søndag den 20. marts 2011

Solskins søndag i slotsparken...

I dag er der præcis 2 mdr. til portene slås op til Livsstilsmessen på Ledreborg Slot... den 20. maj.


Ledreborg Slot ligger kun sådan ca. et stenkast... el. to... fra Tokkerup, hvor vi bor, så det er bare lige op ad vejen, igennem skoven, over jernbanen... og igennem lidt mere skov, så er vi der... i den fantastisk flotte slotspark anlagt i barok stil!

I dag gik vi en herlig tur i området, som lå badet i forårssol.

I dag var græsplænerne flere steder dækket af erantis, og de nøgne træer stod som smuk kontrast til den blå-blå himmel.

I dag var der kun ganske få besøgende i slotsparten, som åndede en idyllisk fred og ro...


Om 2 måneder er træerne iklædt deres vårgrønne dragter og på græsplænerne har et par hundrede hvide telte slået lejr.

Om 2 måneder må vi dele parken med tusindvis af besøgende og købelystne kunder!

Om 2 måneder skinner solen (forhåbentlig stadigvæk) fra en skyfri himmel!



Jeg er vild med parken som den tog sig ud i dag, og jeg glæder(!) mig til min 5. livsstilsmesse i disse skønne omgivelser.

Jeg håber vi ses derude...!

OBS! Husk min "Give Away" hvor du kan vinde fribilletter til livsstilsmessen!

3 kommentarer:

  1. Kære Lisbet, Sikke et skønt sted du må bo når det ligger tæt på Ledreborg Slot - der er jo helt fantastisk! Vi har engang været der til en slotskoncert i høj sol og med tæpper og madkurv, da vi boede på Frederiksberg. Jeg ville meget gerne have besøgt "livsstilsmessen" den 20. maj - tror det lige ville være noget for mig, men vi har konfirmation i år den dag - så måske bliver det næste år ;0) Tak for din søde hilsen på min blog - jeg elsker også lækre bøger og man kan også sagtens sælge en bog til mig, hvis bare forsiden er indbydende. Knus fra Anne

    SvarSlet
  2. Glæder mig også !!!
    Og tak for kommentaren idag...

    Fine (tomme) billeder ... smuk park !!

    Knus

    SvarSlet
  3. SÅ smukt,så smukt...hold da helt fast..det MÅ jeg bare se med egne øjne en dag ;)

    knus og kram herfra

    SvarSlet

Læg gerne en hilsen, hvis du kommer forbi.