mandag den 6. juni 2011

Det Lille Køkken...

Er du i nærheden af Roskilde, og sådan lige pludselig står og mangler en gang super lækker Take Away (a.k.a. Dinér Transportable), og det IKKE skal være hverken pizza, burger el. chinese, så kan jeg KUN anbefale:



Vi har efterhånden aflagt den lækre lille mad-shop adskillige besøg ved udvalgte lejligheder, og har forelsket os totalt i det punkt på deres menukort som hedder FISKESYMFONI: Fisk og skaldyr i forskellige, super delikate versioner serveret på pastasalat og grønne lækkerier, plus et hjemmebagt brød og vildt lækker krydderurtedressing.

Så bli'r det ganske enkelt ikke meget bedre!

[Der er 2 portioner i denne bakke,
og der er RIGELIGT... også til Dixie ;-)]

I lørdags, efter vi havde lukket "loppe-teltet", havde vi et par ærinder i Roskilde City og på hjemvejen snuppede vi ovennævnte med hjem til aftensmaden.

Nårh ja... de laver i øvrigt også de lækreste dessertkager som serveres med friske frugter. Men det glemte jeg at tage foto af inden de var havnet i de - i forvejen - fyldte maver...! ;-)

3 kommentarer:

  1. Det lyder rigtig spændende og skal helt sikkert prøves! Vi kommer jævnligt i Roskilde, og det er dejligt at få gode madsteder anbefalet.
    Nyd dagen, *SMIL* fra mig :-)

    SvarSlet
  2. Hej Lisbet

    Tusind tak for din hjertevarme hilsen...skønt at møde et menneske som dig. Jeg har sendt dig en besked via FB, da blogger blev ved med at drille..hmm. Måske du heller ikke får denne, men nu prøver jeg.

    Det sted du beskriver har jeg kun hørt positive ting om, men aldrig selv prøvet det. Ser så lækkert ud, og det vil helt sikkert stå øverst på min ønskeliste i den nærmeste fremtid.

    Rigtig god sommervarm aften, hils husbonden..Knus Gitte

    SvarSlet
  3. Uhmmm det ser lækkert ud - en skam jeg bor så langt væk! Her har vi også en favorit "Rohdes" en café hvor vi også henter lækre pastasalater engang imellem. Dejligt med sundt take away. Knus fra Anne

    SvarSlet

Læg gerne en hilsen, hvis du kommer forbi.