fredag den 16. december 2011

Dagens kalenderlåge: 16. December


Julebommert
Den glemte andesteg...

Mon ikke vi alle har begået én eller anden form for
julebommert, som vi husker mange år senere -
og måske aldrig glemmer?

Sådan én har jeg i hvert fald i ærmet!

For 20-25 år siden, skulle vi holde juleaften
for mine forældre - for første gang i vores hjem!

Jeg troede jeg havde helt styr på det hele.
Det havde jeg sådan set også -
altså lige med undtagelse af TV-programmet og tiden!

På et tidspunkt - om eftermiddagen - holdt jeg
en lille pause i madlavningen,
og satte mig foran TV'et...

Dengang var der "Mens vi venter"
med bl.a. Jørgen Clevin's klippe-klistre-halløj
og andre hy-yyyggelige indslag.

Og så... startede:
SONJA's JUL
[Husker I Sonja fra Saxogade?]

Jeg har altid været helt vild med Sonja & Co.
specielt hendes skønne mor, Norma,
så jeg faldt fuldstændig i staver... og kiggede med!

Og glemte ALT om julemaden!

Så... anden blev sat i ovnen meget senere end beregnet,
og dén juleaften spiste vi "vist ret sent"...!

Mindes tydeligt min mor,
der rystede kraftigt på hovedet ad sin tåbelige datter,
som åbenbart mente, at Sonja fra Saxogade
var vigtigere end andestegen.

* * * * *

I dag spiser jeg slet ikke and juleaften.
Og heller ikke gås, kalkun eller flæskesteg!
[Så er dét problem lissom løst!]
Jeg spiser overhovedet IKKE KØD denne aften.
Dét emne kommer jeg ind på en anden dag...

* * * * *

Hvilke julebommerter har DU begået
i årenes løb?
Del dem meget gerne med os andre... ;-)

~ Glædelig 16. December ~
.
* * * * * * * * * * *
SMIL fra Lisbet
* * * * * * * * * * *



* * * * * * * * * * *
Deltag i min
* * * * * * * * * * * .
* * * * * * * * * * * * * * * * * *
Følg med i *LLL & Co.*s
hvor der åbnes en ny spændende låge
hver dag kl. 08:00
1.-24. December 2011
fyldt med julehygge:
D.I.Y., julemusik, opskrifter, tips og idéer.
* * * * * * * * * * * * * * * * * *

9 kommentarer:

  1. Ha, ha, god historie :-)

    Jeg smed engang i min iver for at rydde op skyen fra panden ud (nej, det var nok skyen fra andestegen), så min mand ikke kunne lave sovsen! Jeg var ikke særlig populær ;-)

    Sjovt, du nævner Sonja, for jeg købte dvd'en 'Sonja på Bornholm', der også indeholder 'Sonjas jul', i sidste uge, og det var et skøøøønt gensyn. Jeg var nemlig lige nøjagtig for lille til at se det, da det blev sendt (blev født samme år).

    Rigtig god jul :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  2. Hihi, sikke en dejlig historie :-) Min mand har fortalt en skøn historie om, da han var til juleaften hos sin morbror og tante De kunne ikke forstå, at flæskestegen aldrig blev stegt, selv om ovnen virkede fint - indtil det gik op for dem, at ovnen slukkede, når man slukkede lyset i køkkenet. Den juleaften fik de først julemad klokken 22:-)
    *Klem* og en dejlig dag til dig!

    SvarSlet
  3. UPS!!! Håber I klarede sovsen på anden vis! ;-)

    Jeg skal også ha' fat i "Sonja" på DVD, hvis jeg falder over den på tilbud. For mig er det også sjovt at genopleve stemningen fra dengang. Godt nok boede jeg ikke i København, men der er alligevel lidt hist og pist der vækker minder. Tror Sonja og jeg er lige gamle... nemli'!

    God jul til dig, Malene, og tak fordi du delte din julebommert med mig".

    *KNUS*

    SvarSlet
  4. *HAHA* Sjovt hstorie med flæskestegen og ovnen. Godt at de fik tjek på julestegen - selv om det blev lidt sent. :-D
    God dag og *KNUS* til dig...

    SvarSlet
  5. Kan faktisk ikke huske, om vi fik sovs - spiser aldrig sovs juleaften, da jeg kun spiser de brunede kartofler ;-)

    Ja jeg købte den også til kun 50 kr. i Superbest.

    Tak skal du have :-)

    Kh. Marlene

    SvarSlet
  6. Jeg har prøvet at salte sværen på flæskestegen så meget, at den blev super sprød men nærmest uspiselig...og så var der dengang, hvor alt strømmen gik juleaften så vi først fik mad ret sent haha

    Sonja kan du finde på det her link
    http://www.dr.dk/bonanza/search.htm?needle=sonja+fra+saxo&type=all&limit=120

    En dejlig aften til jer KNUS

    SvarSlet
  7. Sara Bournonville hansen17. december 2011 kl. 14.53

    jeg mindes en jule aften hos noget familie, hvor alle havde gemt lidt ekstra plads til risalamanden, for der var kamp om mandelgaven, men da alle havde fået anden gang og var ved at revne, og kun en lille skefuld var tilbage i skålen, sad ingen med mandlen, og den lille klat i skålen blev tjekket, heller ingen mandel, øv bøv den måtte være blevet spist... senere kom der et højt grin fra køkkenet, hvor den glemte mandel lå så fint og hyggede sig på køkkenbordet, hvem der havde glemt og ikke glemt er vist ikke så vigtigt, men øv hvor havde man ondt i maven.

    SvarSlet
  8. Bare sværen blev sprød... ;-) *hehe*
    Glemmer altid Bonanza... men TAK for påmindelsen, Gitte! *KNUS*

    SvarSlet
  9. *UPS!* Trak I så lod om mandelgaven, eller...?

    SvarSlet

Læg gerne en hilsen, hvis du kommer forbi.