lørdag den 19. februar 2011

Sol over Tokkerup...

Efter nogle rigtigt kolde, grå og blæsende dage står solen i dag atter højt på himmelen, som er mere blå end blå, og gør verden til et endnu dejligere sted at være og livet mere lyst og let. 

Mon ikke også dyrene ude i Guds frie natur nyder solens stråler? Jeg tror det... og denne lille flok smukke rådyr er just blevet spottet på vores mark.

Foto taget fra mit vindue i arbejdsværelset:
8 skønne rådyr i solen
{ Klik på billedet for at se det i større format }

Jeg har aldrig været den store "vandrer", hader faktisk at gå tur... og gå langt... men i starten af året satte jeg mig for at lave om på dét faktum! Og jeg er sådan set blevet ret god til det... Har været ude i stort set al slags vejr i januar/februar, og det er slet ikke så tosset endda, når først man ER ude... og HAR sat gang i rubrødsmotoren.


Og på en dag som denne er motivationen extra stor: Derfor er det nu på med travesko og det lune tøj og så ud over markerne... og gå gå gå.

Nyd dagen...!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg gerne en hilsen, hvis du kommer forbi.