fredag den 25. april 2014

Tingfinder - Walk and find ...





Instagram har jeg sat gang i en aktivitet, som jeg nu vil sprede videre til Blogville og Facebook.

For at starte med begyndelsen:

Instagram er der en kvinde, #virgin_honey, som er mester i at samle skrald og andre ting og sager, når hun er ude i naturen, specielt ved havet og div. floder. Af tingene, hun finder, fremstiller hun de smukkeste og mest enkle og effektfulde collager. Meget inspirerende!

Det hænder ikke så tit, jeg selv går tur ved vandet ... men så en dag, da jeg var ude på en af mine gåture i skoven og på landevejen, lå der pludselig en refleksbrik for mine fødder. Først passerede jeg brikken, men {PLING} så fik jeg idéen, vendte om og samlede den op ... og SÅ fik min inspiration fra virgin_honey ellers frit løb: Jeg begyndte at kigge mig om efter småting, der af uforklarlige årsager var landet i naturen ...!

Da jeg kom hjem lavede jeg min første collage (ses på det midterste foto). Dagen efter var jeg ude på en længere tur, og kom hjem med en hel posefuld af farverige fund! (Dem vender jeg tilbage til en anden dag.) Det nederste foto, af et blåt glasskår, et bemalet stykke beton og en duefjer, er ting jeg fandt på en kort gåtur til skoven for at par dage siden. 

Det øverste billede har jeg postet på Instagram, og flere har fulgt min opfordring til at gå på "skattejagt" i vejkanten, på stranden etc. og har postet fotos.

Har du lyst til at lege med, så er det bare med at komme ud i naturen og have øjnene (og en pose) med dig ... Lav en collage af herlighederne, tag et foto og post det på:

• Instagram hashtag #IG_Thingfinder 
• Facebook hashtag #FB_Thingfinder
• Blogville tag Blog-Thingfinder el. Blog-Tingfinder

Det er dejligt at gå en tur bare for at gå, men har man en agenda - er man på udkig efter noget - så bliver det altså en lille smule sjovere!

----- Opdatering 30/4/2014 -----

Blogs der er med i legen:
Hannes blog Feeling Good


Er du også med, så indsæt linket i en kommentar herunder, så føjer jeg det til listen!

--------------------------------

~ Nyd dagen ... og naturen! Held og lykke på skattejagten! ~

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

tirsdag den 15. april 2014

Blå ...


Solen skinner og himlen er blå ... men det blæser 127 pelikaner herude på landet i Tokkerup, så det er ikke en mulighed at opholde sig udenfor - med mindre man vil redde sig (endnu) en forårsforkølelse og 6 ugers hoste ... (jeg takker nej i denne omgang ;-))

Bonus info:
Fotoet er taget med iPhone 5s, uden filter.


Nyd dagen!

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

lørdag den 12. april 2014

eBay tip: Billig knaptang


Mit seneste køb på eBay.com:

Knaptang + 150 hele sæt runde plastikknapper for ca. kr. 80,- inkl. forsendelse. Det kan vist ikke gøres meget billigere. Tang og knapper fungerer perfekt, hvilket selvfølgelig er en vigtig detalje at få med!

Knapperne er 12 mm i diameter og der er 15 forskellige farver, 10 sæt af hver.

Jeg har købt tangen hos denne sælger, som er pålidelig og sender hurtigt. Jeg bestilte tangen den 4. april og modtog den med posten den 11. april - forsvarligt pakket. 7 dage fra Kina til Danmark, det er super service!

Knapperne skal jeg - her og nu - bruge til pudebetræk, og måske får nogle af dem også plads på mine hækleprojekter til de kommende bøger ...!

HUSK! - du kan følge mig på Instagram, hvor jeg opdaterer flere gange dagligt! @LLLogCo

God weekend i det skønne forårsvejr!

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

onsdag den 9. april 2014

Så går det løs ...




Årets rabarberhøst er skudt i gang ...!

De viste håndfulde har jeg plukket i "den gamle kompostbunke" ved drivhuset, hvor de hygger sig i mulden og står i læ af de store slåenbuske, men også de mange planter i køkkenhaven vokser på livet løs.

Som altid deler vi gerne ud af de skønne, saftige, røde stilke. Kommer du forbi Tokkerup, så gi' lige et praj i forvejen på mail/tlf/sms, og du skal få en portion med hjem ... kvit og frit!

Opskrift på en helt fantastisk spicy rabarberkompot finder I her!

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

mandag den 7. april 2014

Stempler med prik over i'et ...




Jeg  har i dag haft hyggeligt besøg af min søde og fingernemme far, som så fint og omhyggeligt har skåret og limet små træklodser bag på mine håndsnittede stempler af viskelæder.

Ud over at stemplerne nu er meget nemmere at anvende, så ser de også ret så prof ud. Det var lige prikken over i'et ...!

Som bagside er der anvendt en liste fra Bauhaus, 5 mm tyk og 27 mm bred. Bredden passer som fod i hose til viskelæderne fra Tiger, så det er blot længden, der skal tilpasses.

Tusind tak for hjælpen, Gon, fra Tebsil.

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

onsdag den 2. april 2014

Farveleg: Vil du være med?



Instagram har jeg en "Farveleg": En pink og en turkis.

Som det fremgår af billederne går legen ud på, at man finder nogle ting i den pågældende farve og laver en collage. Så poster man det på Instagram og tilføjer hashtag #keepthepinkballrolling for PINK eller #keeptheturquoiseballrolling for TURKIS

Sammen får vi skabt ét stort fantastisk fotoalbum ... eller rettere to: et i pink og et i turkis100% eyecandy!

Vil du være med?

Hashtag kan også anvendes på Facebook, hvis du hellere vil lege med dér.

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin