I marts 2012 begyndte jeg at lave bøger ... Jeg fik dermed et ønske – noget jeg havde drømt om i årevis – opfyldt, da jeg blev kontaktet af et forlag, om jeg havde lyst til at lave kreative bøger for dem.
Dét havde jeg!
Og det blev til ialt 7 bogudgivelser, under deres vinger.
Idag – 4½ år senere – flyver jeg videre ud på det store bogmarked ... alene, men trods alt godt støttet af min mand og gode folk, jeg har fået kontakt med i den grafiske branche.
Det var slet ikke meningen, at jeg skulle gå solo. Men sådan blev det.
Jeg havde flere idéer til bogtitler, som forlaget ikke ønskede at udgive. Skulle jeg lægge mine idéer på hylden? – og glemme alt om det. Eller skulle jeg prøve at udgive et par bøger eller 3 i eget navn, uden forlag?
Jeg forelagde min idé om nogle få selvudgivelser for min forlægger, mens det atter blot var en idé(!) og det behøvede slet ikke betyde, at vores veje skulle skilles. SLET IKKE! Hvad kunne det betyde, at jeg sideløbende med mine bøger hos forlaget, udgav et par små bøger, som forlaget IKKE havde lyst til at udgive i deres navn alligevel? Seriøst?
Det skulle jeg snart finde ud af ...
Og for at gøre en lang forklaring kort: Forlæggeren var af en helt anden mening!
Heldigvis kom reaktionen ingenlunde bag på os, og vi havde selvfølgelig en PLAN B i baghånden.
Husk ALTID at have en plan B. ;-)
Ingen(!) skal stoppe mig i mine kreative udfoldelser, så derfor gik min mand og jeg straks igang med at forberede starten på vores eget forlag.
Det var overhovedet ikke planen, men nu, da jeg var helt fri til at gøre, som jeg ville, kunne vi jo lige så godt gå hele vejen og gøre det ORDENTLIGT(!)
Derfor – nu, 3 mdr. senere – er vores nye forlag en realitet:
leLivre
leLivre [lø:livre] er fransk og betyder "bogen".
Vi var omkring rigtig mange idéer og forslag til navne, men det er v-i-r-k-e-l-i-g svært at finde på noget, som ikke allerede ER i brug af enten firmaer eller private. Bedst som jeg var lige ved at opgive håbet om at finde et let og lidt cool navn, så var det jo lige dér.
Jeg sad bag rattet i bilen sammen med min mand, på vej til hans første tur i en varmluftsballon, da "leLivre" poppede op i mit hoved. Det er nogle gange de mest underlige tidspunkter, man får de helt rigtige idéer!
Vi er meget glade for Frankrig og det franske sprog (selv om vi ikke er specielt gode til det nogle af os), så navnet lå jo nærmest lige til højrebenet. Alligevel skulle vi omkring uendeligt mange omveje, før vi fik bolden i mål.
leLivre ... og jeg er RIGTIG GLAD for dette navn! Det opfylder alt, hvad jeg havde forestillet mig, da der blev afholdt interne brainstorms – i mit hoved – dag og nat.
Indrømmet: Jeg har altid været lidt af en solo-rytter, og m.h.t. at lave bøger, er det ingen undtagelse. Jeg er rigtig glad for at arbejde alene, og nyder at kunne gøre tingene i mit eget tempo (fremad). Fri for syltekrukker og masser af spildtid, og opgaver der skal gøres for 127. gang, fordi jeg i ventetiden har glemt, hvad jeg selv tænkte, da jeg lavede opskriften. Fri for andres mening om, hvor vidt jeg må sætte 3 prikker efter en sætning eller ej ...
For fremtiden vil jeg have MASSER af prikker ........ (måske ;-) Nu ved jeg i hvert fald, at der ikke er nogle, som kan forhindre mig i det, og det er i sig selv en god følelse.
Jeg kan sagtens samarbejde, når jeg skal, men en kok ved nu engang bedst, hvordan retten han har mixet sammen skal smage, og lige præcis sådan har jeg det med de ting, jeg laver ...!
Den første udgivelse – på forlaget leLivre – er lige ved at være klar til trykkeriet. Den bliver helt anderledes i layoutet i forhold til mine forrige bøger, men den er bare SÅ meget M-I-G.
Jeg glæder mig til at vise jer det færdige resultat af det hele inden længe. Og så håber jeg søreme, I kan li' det. :-)
Vive leLivre. (Længe leve leLivre/bogen.)
Nyd sommeren!
*SMIL*
fra Lisbet
-----------------------------------------------------------
Use code LARSEN10 for -10% OFF everything in the webshop, www.puravidabracelets.com
-----------------------------------------------------------