torsdag den 3. oktober 2013

Kastanjer


 
 


  
 

De var så småt begyndt at falde til jorden - hestekastanjerne ... én for én, men i dag, hvor det har blæst ret pænt her i Tokkerup, er de nærmest væltet ned fra grenene på vores kæmpe store kastanjetræ!

Og hvem kan modstå disse smukke, gyldenbrune kugler, når de ligger dér i oktober-solen og skinner ... nyfødte, blanke og fine? Nej vel? Heller ikke jeg!

Så en lille del af dem står nu i en skål på havebordet ... mens resten ligger og venter på, at naboernes børn kommer og samler dem op og tryller dem om til kastanjedyr!

HUSK! Hestekastanjer er giftige! Tjek Google for websites, der omtaler emnet.

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Glem ikke mine 2 Give Aways, hvor du kan vinde fi-iiine ting:

• Give Away 1: 1 kg stof
• Give Away 2: Lækre sager fra Lisbeth Dahl Interior

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

12 kommentarer:

  1. Gider du sende naboens børn hen på min matrikel, for jeg har efterhånden græsplæne og terrasse fuld af kastanjer! :)
    Det er dog på eget ansvar, at være i nærheden, for de falder hårdt ned. .....
    Jeg skal også have taget billeder, og indrettet med de flotte kastanjer, ude som inde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha - gør jeg meget gerne ... når de har samlet op her hos os. ;-)
      Jeg måtte også dukke mig nogle gange, mens jeg samlede kastanjer op, for ikke at få dem i nakken.
      Vores kanstanjetræ står ved vejen, så en del kastanjer lander på asfalten, hvor de bliver kørt over. Og det er altså ikke noget kønt syn med de "flade" eksemplarer og alle skallerne. Så når det værste er ovre, må vi lige ud med kosten ...!
      *SMIL* fra Lisbet

      Slet
  2. De er så skønne disse blanke kastanjer, som ligger derinde bag de voldsomme pigge. Du har virkelig fået "skudt" nogle pragtfulde billeder :-).
    Efterår....efterår........tra la la la!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-)
      Ja, kastanjerne er et godt eksempel på, at man "ikke skal skue hunden på hårene" ... Bag det stikkende ydre, kan der gemme sig noget smukt!
      *SMIL* fra Lisbet

      Slet
  3. De er bare så flotte! Ikke mindst når de ligger der i sollyset og reflekterer solens stråler i den blanke overflade!

    SvarSlet
  4. Hej Lisbet,
    Ja, de er godt nok væltet ned fra himlen i dag! Jeg fik én i hovedet den anden dag - og den havde stadig pigge på ;)
    Tænker, at det kunne være enormt flot at lave en stor krans af dem, men det kræver at man borer huller...
    Jeg kan godt forstå at du nyder dine - så smukke de er.
    Kh Mathias

    SvarSlet
  5. Kastanjer er virkelig flotte! Ikke mindst er der også rare at røre ved. Nogle år har jeg haft en i lommen, indtil den er tørret ind.

    SvarSlet
  6. Jeg elsker kastanjer, putter altid én i lommen når jeg ser nogle. De er nemlig så rare at røre ved :)

    SvarSlet
  7. Nøj for nogle skønne fotos :-)
    Og jeg får helt lyst til at gå på kastanie jagt :)

    SvarSlet
  8. Vi bruger sne skovlen til at fjerne dem fra græsplænen :D
    Vi er i princippet 4 matrikler der "rammes", og nogle gange kunne det være fristende at vippe kastanjerne over til genboen, så de kan køre dem på Genbrug ;-)

    SvarSlet
  9. Vi elsker kastanjer og også hos os er de så fint begyndt at drysse ned. I eftermiddag skal Anna og jeg hygge hos med kastanjedyr og andre opfindelser.

    Og ja hestekastanjer er giftige, det er derfor de heder hestekastanjer, det betyder at de ikke er menneskemad.

    God weekend.

    SvarSlet
  10. Elsker elsker elsker kastanjer - desværre bor vi ikke i nærheden af et træ, så har stadig ikke fundet en guldgrube her så vi kan ikke lave dyr og andre sjove ting, men jagten fortsætter ;)

    SvarSlet

Læg gerne en hilsen, hvis du kommer forbi.