lørdag den 30. juni 2012

Endnu et år er gået...

- og jeg synes, jeg LIGE har oprettet et blogindlæg
om årets Tour 2011(!)
Men - tiden iler {pokkers hurtigt}...
og nu er det så blevet tid igen.
.
.
I dag tages der hul på
Le Tour de France 2012
og dét glæder jeg mig til at følge...
på TV skærmen!
.
Er jo frankofil til fingerspidserne,
og savner(!) mit dejlige Provence... *SUK*
.
Men jeg må leve på minderne om en fantastisk ferie
[den aller bedste E-V-E-R-!!!]
i de skønne-skønne omgivelser i 2010
- indtil vi atter vender snuden [og bilen] mod syd... 
.
Det bli'r blot ikke i år
selv om Guderne skal vide, at vi ville ha' SÅ godt af
at komme lidt væk og få en positiv oplevelse
- og få ladet energidepoterne op
{mine de er totalt(!) udbrændt efter 5 sorgfulde uger!}
.
Sommerferie : Tyskland / Schweiz / Provence 2010
.
[ Den skønneste ferie for os alle tre...
Dixie♥ Flemming og jeg ]
"Minderne har man da lov at ha',
dem kan du aldrig, nej aldrig ta'...!"
.
[Totalt CORNY, men så-ååå SANDT!]
.
*SMIL*
fra Lisbet

Bedre sent end aldrig...

Men NU er det på høje tide,
jeg får sagt PÆNT TAK for de fine sager,
jeg har vundet i Give Aways
.
.
Hos MilleVanille vandt jeg disse
skønne wallstickers...
.
.
og hos  Frk. Bogorm  vandt jeg
*GYS* i bogform...
.
1000 tak til jer begge!
.
*SMIL*
fra Lisbet

fredag den 29. juni 2012

Roskilde Fjord

- i solnedgangen...
den 28. juni 2012


[ Roskilde Fjord med øen "Bolund" til venstre... ]
.
Sådan tog vejret sig ud i går aftes...
i dag er det gråt i gråt med regn og torden!
.
~ God weekend! ~
.
*SMIL*
fra Lisbet

mandag den 25. juni 2012

"...og kage til!"




.
I dag fylder min kære husbond år,
og hvis der er noget, som IKKE skal mangle på dagen,
så er det LAGKAGE!
.
En god gammeldaws lagkage
med lækre bunde stænket med Madeira (el. portvin),
marmelade (i år blev det hindbær fra Frk Anna),
vanillecreme og knuste makroner
- og selvfølgelig i 2 lag!
Dækket med chokoladeglasur og omkranset af flødeskum.
.
Traditionen tro er lagkagen pyntet med friskplukkede
hyldeblomster
- og sådan skal det være... ikke bare hvert år,
men HVERT ENESTE ÅR
ellers er det he-eeelt forkert...!
.
I dag har jeg også pyntet kagen med friske blade af
Chokolade Mynte
[ fra højbedet ]
og frysetørret hindbær.
.
I skrivende stund sidder der fire mænd i stuen
og hygger sig og guffer lagkage...
("til de skammer sig..." - hørte jeg lige den ene sige -
og så tog han et stykke mere,
så jeg formoder det meste er væk...
Og det er jo bare HERLIGT de kan li' den!)
.
OBS!
Idéen med hyldeblomster på chokoladeglasur
stammer fra mit barndomshjem,
så den har ma-aaange år på bagen...!
.
Tillykke Flemming ♥
.
*SMIL*
fra Lisbet

søndag den 24. juni 2012

Endelig...

- er der fri bane...
siger Misser!
.

"Ingen "farlig" hund, der vil bide mig i halen...!"

.
Der gik ikke mange dage,
før Misser opfattede, at der desværre for os(!)
ikke længere var en hund i huset...
.
Mange gange har hun gået rundt om huset,
stået udenfor terrassedørene,
og kigget med længselsfulde øjne ind i den varme stue.
Og nu har hun udvalgt SIN plads
i en af stolene!
.
Hendes sorte pels går dog ikke super godt sammen med
de lyse gulve, lyst gulvtæppe og hvide møbler.
Så - hvis der er nogle af jer "katte-mennesker",
der har et godt råd m.h.t. kattehår,
så sig endelig frem...!
.
MEN(!) det er dejligt at have hendes selskab,
og det gør huset lidt mindre tomt
- mens savnet efter Dixie♥ stadigvæk er meget stort!
.
.
~ God søndag! ~
.
*SMIL*
fra Lisbet

lørdag den 23. juni 2012

Sankt Hans: Tænk på dyrene...!


.
Husk på vores aller kæreste venner
DYRENE
- også Sankt Hans Aften
inden bålet tændes!
.
Læs mere og hent plakaten HER.
[Du er også meget velkommen til at snuppe plakaten her hos mig!]
.
!!! SPRED BUDSKABET !!!
bl.a. på Facebook!
.
På dyrenes vegne: TAK! ♥

torsdag den 21. juni 2012

Stille...

Ja, der er meget stille
her på min blog for tiden...!


Men det er nu ikke fordi mit liv
er gået helt i stå
- selv om det ind imellem føles sådan.

I dag er det præcis 4 uger siden den famøse torsdag...
og selv om det kommer lidt på afstand,
og det går bedre dag for dag,
så overvældes jeg stadigvæk af en dyb sorg
 og det store afsavn efter min elskede
Dixie


"Men... livet går jo videre... og jeg går med!"


Selv om vejret ikke altid viser sig fra sin helt pæne side,
så går jeg mine daglige kilometer på de
tokkerupske veje...
Jeg går og går og går
- og turene bliver længere og længere.
Det føles godt for både krop og sjæl...!

Mange små detaljer bliver spottet undervejs...
Bl.a. de naturskabte "potholes"
på Tokkerupvej...
med fine, små, gule blomster, lige dér midt i asfalten!


Forleden aften blev cyklen trukket frem fra stalden,
støvet af og pumpet,
så nu bliver vandreskoene ind imellem afløst af
den tohjulede...

På sommerens første cykeltur
var der en del varmluftsballoner i luften over
Tokkerup og omegn,
i et ganske smukt og ret vindstille sommeraftensvejr!


Nyder altid synet af de dyrjeg møder på min vej,
som f.eks. denne smukke hest
[af racen Belgier, så vidt jeg er informeret...]


I går blev årets første omgang
brygget!


De yndige små, hvide blomster,
inden de fik selskab af
sukker, citroner, citronsyre og kogende vand!

Om 3-4 dage kan der nydes lækker, afkølet sukkersaft
med den lifligste smag af sol og sommer!



Pæonerne i haven er begyndt at springe ud
og en enkelt har fundet vej til en vase på sofabordet,
så den kan nydes ned til mindste detalje!
[ Se close-up fotoet i toppen af indlægget
- er det ikke et fantastisk værk? ]


Mandag aften havde vi besøg af Claus Dalby,
og havde en rigtig hyggelig aften
i hans yderst inspirerende selskab...!

Der skulle selvfølgelig snakkes bogprojekt
- og dét blev der også tid til.


Vi satser stadigvæk på,
at bogen skal udkomme engang til efteråret,
og da jeg efterhånden har alle modeller og designs klar,
skal jeg nu i gang med at skrive teksterne
- materialelister og instruktioner.

Bogens lay-out har jeg for mit indre blik
så dét skal jeg også se,
om jeg kan få omsat til noget håndgribeligt.

Og så skal der fotograferes... og styles!
Denne opgave skal C.D. og jeg klare i fællesskab.
Det bliver helt sikkert sjovt.... og kreativt.

• • •

På lørdag er der {som bekendt}
i Lejre.
Desværre ser det ikke ud til, at vejrguderne er med os,
så det kan afholdes i de smukke udendørs omgivelser,
men... så rykkes arrangementet indenfor
i det gamle mejeri, Felix,
og dér er altså også hyggeligt!
[ Det er dér, vores lokale julemarked afholdes hvert år! ]
Måske ses vi?

På mandag er det gemalens fødselsdag,
så... søndag kommer en del af familien til frokost,
og mandag aften arriverer næste hold gæster
- så fødselsdagen vil vare i TO dage,
hvilket min kære mand helt sikkert vil sætte pris på,
da han e-eeelsker sine fødselsdage!

Og på ét eller andet tidspunkt
i de kommende dage
skal vi aflægge EL-FRI-BA et besøg...!
De har 2 uger gamle Ruhårede Foxterrier hvalpe,
som vi skal tage et kig på.
[ Lur mig, om ikke der kommer mere om dét senere... ;-)]

~ Nyd dagen og sommervejret! ~

*SMIL*
fra Lisbet

lørdag den 16. juni 2012

Fra mandag til søndag...

Hele ugen arbejdes der
med de kreative projekter,
som på et tidspunkt meget gerne skal blive til
...den der bog, du ved nok...!


Om det er onsdag el. søndag er ét fedt...
Alle ugens dage er {næsten} ens.
Man må arbejde, når idéerne og lysten er der!
[- sådan har mit liv som selvstændig erhvervsdrivende
været i en lang årrække...!]

Og bogen...

Ting bliver afprøvet - nye muligheder testes.

Nogle kreationer bliver rigtig fine og flotte
og passerer gennem det første nåleøje,
mens andre bliver målt og vejet og fundet for lette med det samme
- og ryger direkte i skraldespanden!

Noget er ganske simpelt, hurtigt og ligetil,
mens andet er mere tidskrævende,
og tungen skal holdes lige i munden...!

Idéerne skal være søde, sjove og glade,
og skal kunne udføres af både voksne og større børn.


Egentlig er der mange faktorer, at tage hensyn til, men...
jeg har valgt blot at gøre tingene på MIN måde,
sådan som jeg plejer,
fordi - det er dét, jeg er bedst til!
Og så tænker jeg,
at det ikke kan gå he-eeelt galt!

Jeg har sagt det før
- og gør det igen:
"Den dybe tallerken ER lissom opfundet...!"
- så min opgave er at vise MIN version!

Og dét arbejdes der så på
...mandag til søndag.
[Begge dage inkl.]

~ God weekend! ~

*SMIL*
fra Lisbet

torsdag den 14. juni 2012

Kom til sommermarked

[ Opdatering 23. Juni 2012  kl. 10:00 ]

Da skyerne hænger tungt over Lejre,
har jeg valgt IKKE at deltage i sommermarkedet,
da det foregår udendørs, og dmi.dk varsler regnbyger!
Maybe / maybe not!
Da mange af mine varer er af papir
[og da jeg desværre ikke fik investeret i en minipavillon
hos Jysk.dk til sølle 100,- kr.]
tør jeg ikke løbe risikoen!
!!! ØV ØV ØV !!!

Har lige været forbi markedet,
og det ser hyggeligt ud.
Så har du mod på en tur ud på landet,
så kig forbi de fine stande!
Husk gummistøvler og paraply - så du er garderet!

.
Jeg har booket en stand,
hvorfra jeg sælger ting fra *Blonder & Brosten*
samt lidt nyt, jeg har produceret
- og måske lidt gamle ting også.....!
.
Måske du har lyst til at kigge forbi?
Det kunne være så-ååå hyggeligt!
.
Det er kun andet år,
der afholdes sommermarked i Lejre,
men forrige år {som altså var 1. gang} blev en stor succes!
Desværre var jeg forhindret i at deltage,
[fik ikke engang tid til at kigge forbi som gæst]
da vi afholdt stort privat loppemarked herhjemme
i den pågældende weekend.
.
Men i år vil jeg altså være at finde i de dejlige omgivelser
ved Domus Felix i hjertet af Lejre St.
sammen med en masse andre udstillere og boder
- og forhåbentlig en masse glade besøgende!
.
Vi håber på, at vejrguderne er os nådige,
men skulle de vise sig at være genstridige - og vi får regn,
så rykkes arrangementet indenfor
i det gamle mejeri (Felix), så... uanset vejr:
KIG ENDELIG FORBI!
.
Entréen er gratis!
.

*SMIL*
fra Lisbet

onsdag den 13. juni 2012

Rabarber muffins

Forleden dag så jeg en lækker opskrift
hos hende her.
.
Den blev straks printet ud og ingredienserne fundet frem.
Alligevel blev det ikke til kagebagning lige dén dag...
.
I går lykkedes det mig så endelig at få rørt dejen,
.
MEN(!)
.
Midt i dejen blev det så besluttet,
at jeg skulle tage med gemalen til et borgermøde
ang. 4 (FIRE!) kæmpe vindmøller
kommunen har "foreslået" bliver opsat på nabomarken
lige udenfor vores vinduer!
{{{ OH-NOOOOO!!! }}}
.
Så... vupti... dejen blev sat i køleskabet,
og jeg var spændt på, om den kunne klare nogle timer i kulden.
Dét kunne den heldigvis!
.
Vel hjemme igen efter mødet,
kom jeg dejen i papirforme og satte dem i ovnen.
Kagerne hævede fint, og de smager
præcis lige så lækkert, som jeg havde forestillet mig!
.
.
Opskriften kan du finde her.
.
Husk at tilsætte bagepulver og vanillesukker
sammen med melet...
[- det er glemt i fremgangsmåden]
.
Nårh ja... af chokolade anvendte jeg
en 70% {mørk} chokolade med pistacienødder.
Dét kan godt anbefales!
.
Jeg fik (også) 12 muffins ud af portionen,
og bagte dem i godt og vel 25 min. ved 195°C.

Server evt. de lune muffins med en lille klat flødeskum!
{Det kom vi til... UPS! ;-)}

~ Velbekomme! ~

.
M.h.t. projekt kæmpevindmøller,
så håber vi godt nok på, at de ansvarlige
kommer til at indse det totalt groteske, tåbelige og urimelige
i opsætningen af disse støjende, flimrende gyseligheder
her i det ellers så idylliske Tokkerup.
.
Lur mig, om ikke der kommer en separat blogpost om emnet
på et tidspunkt, selv om min blog for størstedelens vedkommende er dedikeret alt det dejlige og positive i livet.
.
*SMIL*
fra Lisbet

tirsdag den 12. juni 2012

Giraffen

- var det eneste der manglede her til aften,
da solen gik ned og malede himlen helt fantastisk smuk...
Tokkerup forvandlede sig for en kort stund til en
afrikansk savanne...


Okay... her er så det rigtige foto...
uden lånt giraf! ;-)


Og det var så dén dag...!

På gensyn i morgen.

~ Go'nat og sov godt! ~

*SMIL*
fra Lisbet

Søløvernes stemme...

ZOO København
har p.t. en fotokonkurrence kørende,
og jeg deltager med dette pletskud af søløverne
fra et besøg i haven 15. Juli 2008.
.
.
Hvis du vil glæde mig med din stemme,
så klik først på DETTE LINK eller på fotoet herover,
og derefter på
"Stem på dette billede".
.
Du er selvfølgelig også meget velkommen til
at "Dele" på Facebook!
.
Førstepræmien er en rejse til San Diego, Californien,
så det ville være min store chance
for at besøge USA
[som står højt på rejse-ønskelisten].
.
På forhånd 1000 tak for din stemme!
.
*SMIL*
fra Lisbet

En enlig valmue...

- gør ingen grøftekant!

[Frit efter: "Enlig svale gør ingen sommer"]

Nu har kommunens folk atter været forbi med den store saks
og har mejet vores grøftekanter ned
- her i Tokkerup...

Men denne enlige valmue
var heldig at stå så tilpas langt inde på marken
mellem det bølgende korn,
at den overlevede!


Normalt er her et flor af
bl.a. valmuer, margueritter og cikorie (blå og lyserød),
men dén fornøjelse mener kommunen åbenbart ikke, vi skal ha'!

Og det er da et li-iiidt trist syn på billedet herunder,
kan vi ikke blive enige om dét?


Det eneste positive jeg kan sige
om de extra brede rabatter er,
at man nemmere får øje på de fasaner, agerhøns, harer
og andre dyr, som bevæger sig rundt langs vejen.
Og dét i sig selv, er selvfølgelig et plus!

Men bare en LILLE grøftekant ville være fint for mig
- en smal stribe blomsterflor!

Facebook oprettede jeg sidste år en gruppe
omkring emnet, og har du lyst til at støtte op om
så skal du være så hjerteligt velkommen!




Har du taget fotos af grøftekanterne, der hvor du bor,
hvad enten de står i den skønneste pragt
el. er totalt barberet,
så må du meget gerne dele dem med os andre...
Det hele sker på Facebook siden!

~ Nyd dagen! ~
.
*SMIL*
fra Lisbet

søndag den 10. juni 2012

Den gamle kuffert...

.
I morges smuttede vi af sted til et lokalt loppemarked,
bare fordi...!
Er {som bekendt} ret træt af gamle ting p.t.,
så jeg skulle kun kigge efter lidt retro-sengesæt
og div. andre småting,
jeg kan bruge i mine kreationer...!
.
Sengesæt var der intet af,
og umiddelbart heller ikke andre ting,
jeg havde lyst til at investere i.
.
MEN(!)
.
.
Så fik jeg øje på en ganske intetsigende,
gammel, mørkegrøn pap-kuffert,
og måtte li-iiige se, hvad der gemte sig i den:
.
Og det var {vist} lidt af en skattekiste
(...i hvert fald for samlere!)
.
Kiggede lidt på indholdet,
og ku' da godt se, det var spændende gamle sager, men...
egentlig havde jeg slet ikke lyst til at købe den!
.
Så begyndte folk at stimle sammen omkring mig
og kom med div. WAUW-IIIHHH-NØØØØJ udråb,
og flere glubske loppegængere åndede mig næsten i nakken
og gav udtryk for, at hvis ikke JEG ville ha' den
SÅ VILLE DE(!!!)
.
Så blev jeg sådan lidt...
Hmmm... gu'-ve'-om-det-er-penge-værd-agtig...!
{Jeg er sk*de dårlig til at bedømme værdien af gamle ting
- nemli'... AFSLØRET!!!}
Så... Gu' skulle de ej ha' den. Den var MIN!!!
Så jeg tømte pengepungen og drog af sted med kufferten.
HA!
.
Og efter at have gennemgået indholdet herhjemme TROR jeg,
at jeg nok skal få udgiften hjem igen... plus en del mere...
[HÅBER JEG!!!]
fordi... der er tale om LABRE samlerobjekter!
.
Her er hvad kufferten gemte på:
[b-i-l-l-e-d-s-p-a-m]
.
Gl. æske med ca. et par hundrede gl. glansbilleder
Et par håndfulde extra gamle glansbilleder
(som lå gemt under et lag silkepapir i æsken)
Gamle TIVOLI glansbilleder.
Har jeg a-aaaldrig set før...!
De må være mindst en million kr. værd! ;-)
Gl. YNDIGT glansbilledalbum med glansbilleder
på 6-8 sider.
Gl. "Danmarks" album med billeder af
danske og udenlandske filmstjerner.
Komplet og i SUPER FLOT stand! 
Ovenstående album indeni... med bl.a.
Elisabeth Taylor, Clark Gable og Fred Astaire
.   
Antikt billedlotteri.
6 plader af kraftigt pap og skønne motiver.
[Intakt, men uden original æske]
Bemærk tegningen af 5 øren [1907]
og Danmarks grænse som går ved Kongeåen. 
Gammelt puslespil med Kong Chr. X
[Intakt]
Gammelt puslespil med "De tre danske Prinsesser"
med Anne Marie i vuggen.
[desværre mangler 2 brikker] 
Gammelt puslespil med Kong Frederik IX
[Intakt]
Gammelt puslespil med
Prinsesserne Margrethe og Benedicte
[Intakt]
Har kigget lidt rundt på Google
for at tjekke, om jeg har købt katten i sækken,
eller om jeg HAR gjort et fund.
.
Puslespillene er lidt så-som-så, tror jeg.
Danmarks-albummet... hmmm...(?)
Billedlotteriet - måske!
 Men glansbillederne tror jeg, der er rigtig
gode muligheder i...!
.
Nu skal jeg lige gå alle glansbillederne igennem...
Har allerede spottet mange sjove og flotte eksemplarer!
Og så må jeg finde ud af, hvor jeg skal sætte det hele til salg
- for jeg skal ikke selv beholde noget af det!
Okay - måske et par glansbilleder
til krea-projekter!
.
~ Ha' en god søndag aften! ~
.
*SMIL*
fra Lisbet