onsdag den 9. februar 2011

Månen i trækronerne og et flækket træ...

Hver dag snupper jeg en god travetur med min hund, Dixie, og turen går som regel til en lille del af Ledreborg skovene kun 1 km fra, hvor vi bor - herude på landet. Ned ad markvejen og til højre... så er vi der!

Ved indgangen står et par fantastisk flotte gl. krogede egetræer og danner en fin portal.

Her er Dixie på vej hjem igen... ud af skoven,
hvor de smukke gamle egetræer
danner en smuk portal
I dag havde jeg taget kameraet med for at forevige et flækket træ, som havde lagt sig tværs over skovvejen under det voldsomme blæsevejr natten til i går... 

Resultat af naturens kræfter...
På tilbagevejen stod de 2 egetræer som altid og så fristende flotte ud, og med den smukke blå vinterhimmel-på-kanten-af-forår som baggrund, måtte de selvfølgelig også foreviges endnu en gang.

Klik på billedet for at se det i større format,
så kan du se månen i midten
...
Da jeg kom helt tæt på og stod og kiggede op i trækronerne, fik jeg øje på den fineste måne-sabel, lige dér... midt imellem grenene...!

Naturen er smuk... og barsk... og yderst fotogen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Læg gerne en hilsen, hvis du kommer forbi.