Der er nok ikke mange af os - børn såvel som voksne, der kan lade være med at samle en smuk, blank og nyklækket kastanje eller to op, når de vælter ned fra træerne her om efteråret.
Kastanjerne er glatte, bløde og dejlige at røre ved, og iflg. gammel, dansk overtro, så er man, med sådan én i lommen, beskyttet mod gigt, podagra og rygsmerter. Det skader jo ikke at prøve! ;-)
Nogle af os fylder lommerne til bristepunktet eller slæber kastanjer med hjem i posevis ... Man ved jo aldrig, hvornår man lige får brug for en udtørret kastanje i et projekt. Dén kategori tilhører jeg.
Nu er jeg så heldig, at vi har et stort, ca. 100 år gammelt kastanjetræ stående i haven, og for tiden er vejen og græsset under kronen dækket af skaller og nødder. Og der er rigeligt - både til mig og dem, der kommer forbi.
Hvis det var ægte kastanjer, så ville jeg fluks skære et kryds i hver, bage dem i ovnen og spise dem med koldt smør. Men det er de almindelige hestekastanjer, vi har i haven, og dem kan vi mennesker almindeligvis kun anvende som pynt. Men det er de til gengæld også fine til!
Det er blevet så moderne at male på ting fra naturen; sten, blade, grene ... og kastanjerne egner sig også fortrinligt til formålet. De skal blot ligge i stuen i en uges tid og tørre lidt ind, så er de klar til at blive dekoreret.
Jeg har anvendt Posca penne til kastanjerne på fotoet.
God fornøjelse ... hvis du også kaster dig over et kastanje-tegne-male-projekt!
fra Lisbet
----------------------------------------------------------------------------------------------
Use code LARSEN10 for -10% OFF everything in the webshop, www.puravidabracelets.com
----------------------------------------------------------------------------------------------
Sikke en god ide. Det må jeg også prøve :-)
SvarSletSådan en fin idé!
SvarSletVille skrive fin ide.... Og så, så jeg at jeg ikke var den eneste der havde det sådan ;-)
SvarSletJeg hentede kastanjer i min svigermors have i går. Så er det jo bare at finde nogle ideer.
Kh
Hanne
Jeg var ude a samle et par hundred stykker op for et par timer siden, fordi jeg for nylig har læst, at hvis man tørrer dem og nærmest pulveriserer dem skulle de egne sig til at gøre godt mod slidte havehænder.
SvarSletNu må vi se, om jeg nænner det?
glædelig sensommer stadigvæk
Jytte
www.danishknitdesign.com
God formiddag og god weekend,
SvarSlethvor er de smukke malede dine kastanjer fra jeres gamle smukke træ:-)
Det må kræve stor tålmodighed og fingersnilde at lave så fine mønstre på de små kastanjer.
I vores familie har vi også altid malet sten og sjove stykker træ fra naturen.
Kreativ hygge fra Maria & Tina
"En verden af kunst"
God idé, Lisbeth -- den er jeg også med på :-)
SvarSletHvor er de fineden her idé vil jeg helt klart gemme til efterårsferien! perfekt krea sammen med mine börn :)
SvarSletde er så smukke <3
SvarSlet