søndag den 25. maj 2014

Syrenblomst sukker - Du kan lige nå det i år!


SYRENBLOMST SUKKER

3 kopper stødt melis
1 kop syrenblomster

Pluk de små blomster af syrenerne og læg dem på et stykke køkkenrulle - sørg for, at de er fri for små dyr og insekter.

Hæld sukker og blomster i et glas med tætsluttende låg og ryst det godt.

Lad glasset stå et par dage. Ryst det nogle gange undervejs.

Hæld sukkeret igennem en sigte, så blomsterne bliver siet fra. Er der klumper i, kan det få en tur i en kværn.

Syrenblomstsukker kan holde sig i 1 år, men efter 1/2 års tid aftager smagen.

Brug sukkeret i bagværk, eller fyld det på små glas og brug det som en lille værtindegave sammen med en velegnet kageopskrift.

God fornøjelse!

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

5 kommentarer:

Læg gerne en hilsen, hvis du kommer forbi.