I dag har vi besøgt kennellen,
hvor disse skønne Ruhårede Foxterrier hvalpe,
3 piger (tæver) og 2 hanner,
kom til verden den 7. juni [2012].
.
 |
| [ Det er drengene, som ses øverst på billedet, og de tre piger nederst... ] |
 |
| [ Den stolte, kærlige og noget trætte moder {Sally} med sine velskabte femlinger... ] . |
 |
| [ "Close-up"... Man sover trygt og godt og he-eeelt tæt...! ] |
Det var en lidt blandet fornøjelse at besøge kennellen,
da det var eksakt samme sted,
vi hentede Dixie♥ for snart 11 år siden.
Så minderne vældede frem,
og det var hårdt lige i starten
[Tilstår gerne, at jeg er totalt TudeMarie p.t.!]
[Tilstår gerne, at jeg er totalt TudeMarie p.t.!]
Vi hilste på nogle af de voksne hunde
[ udelukkende Ruhåret Foxterrier ]
og det var lidt som at gense Dixie♥, fordi de jo
i bund og grund er ret ens af udseende.
Og så fik vi lov til at se de små hvalpe,
og begge deres forældre
- det hjalp lidt på humøret...
for de ER jo skønne!
Vi har foreløbig reserveret en af pigerne,
men ved endnu ikke hvem af dem, det bliver
- hvis det bliver...
Først når de er 7-8 uger ses deres personlighed,
og hvis-og-i-så-fald vil vi gerne ha' en smuk og blid vovse
[ præcis lige som Dixie♥ ].
 |
| [ Et af de allerførste fotos, der blev taget af Dixie♥ den dag, vi kom hjem med hende, 29. Juli 2001. En stor hvalp på næsten 11 mdr. ] |
Vi ved jo godt(!) det ikke er en ny Dixie♥
{ hende fandtes der kun én eneste af i hele Verden! }
Og det er ikke en "kopi" vi er ude efter,
men en god og dejlig hund - som er helt sin egen!
Vi har stadigvæk 1 måned til at tage den endelige beslutning,
om vi skal have en hvalp eller ej...!
Jeg er stadigvæk lidt i tvivl
[ jeg VIL jo gerne,
men kan ikke overskue en ny sorg om 10-12-14 år!],
mens min husbond synes, vi selvfølgelig skal ha' en ny hund!
Og da jeg jo i bund og grund er VILD med hunde,
så ender det jo nok med,
at en af de små uldtotter flytter ind her
i starten af august!
Hvis vi har lyst,
kan vi besøge hvalpene igen om et par uger...!
Time will show
- and I'll keep you posted... IF! ;-)
Nårh ja...
for god ordens skyld er vi begyndt at tænke på et NAVN
til den lille, nye hundehvalp
[må jo hellere være forberedt!]
Har forskellige navne i spil,
men vi er slet ikke nået frem til NAVNET(!) endnu.
Det skal ikke være et menneskenavn,
det skal kun være på 2 stavelser,
og det skal indeholde min. ét "i" (helst to)...
Så... vi tænker videre
- og jonglerer med bogstaverne!
*SMIL*
fra Lisbet
GUD hvor er de skønne, dem kan man da ikke stå for. kan godt se en af dem løbe rundt hos jer. og jeg er sikker på at I finder på et flot navn.
SvarSletJeg syndes du skal lytte til Flemming i denne sag. Glæder mig til at følge hvad der sker.
Knus Martin & Hr. H
Hvor er de dog kære :-) Jeg er spændt på, om I vælger at få en ny hund, men jeg er ikke i tvivl ;O)
SvarSletDet minder mig om, da Miss Mis fik killinger, og vi havde en familie på besøg adskillige gange, så de kunne følge en killing, til var 12 uger og kunne skifte hjem. Sønnen navngav den med det samme Maya, og han var lykkelig. *Klem*
Ååååh hvor kan jeg godt følge dig, for der er intet der kan erstatte en gammel elsket hund, men en ny hund er jo helt sin egen.
SvarSletJeg husker godt da vores gamle hund gik bort, det store savn, stilheden og glæden når man kom hjem.
Jeg kan godt forstå at I "måske" kigger efter en ny.
Go' sommer
Nuttet!! Det er da hvad de er :)
SvarSletJeg tror nu også nok, at jeg ved hvad det ender ud med, og det er bare ved at læse med her på din blog. :)
Jeg kender den rareste hund ved navn Chili - måske det kunne inspirere til navn?
Kh. Lisa
Ja, Martin... de er skønne!
SvarSletJeg lytter skam også til Flemming, og han til mig... Vi skal jo være enige! Så beslutningen "svæver" stadigvæk...!
*KNUS*
Ja, de er rigtig dejlige, sådan nogle små hundehvalpe.
SvarSletJeg ER oprigtigt meget i tvivl!
Men jeg VED, at vi kan give en hund et dejligt hjem, og det ER en gave, at have sådan en lille en vimsende rundt (også når den bli'r ældre)... Jeg magter bare ikke "alt det andet"...! Ét eller andet sted, ved jeg jo også godt, at det nok ender med, at vi får en ny hund, men... jeg bliver nødt til at tænke og mærke efter, OM det nu også er klogt...!
Dejligt at I fandt et godt hjem til Maya. Håber også de øvrige killinger fik gode hjem?
*KNUS*
Tak, Pia... :-)
SvarSletJa... savnet, sorgen, stilheden... og gensynsglæden... ET kæmpe tomrum!
Nej - intet kan erstatte den gamle hund! Der kan lindres - men ikke erstattes! Dixie♥ vil altid have en STOR(!) plads i mit hjerte (hvor de øvrige hunde igennem mit liv også befinder sig).
Hun fylder stadigvæk SÅ meget i mine tanker, at der ikke p.t. er plads til en ny hund. Men måske... om 1 måneds tid!
Også god sommer til dig! :-)
Ja, Lisa, de er ret nuttede... og meget små... og de lå bare dér og sov (på nær én, som lige ville tygge lidt i min pegefinger, inden den også lagde sig til at sove). Da moderen kom op til dem, vågnede de straks op, for de ville ha' ma-aaaaad!!!
SvarSletChili er et rigtig sødt navn, og var det ikke fordi, der er rigtig mange hunde, der har lige netop dét navn, så ville det helt klart være en mulighed.
Men TAK for inspirationen. Dejligt du kom med et forslag! :-)
*KNUS* fra Lisbet
Hvor er de hundehvalpe søde:-)
SvarSletJeg kan godt forstå din tankegang.
-Når vi taler om at få en ny kat.... Snakker vi hvad så om tyve år. Hvordan får ev en kat, som er lige så rar som den gamle. Og venlig...Jo, der er mange tanker, når man skal have et nyt dyr.
Men Vi snakker nu om at få en kattekilling efter ferien. Tror vi nok:-)
Kram fra Hanne
Ja, Hanne, der er nemlig mange ting at tænke på... noget som blot var en selvfølge, med den "gamle" hund/kat, men som absolut skal overvejes, inden man anskaffer sig et nyt dyr. Selv om de ER dejlige de små dyrebørn... :-)
SvarSletEr spændt på, om I får en kattekilling efter ferien!
*KNUS*
Hej Lisbet, hvor er det spændende - og hvor er de søde!
SvarSletKan sagtens forstå dig - men heldigvis har man jo (som regel) temmelig mange gode år med vovsen, inden det er slut. Men puha!
Min Nanna er startet med kosttilskud, der hjælper på hoftedysplasien - og tak for din smukke kommentar:-)Knus og god weekend:-)
Jeg mistede min barndoms største kærlighed, min hund, for præcis 22 år siden i morgen. En meget speciel oplevelse, da jeg var voksen og havde "forladt" hende og ikke mindst fordi jeg lå med min helt nyfødte søn på maven. En underlig tid med glæde over sønnen og sorg over min bedste ven, men samtidig taknemmelighed over at hun blev hele 16 år.
SvarSletJeg ville ikke være i tvivl....de års betingelsesløs kærlighed man får (og giver) er det hele værd, selvom det er ubærligt, når de skal herfra igen. Man køber en sorg, men man køber også så meget kærlighed, så det næsten kan tage pusten fra en. Kram til dig, er sikker på Dixie ville synes i ikke skal være uden en hundeven.