søndag den 7. august 2011

Tilfældigt gensyn...

Forleden dag kom jeg tilfældigt forbi en forholdvis ny blog. På et af billederne var der en gammel reol, som i farten mindede mig om en tilsvarende reol, jeg har solgt i deFINEting.dk.

Et par dage senere lagde jeg atter vejen forbi bloggen, og min 6. sans sagde mig pludselig, at det MÅTTE være "min" reol, der stod dér. 50% sikker!

[ Anna W.'s fine reol ]

Jeg kan tydeligt huske, da jeg solgte den på Ledreborg Livsstil sidste år, 2010, og havde et svagt billede af hvem der købte den. At pigen bag bloggen bor i Roskilde (tæt på Ledreborg Slot), gjorde ikke mine formodninger mindre. 75%...!

Så - jeg lagde en kommentar på bloggen og spurgte, hvor reolen var købt. "På Ledreborg Livsstil" lød svaret... Okay, nu var jeg 95% sikker på, reolen var købt hos mig...!

[ Min reol på Ledreborg Livsstil 2010 ]

Jeg ta'r altid fotos af mine stande - på kryds og tværs - når jeg deltager på markeder og messer, og fandt hurtigt mappen med digi-fotos fra Ledreborg Livsstil 2010 frem. Sammenlignede detaljer på "de to" reoler, hvor hjørner, samlinger etc. er identiske... så dér blev jeg 100% sikker i min sag!

[ FØR / NU ]

Som det fremgår af billederne, så har reolen fået en gang maling; bl.a. har lågen fået en smuk, turkis farve og ny knop, og den er blevet super fin!

Det er yderst sjældent jeg genser de varer, jeg sælger i mine webshops, da de tit og ofte bliver sendt til Jylland, Fyn etc. - el. solgt til nordmænd og svenskere på Livsstilsmessen, så det var rigtig sjovt at opdage reolen på bloggen...!

Tak til Anna W., fordi jeg må bruge dit foto til denne post. 

God søndag i det regnvåde,
blæsende Danmark...
med solglimt!

lørdag den 6. august 2011

Sten med humor...

Er lige kommet hjem efter en rigtig dejlig dag i Jyllinge. 2 x fødselsdag i familien! Efter kagebordet blev det til en {tiltrængt} gåtur til Roskilde Fjord, hvor vi kom forbi en villa med et humoristisk indslag i forhaven, nemlig en vejrsten...

Og hvad ER så en vejrsten? For 12 timer siden anede jeg det ikke, og hvis du heller ikke har set en sådan én før, så kommer svaret her:


Rigtig god humor!

fredag den 5. august 2011

Pudderkvast...

...var min første tanke, da jeg så denne smukke sommerasters:



Først så jeg blomsten på planteskolen, hvor jeg købte en enkelt for 30 kr.. En halv time senere kunne jeg købe 2 stk. for 25,- kr. hos min lokale Spar-købmand. Lidt absurd, ik'? Investerede selvfølgelig i 2 mere...!

~ God weekend ~

torsdag den 4. august 2011

Knæk koden...


Hvis du er på Facebook, så ser du måske denne "kode knuser", som en del har i deres status i dag... Hvis ikke, så får du den altså lige her, for den er nemlig ganske sjov...!

 * * * * *

H15 M3554G3 53RV35 T0 PR0V3 H0W OUR M1ND5 C4N D0 4M4Z1NG TH1NG5! 1MPR3SS1V3 TH1NG5! 1N TH3 B3G1NN1NG 1T W4S H4RD, BUT N0W, 0N TH15 L1N3, Y0UR M1ND 1S R34D1NG 1T 4UT0M4T1C4LLY W1TH PR4CT1C4LLY N0 TH1NK1NG 1NV0LV3D. R1GHT? B3 V3RY PR0UD ! Y0U D35ERVE 4 P4T 0N TH3 B4CK!

* * * * *

Knækkede du koden?
Kunne du læse teksten?
Så klap dig selv på skulderen! :-)

~ Have fun ~

Taget på fersk gerning...

...sovende på bordet i drivhuset!

Hun hygger sig rigtig, den lille kat, Hr. Emilie... (i daglig tale Mis/Misser)!


Siden hun lavede et lidet lækkert stunt med en parteret fugl i drivhuset, har "Hotel Glashus" ellers været lukket for den firbenede logerende, men hun har selvfølgelig fået serveret mad flere gange dagligt, og er blevet kløet bag ørerne og nusset og underholdt. 

I disse dage hvor det har været rigtig varmt, har dørene til drivhuset stået på vid gab... for at lukke nogle af de 40°C ud igen! Og så ER det altså fristende for en lille kat - mæt og godt tilpas efter aftensmaden - at snuppe sig en lille lur "med overblik"... på bordet... i glashuset!


Om lidt får hun sin "aftenmælk", og så bli'r der lukket til drivhuset for natten. Så kan hun sove på høloftet (hvor hun ind mellem har opholdt sig de seneste 7 år) el. på hynden (som min mand nok så sødt har lagt til hende) på brændestakken i brændeskuret.

Og i morgen tidlig, når vi står op, kan vi være visset for, at der ligger en lille sort/brun/hvid klump på vores trapperist og venter på morgenmaden... med et mia-aaaw!

Der er ikke noget, der umiddelbart tyder på, hun har planer om at flytte hjem til nabogården igen...! ;-)


Høst med højt til loftet...

Herude på landet i Tokkerup er vi omkranset af marker, og der er i disse dage livlig aktivitet mod alle verdenshjørner. Landmændene har kørt de store maskiner ud af hangaren og høster på livet løs.

Her er det naboen, som høster sit korn lige nord for os, og som man kan se, er her dejligt højt til loftet!


 ~ Nyd dagen ~
...og solen mens den er her!

onsdag den 3. august 2011

Til salg: Retro Sengesæt

Super lækkert retro sengesæt med patchwork-mønster i de skønneste retro-farver sælges. Find det i min blog shop:


~ Nyd dagen ~

mandag den 1. august 2011

Gratis blomsterfrø

* UDSOLGT *

Måske har du allerede set mit indlæg fra Maj måned om mine fantastiske LUPINER i haven? [ Hvis ikke, så kan du læse/kigge med her ].

Lupinerne er nu i gang med at mangfoldiggøre sig yderligere i haven, hvor frøene springer lystigt omkring, når solen varmer bælgene og de åbner sig med et "blop". 

Lupinerne er smukke, og jeg har simpelthen fået lyst til at dele dem med mine trofaste læsere af bloggen... ikke blot via fotos, men via GRATIS FRØ, som I kan plante i jeres egen have el. i krukker på altanen!

Start dit egen Bollywood Lupin-bed med ægte frø fra
The Bollywood Garden

Lupiner kan med fordel sås i haverne NU! - men frøene kan også gemmes til næste forår, hvis du hellere vil vente med at putte dem i jorden.

En pose indeholder ca. 200 frø i assorterede farver: Alle mulige variationer og kombinationer af pink, rosa, lilla, hvid, gul, orange, laks, blå...

Frøene er som skrevet GRATIS, men.... I skal altså selv betale forsendelsen, og det kan gøres enten ved at sende mig en frankeret svarkuvert (porto: A-post 8.- kr. / B-post 6.- kr.) el. ved at overføre kr. 10.-* til min PayPal-konto.

*Danmark: 10.- kr. / Europe: 13.- Dkr. / Rest of the World: 15.- DKr. Foreign followers: PayPal only.

Og så skal man være tilmeldt som FAST LÆSER af min blog. Er du ikke allerede tilmeldt, så er du kun ét klik derfra...! :-)

Sådan gør du:
Hvis du er interesseret i en pose frø, så send mig en mail på lisbet(snabel-a)lisbet.dk med teksten "Bollywood Lupiner" i emnelinjen, så sender jeg dig nærmere info. (adresse el. PayPal-konto).

Jeg sender frø så længe lager haves, og jeg har frøposer til de første 20 som henvender sig...! Frøene bliver uddelt iflg. først-til-mølle-princippet!

[Lagerstatus 18. august 2011]:
Der er ikke flere poser tilbage...


OBS! 1 pose frø pr. læser/adresse!

[ Frøene er gratis - du betaler kun forsendelsen! ]

Når du har modtaget frøene, vil det være rigtig hyggeligt, hvis du laver indlæg på din egen blog med dine nye Bollywood Lupiner... når du får dem sået og de begynder at spire/vokse/blomstre...!

Og så vil jeg selvfølgelig blive mægtig glad, hvis du vil gøre lidt reklame for Bollywood Lupinerne [og *LLL & Co.*] via et indlæg på din blog. Til dét formål er du meget velkommen til at benytte et af billederne herover el. fra mit første indlæg om lupinerne. (Alternativt sætter du mig nok på din blogroll - hvis jeg ikke allerede er der i forvejen...! ;-))


~ Nyd dagen ~


OBS! OBS! OBS!
Loppe, fra Loppes ting og sager, skrev i en kommentar, at der var lidt "Bollywood-effekt" over mine fotos af lupinerne, og således fik de deres navn
"Bollywood Lupiner"
som nu hænger uløseligt ved...!
Tak Loppe, for inspirationen!
(Læs Loppes kommentar her)