lørdag den 2. juli 2016

Fin & farverig TUNESISK HÆKLING – for begyndere og let øvede


Den har været undervejs i mere end 1,5 år, og nu er den her endelig, min 7. bogudgivelse:

Fin & farverig TUNESISK HÆKLING 
– for begyndere og let øvede


Da jeg selv skulle afprøve denne hækleteknik, troede jeg, at man kun kunne hækle firkantede klude og puder og runde bordskånere. Men efterhånden som jeg arbejdede mig frem til bogens modeller, fandt jeg ud af, at man kan langt mere end det ... og lidt til.

I bogen får du opskrifter på alt fra tørklæder, tasker og iPad-cover til bolde, kurve og sløjfer ... og klude.


Opskrifterne beskrives maske for maske, række for række, så alle kan være med. Er du helt ny i hækleteknikken, så er der også et mini-kursus bagerst i bogen.

Bogen forhandles i boghandlere i Danmark, i diverse online boghandler, bl.a. www.saxo.com, og på forlagets website, www.klematis.dk.

Ønsker du et signeret eksemplar, kan det bestilles i min webshop, www.lilula.dk.

Denne bog er så min sidste bogudgivelse på forlaget.

Efter 4½ års samarbejde med Forlaget Klematis, har jeg valgt at gå solo og udgive mine egne bøger ... og starte mit eget forlag.

Det er en super spændende process, og det er herligt at kunne udgive lige præcis de bøger, jeg brænder for. Jeg er allerede godt igang med min første bog som selvudgiver, "en bog med ting lavet af papir" (arbejdstitel).

Mere om dét senere.


*SMIL*
fra Lisbet

-----------------------------------------------------------
Use code LARSEN10 for -10% OFF everything in the webshop, www.puravidabracelets.com
-----------------------------------------------------------