I flere dage har vi talt om, at vi ville tage på en hyggetur til Malmö, men vejrguderne (læs: Meterologerne på TV og hos DMI) har konstant talt om masser af regn i bl.a. Skåne og Østsjælland. Vi har de pågældende dage blot fået et par dråber regn her i Tokkerup i en sen aftentime, så lørdag blæste vi på alle udsigter, startede Suzukien og kørte mod øst.
Kun iført en let, æmeløs sommerkjole og klipklapper (Fl. var en anelse mere fornuftigt klædt, skulle det vise sig) kørte vi fra et varmt(!) og solrigt Tokkerup. Da vi nåede til Øresund så det lidt mere gråt ud, men stadigvæk okay...! Så passerede vi tunnelen... og broen, og da vi havde fået det skånske land under bildækkene, var sommeren pist VÆK forsvundet(!) Hmmm...!
Det første vi blev mødt af, da vi ankom til Malmö var politibiler og politi i STORT ANTAL(!) - og en stor gruppe højtråbende, larmende fodboldfans...! Dobbelt-hmmm...!
Det blev til en hurtig shoppetur i Lagerhaus og Indiska, inden vi indtog frokosten på vores stamrestaurant, Steakhouse, på Lilla Torg... udendørs selvfølgelig (fordi: Det er for pokker da sommer!). Vi havde kun lige akurat fået serveret maden, da det begyndte at REGNE... så vi måtte flytte til et andet bord, hvor parasollen dækkede bedre! Tredobbelt-hmmm...!
På hjemvejen smuttede vi forbi Mobilia, for at shoppe lidt fødevarer i ICA, bl.a. sødt svensk brød og den svenske udgave af rejesalat, Skagenröra, som smager himmelsk.
Og så gik det tilbage over Øresundsbroen, hvor vi atter blev mødt af... ta-daaaaaa: SOL OG SOMMER...!
[ På vej tilbage til Danmark... midt på Øresundsbroen. Man ser tydeligt hvordan det lysner forude! ] |
Denne sommer har vi tilbragt det meste af ferien hjemme i Tokkerup, så vi kunne godt ha' ønsket os li-iiidt bedre vejr og li-iiidt mere fred og idyl, nu hvor vi endelig havde taget os sammen til at baske med vingerne, men... det var nu alligevel hyggeligt og rart at få lidt luftforandring - trods alt!
~ God søndag ~