About / Contact

Hvem er jeg:
[English version: Please use "Google Translate" in the right column...]

Jeg er dekoratør på papiret, [fra Dupont Skolen - interskandinavisk dekoratørskole på Frederiksberg - 1982] designer og grafiker i hjertet. Kreativ hjerne med alt for mange projekter på to-do-listen. Blogger siden okt. 2009...

Jeg blev født December 1959 i Roskilde. Bor i Tokkerup v/Lejre (sydvest for Roskilde, 2 km. stik syd for Ledreborg Slot). Deler hverdag herude på landet med min husbond, Flemming, som jeg mødte i 1982, og Dixie♥, verdens dejligste ruhårede foxterrier. [Naboens kat, Emilie (Misser), har valgt også at flytte ind på matriklen.]

Opdatering 29. August 2012:
Vores elskede Dixie døde i Maj 2012. Nu er det Milou, som er hunden i huset (siden 5. August 2012).

Jeg er vild med farver, dyr, Provence/Paris (Frankrig), kitsch, vegetarmad, lavendler, mit drivhus, musik, grafik, dårlige TV-serier, Babushkaer, regnbuer, sæbebobler, venetianske karruseller, loppemarkeder, genbrugsbutikker, chips, cupcake papirforme, live-koncerter, TIVOLI, indretning, bøger, design, fotografering, tegning, hækling, blogging... og alverdens D.I.Y.-projekter... og Dixie♥... og Milou!

Jeg er storforbruger af kildevand, internettet, TV, olivenolie, hobbyartikler, håndsæbe, nødder, ærter, kartofler, tørklæder, neglelak, gummistøvler og klipklappere...

Jeg hader røg, jagt, smålighed, egoisme, uretfærdighed, løgn, bagtanker, gyserfilm, dyremishandling, kommen og blegselleri!

Jeg ønsker mig min egen lille røde bil, et større arbejdsværelse, flere kunder i butikken... og læ på terrassen!


Jeg driver internetbutikkerne *Blonder og Brosten* og deFINEting.dk. (deFINEting.dk holder p.t. pause...)

Jeg udgav min første bog "Fine & farverige GAVER - du selv kan lave..." i December 2012. Tjek den på Lisbet.dk.


Contact
Du kan skrive til mig / You can contact me:

lisbet(a)lisbet.dk

Bemærk / Please notice: (a) = @