lørdag den 30. juli 2011

Me & Mr. Darcy

Der er stort set intet, der er mere kedeligt end at lytte til andre menneskers drømme (altså dem der drømmes om natten)... så derfor er der en stor risiko for, at dette indlæg bliver ri-iiiiigtig kedeligt... Så er du advaret! ;-)

Jeg tilhører den gruppe, som drømmer rigtig, rigtig, RIGTIG meget om natten, og ofte kan jeg også huske mine drømme... i hvert fald uddrag af dem. Desværre er drømmene for det meste ikke særlig interessante, de kan være totalt volapyk uden hoved el. hale, og ind imellem er de af en så voldsom og negativ karakter, at jeg ønsker at få dem "ud af mit system" igen hurtigst muligt!

Alt for sjældent sker det, at jeg havner i det frydefulde Drømmeland, hvor jeg svæver på en lyserød sky og vågner med et smil om læben... og bare ønsker at drømme videre!

*SU-UUUK* Tag mig tilbage til Drømmeland...

Dét skete i nat! - da jeg mødte Mark Darcy (eller måske var det Colin Firth?) på en Luxusliner, og sød musik opstod! ♥

Mr. Darcy/Firth arbejdede på den pågældende Luxusliner, som sejlede mellem England og Finland (ikke specielt exotisk... but who cares!) og jeg var passager. Kan huske at jeg i drømmen var vildt forbavset over, at han fandt MIG interessant, men så kom jeg til at tænke på, at han jo også var vild med "en lille, tyk, totalt kikset kvinde" i Bridget Jones' Diary...!

I drømmen var han {selvfølgelig} præcis lige så charmerende og uimodståelig som i Bridget Jones, Love Actually etc.

I nedenstående video udskifter vi lige gader og lejlighed med en luxusliner... o.s.v.... ikk'? Så ligner det faktisk meget godt...! ;-)



 Bridget Jones: "Nice boys don't kiss like that"
Mark Darcy: "Oh yes, they fuckin' do!"



* * * * *

I aftes så jeg filmen Bridget Jones - PÅ randen af fornuft, så der er en helt naturlig forklaring på, at Mr. Darcy/Firth indfandt sig i mit personlige drømmeunivers i nat... Hvis blot man kunne styre sine drømme, så ville Colin Firth ligge på DVD-afspilleren noget oftere... ;-)

Og så må jeg vist hellere se at komme tilbage til virkeligheden...!

~ GOD WEEKEND ~


3 kommentarer:

  1. Ja det kan i hvert fald aldrig blive et mareridt, når han er med ;-) Jeg tror snart, at jeg har set alle hans film, både med og uden kærlighed...

    Desværre kan jeg ikke altid huske mine, og hvis jeg kan, så frembringer de næsten altid et smil på læberne.

    God weekend til Jer.
    *KNUS OG SOLHILSEN* fra Gitte

    SvarSlet
  2. Tænk at have dejlige Colin Firth med i sin drøm - det måtte gerne ske for mig :-) Jeg så ham sidst i The King's Speech og nøj, hvor er han dygtig - og lækker! Det er noget sjovt noget med drømme, jeg husker også meget ofte mine ...
    Ha' en dejlig søndag, Lisbet!

    SvarSlet
  3. Ha ha ha..... hvilken skøn drøm! Colin Firth er min absolutte favorit skuespiller - han er da for skøn og jeg elsker alle film ham er med i - om han er Mark Darcy eller Mr Darcy er ligemeget - jeg bare elsker ham. Fortsat god søndag. Knus fra Anne

    SvarSlet

Læg gerne en hilsen, hvis du kommer forbi.