torsdag den 26. december 2013

Lazy Doodle Day ...


Det er herligt at have tegnegrejet i orden, når man nu er for jule-doven til andet end at doodle igennem med sine nye markere ... og samtidig se film i TV.

Egentlig skulle jeg have været til julefrokost i familien, og det ville jeg også mægtig gerne ... men da vi ikke er he-eeelt trygge ved at efterlade vores lille røde hus på landet (p.g.a. at risikoen for indbrud er allerstørst her i juledagene), så valgte jeg at blive hjemme sammen med Milou og Misser, og sendte manden alene afsted med toget.

Godt nok har vi installeret alarm og videokamera. Og godt nok er naboerne flinke til at være opmærksomme på fremmede biler og mystisk adfærd, men ingen kan jo stå vagt 24/7, og i dag har det tilmed været så tåget, at man kun lige har kunne ane de 2 nærmeste huse i Tokkerup City. 

Så ... vi hygger os alene hjemme, dyrene og jeg, og dét er vi heldigvis rigtig gode til!

Hvad får du sådan en 2. juledag til at gå med?

~ Glædelig 26. december ~

*SMIL*
fra Lisbet

Follow on Bloglovin

2 kommentarer:

  1. Det er så hyggeligt at lave kruseduller...og ganske afslappende. Lækre tusser du har reddet dig, det er vigtigt at have udstyret i orden :-) Vi hygger os bare herhjemme med lækre rester *hi hi* ,,,kan godt forstå, at du ikke vil forlade ranchen. En dejlig 2.juledag til jer *KNUS*

    SvarSlet
  2. Hvor lyder det altså bare hyggeligt. Skønt man kan hygge sig i sit eget selskab.
    Vi har haft efterladt slottet her i Toksværd helt alene i dag. Med lys over det hele, tv og radio tændt og "levende" lys i vinduerne, for at tage til julefrokost hos min mor.
    Og heldigvis var alt i den skønneste orden da vi vendte hjem igen :)

    SvarSlet

Læg gerne en hilsen, hvis du kommer forbi.