Søndag... og jo... kulden har godt nok forlad os for en stund... det er lunt udenfor og sneen smelter, men... vinden rusker vildt og de enorme snemasser er blevet til søer overalt herude på landet... så det er ikke så-ååå fedt at opholde sig udenfor. Så... hvad gør man så? Tager på loppe/-kræmmermarked, selvfølgelig.
Turen gik til Hvalsø Kræmmerhal.
Nu var det jo ikke fordi jeg skulle købe noget... sådan set... men når man evig og altid pusler med nye projekter, og hurtigt kan finde på 100 mere, så er det svært at undgå...!
Denne søndag blev det til div. krims-krams til bl.a. mine flippede ranker... [ i Feng Shui kalder man dem "chimes" ] og andre papirprojekter... samt nogle fine, små garnnøgler, som garanteret vil se super søde ud på mit arbejdsbord når de kommer i et gl. henkogningsglas (foto følger a.s.a.p.)...
På fotoet, dagens lopper: En hel bunke plastikdyr og figurer fra legetøjsskuffen, røde pomponer, mini-spillekort, et par gamle ugeblade, 10 mini ngl. garn i skønne farver, 3 glasblomster (fra lysekrone formoder jeg), lille sølvvedhæng med Buddha og en ensom ørering med fint vedhæng.
Lur mig, om ikke vi snart kan se nogle af tingene anvendt i mine design i shoppen på amio.dk... ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Læg gerne en hilsen, hvis du kommer forbi.