søndag den 31. marts 2013

GOD PÅSKE


Med ny udsprungne syrengrene fra haven,
lyserøde fjer og ditto kyllinger,
en af mine p.t. yndlings vaser fra Lyngby
og en nysgerrig Milou
ønskes I alle en
RIGTIG DEJLIG PÅSKE.


 

Solen skinner fra en skyfri himmel,
og det føles som om foråret langt om længe
er ved at indfinde sig!

Selv om jeg er vild med sne og vinter,
så er det skønt, når solen endelig får fat,
og man kan stjæle lidt tiltrængt lys og varme på terrassen,
nyde en gåtur med hunden uden at skvatte i snedriverne,
og fryde sig over forårsblomsterne,
som titter frem fra den nøgne jord...

Er sikker på I alle nyder det
lige så meget som jeg!

Velkommen
til mine nye følgere
både her på bloggen og via Facebook,
og tak jer alle - nye som gamle - fordi I hænger på,
selv om det har været meget småt med
blogindlæg de seneste måneder.
Der er mange flere blogindlæg på vej herfra,
så - PÅ GENSYN og...

*SMIL*
fra Lisbet

fredag den 22. marts 2013

Forår, sne og hæklerier ...

Indrømmer med det samme:
Jeg er vild med sne!
Også selv om kalenderen siger FORÅR.

Det skal nok komme... det kære forår
- med lidt tålmodighed!

Når man tilbringer mange timer indendørs,
så er det skønt at komme en tur ud i den friske luft,
og når vejret viser sig fra en SÅ smuk side,
som tilfældet er i disse dage,
så MÅ jeg bare ud!

I dag gik jeg på havevandring
i sne og solskin
med kamera og en hæklet blomst i lommen...

På taget med sne, mos...
- og istapper...
Blandt lavendler under den blå himmel...
I vindueskarmen på et gammelt roe-hus...
Som pynt på rødgraner, jeg såede i vindueskarmen
for min. 15 år siden...
Blandt nykløvet træ i brændeskuret...
På en gammel havebænk...
På besøg hos Misser i stalden...
I den glinsende, hvide sne...
  
En hæklet blomst i sneen er FOR stor en fristelse
for en lille hundehvalp,
og inden jeg ku' tælle til nul-komma-nul-fem,
havde Milou snuppet den...!


~ God weekend ~

Nyd det skønne forårs-vejr... sne eller ej!

*SMIL*
fra Lisbet

søndag den 3. marts 2013

Den første forårsdag

1. marts 2013
- blev foreviget sidst på eftermiddagen,
da solen skinnede fra en meget blå og skyfri himmel,
og lyset var helt fantastisk!
 .
 
 .
Store klynger af vintergækker vokser langs åen,
mens de [endnu] nøgne træer i vores "lille skov"
spejler sig i det kolde vand...!
.
.
.
.
Et af Tokkerups vartegn: 
Den den røde bro over Tokkerup Å
og et par af de få erantis, der titter frem i den gamle have...
 .
 .
.
 Himlen mod nord, og himlen mod syd...!
(hhv herover/-under)
.
.
Og lille Milou... Tokkerups frækkert #1(!!!)
.
.
~ Ha' en dejlig ny uge! ~
.
*SMIL*
fra Lisbet

fredag den 1. marts 2013

En maske er en maske ...

- for mange!!!


Det er en lektie, jeg LIGE har lært
- med det reslutat,
at alle mine arbejder til min "hæklebog" skal hækles om ...

Ikke fordi jeg SKAL (jeg bestemmer selv)
og der er såmænd nok ingen, der lægger mærke til det,
men JEG ved det, og skal det gøres, skal det gøres ordentligt!

Dét lærte jeg bl.a. af min kære læremester, Hr. Dupont,
på dekoratørskolen for mange år siden:

"Der er ikke noget, der hedder GODT NOK!
Enten er det godt, eller også er det skidt,
og er det skidt, skal det laves om!"

Og EN MASKE FOR MANGE, dét er skidt!

Så ... på'en igen, Lisbet!

Og det er helt fint med mig,
for der er altid(!) plads til forbedringer ... :-)

 

Kunne være sjovt at høre...:
Hvilken af ovennævnte masker vil DU hækle i
som den næste i rækken,
A eller B?

* * * * * * * * * * *

Og i dag er det
FORÅR!
I hvert fald officielt, iflg kalenderen.
Det er koldt udenfor,
men solen skinner fra en skyfri himmel,
og fuglene pipper lystigt i krattet... og det er ganske vist!
Så-ååå herligt!

~ Nyd dagen... og foråret! ~

*SMIL*
fra Lisbet