onsdag den 16. oktober 2013

Hækl et cover til genbrugsglas [Opskrift]




[ COVER TIL GENBRUGSGLAS - Vase/Lysestage ]

Garn: Bomuld 8/4 | Hæklenål: 3,5 | Genbrugsglas (H: 11,5 cm / Ø: 7 cm)

Forkortelser:
MR = magisk ring

m = maske
lm = luftmaske
km = kædemaske
fm = fastmaske
stgm = stangmaske
omg = omgang
NM = næste maske

1. omg: MR, 1 lm, 5 fm, luk omg med 1 km i 1. lm. I alt 5 m.
2. omg: [2 lm (erstatter 1 stgm), 2 stgm] i samme m, [3 stgm i NM] 4 gange, luk omg med 1 km i 2. lm. I alt 15 m.
3. omg: [2 lm, 1 stgm] i samme m, [2 stgm i NM] 14 gange, luk omg med 1 km i 2. lm. I alt 30 m.
4. omg: 1 lm, 1 fm, 2 fm i NM, [2 fm, 2 fm i NM] 9 gange, luk omg med 1 km i 1. lm. I alt 40 m.
5. omg: 1 lm, 39 fm i bagerste maskeled, luk omg med 1 km i 1. lm. I alt 40 m.
6. omg: 40 fm ... Fortsæt med at hækle rundt og rundt uden at afslutte omgangene, indtil coveret er 7 omg over glassets kant.

Til det stribede cover skiftes der farve hver 3. omg. Ombukket (de sidste 7 omgange) hækles ensfarvet.

TIP:
• Coveret skal sidde stramt.
• Skal coveret passe til et større/mindre glas, justeres antallet af masker. Prøv dig frem.


Bemærk: Anvendes coveret som vase, bukkes kanten ind i glasset. Anvendes det som lysestage, bukkes kanten udad.

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * 

Jeg har i dag haft besøg af Gitte [ Rav & Krat ], som blev begejstret for mine to lysestager på sofabordet, så her er opskriften både til hende og alle jer andre!

Opskriften er en lille smagsprøve fra min næste hæklebog, hvor det hæklede "cover til glas" bliver vist i en række forskellige versioner.

Bonus-info.: Træpladen mine stager står på er et bambus spækbræt fra Netto. Det egner sig super fint som underlag for stager og vaser, så tingene bliver samlet til en enhed på bordet.

Opdatering (17102013):

Synes også I skal se glasset med lys i. Det ser så fint ud, når lyset stråler igennem hæklemønsteret.


 


*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

10 kommentarer:

  1. De er virkelig smukke. Knus Heidi

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Heidi.
      Det er jo ikke en ny idé, men det er første gang, jeg selv hækler dem, og opskriften er helt min egen (og ganske enkel :-))
      Og stagerne er SÅ fine med lys i ...!
      *KNUS*

      Slet
  2. Tak for endnu en skøn eftermiddag :-) Top nice stilleben <3 det skal helt klart afprøves... - Go' aften vi høres knus

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak i lige måde. :-)
      Ja, det stilleben, du så "live" ... Det skulle jo være den ægte vare, ik'?
      Vi høres ved/ses ... *KNUS*

      Slet
  3. Hvor er de fine og sikke en god ide....... ville ønske jeg kunne hækle!!
    VH Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Louise.
      Ja, det er en sød idé - men (desværre) ikke én jeg kan tage æren for. Jeg har blot udarbejdet min egen opskrift.
      Det er ærgerligt, du ikke kan hækle, men det kan du sagtens lære. Det er altså SÅ nemt!
      *SMIL* fra Lisbet

      Slet
  4. Jeg har før prøvet at hækle "frakke" til genbrugsglas og sat lys i.Men dine er helt anderledes og rigtig fine:0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Laila.
      Dem du har hæklet tidligere har sikkert også været fine. Men måske du har lyst til at afprøve min opskrift! :-)

      Slet
  5. smukt og rigtig fint med at placere dem på brættet. Det ser så hyggeligt ud med lysglas med hæklet "cover"

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lene. Lysglassene er også rigtig fine når lyset stråler gennem de små huller i hæklemønsteret. :-)

      Slet

Læg gerne en hilsen, hvis du kommer forbi.