torsdag den 15. august 2013

Milde Magnolie ...


I vores have er der masser af frisk vind ... og ind imellem lidt for meget vind til at de fleste blomster, buske og træer er tilfredse med forholdene, da de har svært ved at "få fat", og dermed er meget længe om at vokse op og blive store og flotte.

For en del år siden blev der plantet en ret stor Magnolie i haven ... lige dér i vinden, og det resulterede da også i, at træet ikke udviklede sig til det smukke syn, vi havde drømt om, men i stedet for blev mere og mere trist at se på. Meget få blade og ingen blomster!

Faktisk var træet efterhånden blevet SÅ sølle, at vi var millimeter fra at kaste det på kompostbunken. Men - sådan en dyr sag til 800,- kr. smider man ikke bare lige ud, og som bekendt: "Så længe der er liv, er der håb!" - og liv var der, kunne vi konstatere efter at ha' skrabet lidt i barken hist og pist. Så vi gav det en ny chance. Fandt et sted med sol og nogenlunde vindforhold, vandede og gødede ... og krydsede fingrene!

  

At det var lige dét træet trængte til, er vi blevet mere og mere overbevist om!

De grønne blade er blevet flere og flere, og i dag har jeg opdaget EN BLOMST(!!!) i den smukkeste rosa/hvide farve ... samt nogle mindre knopper!

Hvilken fryd!

Hvor ER jeg glad for, Magnolien fik en ny chance! Nu glæder jeg mig til at se blomsten springe HELT ud ... i morgen måske(?)

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

4 kommentarer:

  1. Hvor dejligt at i fandt en ny placering så Magnolien kan spire og blomstre. De er altså også bare supersmukke! : )

    SvarSlet
  2. Ihh hvor godt at den fik en chance mere - den ser så fin ud nu som den står der nu og hvilken fantastisk farve blomst den får :)

    Smil

    SvarSlet
  3. Nej, hvor godt, I gav den en chance! Jeg elsker magnolie-træer. De er ufattelig smukke, når de blomstrer.

    SvarSlet
  4. Magnolie er de bedste træer, plantede også sådan en til min svigermor som fødselsdagsgave, de er såååå smukke:)

    SvarSlet

Læg gerne en hilsen, hvis du kommer forbi.