet at flokken bliver sat til salg. Når det sker, så giver jeg selvfølgelig lige et PIP om det her på bloggen!
~ Nyd dagen! ~
*SMIL*
fra Lisbet