...hedder hun ikke.
Emilie er navnet - vi kalder hende Misser.
Men hvis der er noget hun er, så er det
TROFAST!
Hver e-n-e-s-t-e morgen - i solskin og regn og sne -
sidder hun ved bryggersdøren, når vi står op,
og venter på at få serveret sin morgenmad.
Og kl. 18:00 er hun der igen
[vi kan nærmest stille uret efter hendes punktlighed!]
Om sommeren "bor" hun i drivhuset,
og om vinteren har hun en dejlig lun plads i stalden.
Den morgen, da billederne blev taget,
var det gråt og trist og koldt udenfor,
så hundehvalpen blev placeret på 1. sal sammen med gemalen,
mens Misser fik en times varme og hygge
sammen med mig i sofaen.
Og så var hun atter klar til drivhus og stald
- og markerne fyldt med mus! -
- og markerne fyldt med mus! -
Jeg håber stadigvæk på,
at hund og kat engang i fremtiden
kan finde ud af at være under samme tag,
så Misser kan være i sin yndlingsstol i stuen
- alt det hun vil...!
Med mindre hun vælger at "flytte hjem" igen
til nabogården,
- hvilket der ikke p.t. er noget, der tyder på...
Ak-ak... de kære dyr!
~ Ha' en dejlig onsdag! ~
*SMIL*
fra Lisbet
hvor er det da en sød historie,jeg er selv meget stor katte fan ,elsker de skønne selvstændige missetatter.kærlig hilsen jeanette. elsker din farverige blog.
SvarSletSMUKT beskrevet - fornemmer lidt undertoner med FED streg under.
SvarSletMille
Sikke en dejlig misling du har, Lisbet - det var meget smukt at læse, og jeg håber, Milou og Misser bliver rigtig gode venner. *Klem* og ha' en dejlig aften!
SvarSletNåhh...man bliver helt blød om hjertet. God aften til jer..knus
SvarSlet