mandag den 30. september 2013

[ VIND ] Lækre sager fra Lisbeth Dahl Interior ...

{ Konkurrencen er slut }
- se vinderen her -


I samarbejde med Lisbeth Dahl [Brugskunst - Livsstil - Accessories ] har jeg hermed den store fornøjelse at bortlodde en lækker pakke med kreative sager til én af mine heldige, trofaste læsere.

Pakken består af:

• Metal-æske med stempler og stempelpude, "Tivoli"
• Notesbog, "Tokyo"
• Penalhus (også velegnet til hæklenåle etc.), "Tokyo"
• Metal-æske med 12 farveblyanter, "Tokyo".

Du kan se nærmere på tingene her: 
| Stempler | Notesbog | Penalhus | Farveblyanter |

Vil du deltage i lodtrækningen, så kan du vælge fra 1 - 5 lodder:
Husk at oplyse i din kommentar, hvor mange lodder du deltager med.

Konkurrencen slutter ...fredag den 11. Oktober 2013 kl. 12:00, hvorefter vinderen findes og oplyses her på bloggen senere samme dag. Du skal selv huske at tjekke, om du bliver den heldige!

~ Held og lykke! ~

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

søndag den 29. september 2013

Triple-E på Langelinje ...

For en uge siden ankom verdens største containerskib, Majestic Mærsk, til Langelinje, og det har hele ugen været et kæmpe tilløbsstykke for såvel københavnere, som folk "udefra" ...

Manden min var ombord på skibet i torsdags, men jeg kunne godt nøjes med at opleve det udefra (og dermed undgå de lange køer), og i går fik jeg så muligheden, da vi på en skøn sensommer lørdag eftermiddag kørte til København.

Skibet var en storslået oplevelse, og det blev selvfølgelig fotograferet fra alle tænkelige vinkler! [Og så er der dømt billed-spam, selv om jeg kun viser et lille udvalg ...]








 

 






Vejret var HELT perfekt til en københavnertur, og himlen var i dagens anledning malet "Mærsk-blå".

Her i weekenden har vi passet nevøens hund, verdens sødeste Mikkel. Heldigvis går de to hunde så fint i spænd, og vi havde alle fire en dejlig dag ved vandet i storbyen.

[ Besøg skibets website her ]

Har du også lagt turen forbi Langelinje i denne uge?

~ Nyd søndagen! ~

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

lørdag den 28. september 2013

Her er en idé ...


Her er en idé ...

Lad os købe vores julegaver hos små, lokale handlende og selvstændige erhvervsdrivende. For eksempel hos naboen, som har en internetbutik, en lokal kunsthåndværker, som designer smykker, hos den charmerende lokale blomsterbutik, eller hos den lokale bager med de hjemmebagte kager, boller og chokolade. Hos dem som driver en café eller en frisørsalon. Sørg for at vores penge går til individuelle mennesker i stedet for internationale virksomheder. På denne måde vil flere små handlende få en bedre jul. Støt rigtige mennesker!

Del meget gerne dette budskab på din blog og/eller Facebook etc., hvis du synes, det er en god idé at bakke op om lokalsamfundet. [Kilde]

Ovennævnte idé og tekst kan jeg ikke tage æren for (ud over oversættelsen), da det er spottet på Facebook - på engelsk, men jeg synes, det er absolut værd at dele. Som lille, selvstændig erhvervsdrivende, behøver jeg jo nok ikke tilføje, at jeg synes, det er en fantastisk idé, forfatteren af teksten har fået.

Okay - der er jo hele 3 mdr. til jul, men inden vi får set os om, så banker den på døren, og hvis vi skal følge idéen, og evt. bestille special fremstillede gaver, så er det ikke spor for tidligt ...

~ Nyd lørdagen! ~

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

fredag den 27. september 2013

Papirbolde ...



De er helt skønne, disse papirbolde af harmonikapapir, og jeg har selvfølgelig ikke kunne lade være med at købe nogle i forskellige størrelser [i Søstrene Grene og Lagerhaus] ...

MEN(!)

Jeg aner simpelthen ikke, hvor jeg skal gøre af dem. Synes ikke jeg kan finde en egnet plads til dem nogen steder.

Måske I har nogle gode forslag? Hvor har I selv hængt/lagt dem?

~ Nyd weekenden! ~

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

torsdag den 26. september 2013

Smash-hvaffor-en-booking?


Når jeg bliver præsenteret for nyheder i den kreative verden, så er jeg {for det meste} meget nem at begejstre!

Og det var lige præcis, hvad der skete forleden dag, da jeg så et indlæg på bloggen "Mit krearum [min kreativitet]".

Susanne Randers fortalte i sit blogindlæg om, hvordan hun havde været på workshop i "SMASHBOOKING" ...

Min første tanke var: Smash-hvaffor-en-booking? - men jeg blev hurtigt meget klogere på ordets betydning ... og jeg var solgt!

Så nu har jeg bestilt mit første eksemplar online, og glæder mig til at modtage pakken med posten (fra USA) og komme i gang. Og så skal der såmænd nok dukke flere indlæg op her på bloggen om emnet.

Er ordet SMASHBOOKING også nyt og ukendt for dig? - og er du nysgerrig efter at vide, hvad det er, jeg skriver om her? - så kig forbi Susannes inspirerende blogindlæg. Men lad mig li-iiige forberede dig: Der er stor fare for, at du også bliver inspireret af det {her i DK} nye, smarte koncept ... ;-)

~ Nyd dagen! ~

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin




mandag den 23. september 2013

Vil du vinde 1 kg stof?


Da jeg forleden dag skulle kigge efter stof til et lille sy-projekt, fandt jeg ud af, at jeg har masser(!) af fint og farverigt stof på mit private lager. Stof jeg har købt gennem årene ... og der er meget mere, end jeg selv sådan lige "står og skal bruge".

Derfor fik jeg lyst til at dele ca. 1 kg. stof med en af mine kreative medbloggere eller gæster her på *LLL & Co.*, og lavede en blandet pakke.


Stofpakken indeholder i alt 41 forskellige stykker stof: Stribet/ternet/prikket/blomstret - fra DK, USA og Frankrig ... små stykker og pænt store stykker. Lækkert og helt og aldeles nyt/ubrugt (og fra et 100% røgfrit hjem)! Det meste stof er i bomuld.

Stoffet egner sig perfekt til patchwork og små/mindre syprojekter - men syr du alle stykkerne sammen, kan du også sagtens få en stor, flot plaid!

Stoffet kan selvfølgelig også anvendes til billeder/collager og andre krea-projekter, hvor man ikke skal sy.


For at deltage i konkurrencen om stofpakken, skal du ...

Følge *LLL & Co.* på Bloglovin'
..OG
Lægge en kommentar under dette blogindlæg, hvor du fortæller, hvad du kunne tænke dig at anvende stoffet til (med andre ord, er det ikke nok, at du bare skriver, "jeg er med" ...)

Hvis du har lyst til at DELE konkurrencen på din blog, Facebook etc., bliver jeg super-elefantastisk-glad. Du må flashe billederne herover, alt det du vil! Du må selvfølgelig også hellere end gerne følge *LLL & Co.* via Facebook, tilføje bloggen på din blogliste o.s.v.. Det giver rigtig god karma ... OG en overraskelse eller 2 med i pakken, hvis vinderen har linket fra sin blog!

Konkurrencen slutter 1. November 2013 og vinderen offentliggøres så vidt muligt samme dag. Husk selv at tjekke, om DU bliver den heldige! 

Vil du være med?
Det håber jeg, og jeg glæder mig til at læse alle jeres {garanteret} spændende idéer!

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

fredag den 20. september 2013

20 x LLL ...


Hopper med på en "Q&A"-leg her i Blogville. [Det er vist første gang i min blogger-tid, jeg besvarer denne slags spørgsmål ... Hvis ikke - så har jeg lykkeligt glemt det!]

Hvis du også vil lege med, kan du finde spørgsmålene nederst i dette blogindlæg - lige til at markere/copy/paste.

OBS! For god ordens skyld, så er det IKKE mig, der har fundet på spørgsmålene!

Here we go:

01. Kan du lide kinesisk mad?
Ja! Dybstegte rejer, sur/sød-sauce og ris ... Yummy!!!

02. Kan du lide kaffe?
En alm. kop kaffe: NEJ! En cappuccino: Ja, på café (men det sker meget sjældent). Foretrækker cola light og kildevand ... og vin.
Kaffe DUFTER skønt! - men jeg har aldrig rigtig fattet, hvordan man kan drikke spandevis af netop dén opløsning.

03. Sover du på en speciel måde?
Aner det ikke. Jeg sover jo!

04. Kan du spille poker?
Jeps! Online poker ... men kun med virtuelle penge!

05. Vil du have børn?
Spørg mig igen i mit næste liv ...!

06. Har du nogensinde været i en ambulance?
Sygt spørgsmål! :þ

07. Foretrækker du havet eller en pool?
Havet ... MIDDELHAVET! H-a-d-e-r at bade i et mix af klor og urin!

08. Hvad bruger du flest penge på?
No doubt: Mad, mad ... og mad!

09. Hvilket TV-program eller serie er din favorit?
Alt for mange - hvis man spørger manden min ... Skod-TV hitter!

10. Hvem er den sjoveste person du kender?
Hvis kender er lissom i k-e-n-d-e-r (personligt), så må det ubetinget være min gode ven Martin, som løber af med prisen, når han giver den som Oda (sofistikeret søster til Gertrud i "The Julekalender" ...) 'kæft han er sjov(!!!)

11. Hvordan er din ringetone?
Lav!

12. Ejer du noget tøj, fra da du var barn?
En skø-øøøn lyserød kjole fra jeg var ca. 10 år og min ruskinds-flyverhjelm (fra jeg var endnu yngre) ...

13. Beskriv en ting som er rød og tæt på dig.
Etiketten på en Coca-Cola ... Glemmer lige de "nye kostråd" for en stund! ;-)

14. Flirter du meget?
Det må mine omgivelser være MEGET bedre til at svare på ...!

15. Ved du hvordan man skifter dæk på en bil?
Ja! Men hvad har man egentlig mænd til? Netop!

16. Hvilken bog var den seneste du læste?
"Fine & farverige FIRKANTER - du selv kan hækle ..." En af de bedste bøger e-v-e-r-!!! (Jante go home!)
  
17. Læser du avis?
Læser og læser ... Ser/lytter til masser af nyheder på TV, og følger med i nyhederne online.
  
18. Synger du i bilen?
Det hænder ... og det lyder sk*de godt! :-D

19. Kan du danse tango?
Kan man svare på det, når man aldrig har prøvet?

20. Er du glad?
Er glad for der kun er 20 {skøre} spørgsmål! ;-)

Voilá!

Du kan se flere Q&A her og her ... Deltager du også med et blogindlæg med ovennævnte Q&A, og vil du ha' linket med her i mit indlæg, så skriv det i din kommentar.

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

Q&A-leg (spørgsmål) - copy/paste:
01. Kan du lide kinesisk mad?
02. Kan du lide kaffe?
03. Sover du på en speciel måde?
04. Kan du spille poker?
05. Vil du have børn?
06. Har du nogensinde været i en ambulance?
07. Foretrækker du havet eller en pool?
08. Hvad bruger du flest penge på?
09. Hvilket TV-program eller serie er din favorit?
10. Hvem er den sjoveste person du kender?
11. Hvordan er din ringetone?
12. Ejer du noget tøj, fra da du var barn?
13. Beskriv en ting som er rød og tæt på dig.
14. Flirter du meget?
15. Ved du hvordan man skifter dæk på en bil?
16. Hvilken bog var den seneste du læste?
17. Læser du avis?
18. Synger du i bilen?
19. Kan du danse tango?
20. Er du glad?

onsdag den 18. september 2013

Smukke gamle mursten ...


Vi er ved at få restaureret den ene gavl på det gamle hus/stalden her på matriklen. Det bliver SÅ godt, når den står færdig, da den gamle - mildt sagt - ikke var noget kønt syn!

En stor del af murstenene fra nedrivningen har de to flittige mænd i mit liv (min far og manden min) brugt oceaner af tid på at rense, fordi de skal genbruges til den nye ydermur.

Men - jeg kan næsten ikke bære tanken om, at disse smukke gamle, håndstrøgne mursten med den fineste patina - og nogle med håndaftryk - skal "mures inde" i stedet for at blive brugt til andre, fuldt synlige formål.

Det er i øvrigt præcis samme slags mursten, jeg har lagt som gulv i drivhuset, hvilket de er helt perfekte til:





Heldigvis er der mange mursten [over 1000 stk.], og flere end der skal bruges til gavlen, så der bliver en pæn bunke tilovers, som jeg kan anvende til andre projekter, hvis jeg får en idé eller to. Og lur mig om ikke der dukker noget op ...!

Har du nogle gode forslag til, hvad man kan bruge murstenene til?

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin