Viser opslag med etiketten Tips og Tricks. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tips og Tricks. Vis alle opslag

fredag den 30. januar 2015

De smukke (lange) hyacinter ...


Hyacinterne i vores varme stuer har det med at få meget lange stilke, så blomsterne vælter - med mindre de står i et højt glas el. lign., hvor de får støtte.


Jeg gør det, at jeg klipper de lange stilke med blomster af og sætter dem i en vase med vand.


Ofte gemmer løgene på endnu en hyacint, og når den første blomst fjernes, bliver der plads (og energi) til, at den nye blomst kan udfolde sig og blive lige så flot som den første.

Det er nøjagtig samme skål med hyacinter, du ser på første og tredje foto herover, den eneste forskel er, at det første foto viser 1. hold blomster, og det tredje foto viser 2. hold blomster. Fire ud af de 5 løg gemte på en extra blomst.

Hyacinterne i vasen er det første hold, afskåret og sat i min yndlingsvase.

Lige nu har jeg dermed 2 x hyacinter, der pynter i stuen: Vasen på sofabordet og skålen på spisebordet. Det er lidt ligesom at købe to og kun betale for en: Two-for-the-price-of-one.


*SMIL*
fra Lisbet

----------------------------------------------------------------------------------------------
Use code LARSEN10 for -10% OFF everything in the webshop, www.puravidabracelets.com
----------------------------------------------------------------------------------------------

torsdag den 6. november 2014

Tips og Tricks: Gør rent med bagepulver ...


Et af de bedste rengørings-tip, jeg kender, handler om noget så simpelt som BAGEPULVER ...!

Kom en spiseskefuld bagepulver (eller 2) i din køkkenvask, kom lidt vand (eller eddike) på en rengøringssvamp og skur vasken. Skyl efter med vand (gerne kogende), tør af med en ren klud, og du har den flotteste, rene og skinnende vask, hvad enten den er af zink eller porcelæn.

Siden jeg fik kendskab til bagepulverets magiske egenskaber, har jeg ikke anvendt div. mere el. mindre giftige rengøringsmidler i vasken i køkken og bryggers, og det er en extra herlig tanke, når man bor på landet, som vi gør, hvor vandet fra husholdningen løber direkte ud i åen.

Prøv det! God fornøjelse.

*SMIL*
fra Lisbet

----------------------------------------------------------------------------------------------
Use code LARSEN10 for -10% OFF everything in the webshop, www.puravidabracelets.com
----------------------------------------------------------------------------------------------

onsdag den 4. december 2013

[TIP] Få styr på alfabetet ...


Forleden dag fandt jeg et alfabet sæt (til fondant) i Søstrene Grene. Super heldigt - for det var lige, hvad jeg stod og manglede! Nu hvor jeg skal tage det i brug (ikke til fondant/kager men til ler), får jeg pludselig endnu flere grå hår i hovedet, end jeg har i forvejen ...

Fordi: Først er der forarbejdet med at klippe bogstaverne fra hinanden, og dét er helt okay (fik ikke taget foto af bogstaverne, inden de blev skilt ad - så ikke just, at de kandiderede til et blogindlæg). Men ... så er det, tanken slår mig, hvordan pokker får jeg styr på bogstaverne, når jeg skal bruge dem - og ser med gru irritation i øjnene, at jeg kommer til at spilde a-aaalt for lang tid på at vende og dreje hver eneste lillebitte, gule dims, for at finde det rette bogstav. Hmmm ...!

MEN(!) - så får jeg en lys idé, som tager mig ca. 10 minutter at udføre, og som med garanti har sparet mig mange minutter og for ditto grå hår. Nu er der simpelthen bare styr på hele alfabetet - og tallene med!







Jeg har taget det transparente "låg" fra indpakningen, klippet det overflødige væk, kørt baner af "Roll on tape" hen over bunden, og sat bogstaverne op i alfabetisk rækkefølge. Bum!

Så enkelt kan det gøres, og du er mere end velkommen til at gøre mig kunsten efter!

Og nu vil jeg gå i gang med at lege arbejde med ler OG bogstaver ...! Nårh nej - jeg skal lige sy-i-papir først! Har mange bolde i luften forud for et julemarked! ;-)

~ Nyd dagen! ~

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

mandag den 15. juli 2013

[ TIP ] Perler ... D.I.Y.

At lave perler af knæk-sugerør er ingen nyhed, og jeg hverken kan eller vil tage æren for opfindelsen ... Faktisk var det hos hende her, jeg så det første gang for et par måneder siden.
.

Teknikken blev afprøvet her i huset, og det så sådan ud:
.
.
  • Sugerørene klippes i stykker på ca. 1 cm.
  • Sættes på en bageplade beklædt med bagepapir - husk afstand mellem stykkerne.
  • Sæt pladen i ovnen ved 200° ca. 5 minutter eller til "perlerne" er flade.
.
[ TIP ]
.
Da jeg klippede i sugerørene, hoppede og sprang de små stykker omkring mig, og landede bl.a. på gulvet. Dét løste jeg ved at klippe indeni en plastikpose. På den måde kan man se, hvad man foretager sig/klipper i, samtidig med at stykkerne kan være lige så livlige, de har lyst til - de bliver i posen!
.
.
Nu har vejrmændene m/k godt nok lovet sommervejr den kommende uge, så tiden er evt. ikke til indendørs sysler og D.I.Y., men ... lur mig om ikke det bliver regnvejr igen på et tidspunkt! ;-)
.
*SMIL*
fra Lisbet
.
Follow on Bloglovin

onsdag den 22. maj 2013

Detaljer der tæller...


I min verden er det vigtigt, at der bliver kælet for detaljerne!

F.eks. er det en  cool detalje,
at kunne medsende matchende visitkort,
når jeg sender post til vinderne
af mine konkurrencer...

Og har jeg en stand på et marked,
er det også et stort plus,
at kunne dele ud til højre og venstre af prof. visitkort!


Igennem flere år har jeg gjort stor brug af
til især postkort og visitkort...
men også andre ting har de udført for mig/os,
f.eks. adresselabels og fotobøger.

Kvaliteten er altid super,
og prisen er så lav, at alle kan være med!

I dag har jeg fået 1000 visitkort leveret
+ 148 adresselabels, 10 postkort,
1 nøglering og 1 kuglepen...
Alt sammen med eget design
for KUN 189,- kr. inkl. forsendelse.

Ren foræringspris!

Står du og skal bruge en stak visitkort,
så kan jeg kun anbefale Vistaprint!
(Og NEJ(!) jeg er ikke blevet betalt for at reklamere -
men deler gerne ud af egne, gode erfaringer...!)

~ Nyd dagen! ~
- og regnen (den er god for årets jordbærhøst!)

*SMIL*
fra Lisbet


--------------------------------------

Deltager du i KONKURRENCEN om en cool hæklepakke?
Klik på billedet herunder for at være med.

mandag den 20. maj 2013

At vinde et garnnøgle


Du kender det helt sikkert godt:

Det er ikke altid lige nemt at finde
garnenden inde midt i et nyt garnnøgle,
og så snupper man da bare den yderste ende,
med det resultat at garnnøglet ligger og ruller rundt
- og det er mega irriterende!

Derfor:
Brug 5 min. på at vinde din egen garnnøgle!
Det er så-ååå nemt...



Jeg har anvendt en hæklenål 12 mm til at vinde garnet på

(A) Læg garnenden ned langs hæklenålen
(B) Sno nogle gange omkring garnende/hæklenål
for at "låse" garnet fast
(C) Fortsæt med at sno rundt og rundt
(D) På et tidspunkt begynder du at vikle på skrå,
og drejer hæklenålen jævnligt.

Til formålet kan du bruge stort set hvad som helst,
at vinde garnet på (tyk strikkepind, sammenrullet karton etc.),
så længe det er muligt
at trække det færdige garnnøgle af til sidst.

~ God fornøjelse! ~

*SMIL*
fra Lisbet


--------------------------------------

Deltager du i KONKURRENCEN om en cool hæklepakke?
Klik på billedet herunder for at være med.

mandag den 7. januar 2013

[ Krea TIP ]

Murersnor


Hvis du arbejder med murersnor til krea-projekter
så hænder det evt. fra tid til anden,
at du river dig i håret og har de store gloser fremme, 
fordi det driller dig noget-så-gevaldigt,
når du skal trække en perle eller to 
på den genstridige snor...

Morersnoren flosser, er for tyk etc.

Løsningen er...
et lille stykke ståltråd (f.eks. vindseltråd).

Ca. 20 cm ståltråd, bøj det på midten,
læg murersnoren imellem i den bøjede ende,
stik begge ender af ståltråden igennem hullet på perlen
og træk murersnoren igennem.

Måske skal du trække li-iiiidt extra til
for at få det igennem.
Brug evt. en fladtang til at holde på ståltråden,
mens du trækker,
hvis snoren er for genstridig...


Hvad enten perlen skal sidde på en dobbeltsnor (som på fotoet)
el. en enkelt snor, så er princippet det samme.
Ved enkelt snor trækkes den ene ende af snoren
blot helt igennem perlen,
mens du holder godt fast i den anden ende.

Selvfølgelig er der grænser for,
hvor småt perlens hul må være
- vi kan jo {desværre} ikke trylle -
og der er jo også forskel på tykkelsen på murersnor,
så... prøv dig frem!

OBS!
HUSK MIN NEON-GIVE AWAY!!!

~ God krea-lyst! ~

*SMIL*
fra Lisbet

torsdag den 20. december 2012

{ TIP } Få styr på båndet


Gem de fineste bånd og papirer
fra julens gaver.

Det kan altid bruges til ét el. andet krea-projekt...
el. en ny gave!

Rul båndet omkring gammeldags tøjklemmer.
Det er både praktisk og ser sødt ud!
[Luk rullen med en knappenål el. et stykke tape.]

De gammeldags klemmer forhandles bl.a. hos

~ Nyd dagen! ~

*SMIL*
fra Lisbet

onsdag den 4. april 2012

Personlig kalender

- lige til at
konfigurere, downloade og printe...
HELT GRATIS!
.


Konfigurer farver, logo, vandmærke/motiv, overskrift etc.
og indsæt alle dine personlige mærkedage!

Til slut downloader du kalenderen (PDF-fil),
som kan printes.

Alternativt kan du tage et screenprint af kalenderen,
lægge det ind i et tegneprogram, gemme det som f.eks. JPG-fil,
og anvende kalenderen som tapet på dit skrivebord!

• • •

I programmet kan man vælge 1 måned pr. side,

så det er muligt at lave en årskalender
med et nyt motiv for hver måned.
God gaveidé!

.
Lav din personlige kalender på
kalendersiden.dk
Det er super nemt... og rigtig smart!
.
*SMIL*
fra Lisbet

fredag den 17. juni 2011

Skør men effektiv!

Forleden dag købte jeg et smukt eksemplar af min yndlingsblomst, GERBERA, og til den nette sum af 45 kr. (for en bette potteplante) skulle den gerne holde og se pæn ud i nogen tid...! 

Af erfaring ved jeg, at man skal huske at vande sine Gerbera, ellers falder de hurtigt sammen og "knækker" i stilken... og selv om jeg syntes, jeg havde været flink med vandkanden, skete dét selvfølgelig igen: En smule uopmærksomhed, og de smukke blomsterhoveder hang nede om stilken! Hmmm...

[ Gerbera i køkkenvinduet
De ser jo fine og ranke ud...
Men det er snyd!!! ]

MEN(!) så fik jeg en idé... godt nok en SKØR én af slagsen, men bestemt også en EFFEKTIV én! Se blot her:

[ På afstand ser man det ikke, men tæt på... ]

Et par grønne sugerør, halveret, klippet op på langs og klemt omkring stilkene, hvor de passer som hånd i handske! WOOHOO!

Hvor KØNT det er kan næppe diskuteres [det ser jo ikke super godt ud close-up], men på afstand lægger man faktisk ikke mærke til det.

Lidt genial har man vel lov at være en gang imellem, ikk'? Georg Gearløs... GO HOME! ;-)

Håber du kan bruge idéen!